Espresso Martini: Fra hedonistisk 80’er-natklub til din nye søndagsbrunch-BFF
Af og til dukker der emner op, der kombinerer alt det, vi elsker: kaffe, cocktails og en god gammeldags celebrity-anekdote. Espresso Martini er præcis sådan et fænomen. Du har uden tvivl spottet den mørke, skummende frækkert med de tre ikoniske kaffebønner på toppen til fester, brunch-dates eller i hænderne på lidt for glade reality-deltagere. Men hvor kommer den egentlig fra – og hvorfor har alle pludselig så travlt med at genopfinde den?
Spoiler: Det hele begyndte med en supermodel og et meget specifikt ønske.
“Wake me up, then f**k me up”
Hvis du tænker, at Espresso Martini lyder lidt som noget, nogen fandt på under tømmermænd klokken 14 en søndag – så har du delvist ret. Men faktisk blev drinken født i 1983 i Londons dampende natklubmiljø, hvor bartenderen og cocktail-gudfar Dick Bradsell (ja, det var virkelig hans navn) arbejdede i en bar ved navn Soho Brasserie.
Legenden siger, at en berømt supermodel (rygterne peger på Naomi Campbell, men ingen vil bekræfte det officielt – og det gør det jo bare endnu bedre) trådte ind og bad om noget, der kunne “wake me up, and then f**k me up.” En forespørgsel, de fleste af os kun tør tænke dagen derpå, men som hun altså sagde højt. Bradsell miksede vodka med kold espresso, tilføjede kaffelikør og lidt sukker – og abrakadabra: Espresso Martini var født (selvom den på det tidspunkt hed “Vodka Espresso”).
Fra natklubber til brunchborde
Fra sit swinging London-ophav blev Espresso Martini først lidt af en kult-cocktail blandt bartendere. Senere gled den langsomt ud i glemslen i takt med, at vi forelskede os i Aperol og Negronis (vi vil heller ikke nævne 2012’s mojito-bølge alt for højt). Men de seneste par år har den mørke darling fået et ægte comeback – og det skyldes nok lige dele TikTok, nostalgi og vores evige afhængighed af koffein.
På sociale medier trender #espressomartini konstant – specielt med variationer. “On the rocks”-versionen blev opfundet i 2019 og ligner lidt den dovne kusine til originalen: serveret over is og uden skum, men stadig potent. Andre eksperimenterer med glutenfri, veganske versioner uden Kahlúa (som nogle anklager for syntetisk eftersmag *indsæt publikums-gisp*), og nogle steder bruger de sågar cold brew i stedet for espresso. Det er cocktails med bæredygtigt twist – helt 2024-style.
Tre bønner, tak
Den visuelle signatur for Espresso Martini er naturligvis de tre kaffebønner, der troner øverst på skummet. De er ikke bare pynt – de står ifølge italiensk tradition for sundhed, rigdom og lykke. Det er selvfølgelig også meget mere tjekket end en lime i din øl eller en cocktailparaply (selvom vi stadig elsker en god kitsch-klassiker).
Jeg ved ikke med dig, men “rigdom, lykke og koffein” er ironisk nok en bedre manifestation end de fleste manifestationsteas jeg har set på Instagram. Så husk det næste gang du nipper til din martini – du praktiserer egentlig bare spirituel rigdom via cocktail.
Men… er det noget, vi gider?
Her er sandheden: Espresso Martini er ikke for sarte sjæle. Den er koffeinholdig, temmelig alkoholstærk og ikke nødvendigvis noget, man lige drikker tre af på en hverdag. Men den rammer noget ikonisk i os. Den er alt det, vi gerne vil være i ny og næ: sofistikeret, energisk, lidt farlig – og samtidig dybt praktisk (because: kaffe).
Den passer til pre-dinner drinks i silkebluse og røde kinder. Til natklubtoilettet, hvor du lander med en veninde og 17 hemmeligheder. Eller – og hør her – til søndagsbrunch, hvor mimosas bare ikke slår til, og man synes, livet kræver lidt mere rock’n’roll i kaffekoppen.
Så næste gang du ser Espresso Martini på kortet, så husk: Du drikker ikke bare en tilfældig cocktail. Du nipper til 80’ernes hedonisme, 2020’ernes estetik og et lille drys koffeinikoner – med tre bønner, der lover dig alt det gode.
Og måske, bare måske, kan man overleve endnu en uge i heels og mails og life-admin – så længe man gør det med en cocktail, der ved, hvordan man “f**ker dig op” med stil.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: