Aniston

September Lust List

En ny sæson maser sig på. Og det er jo altid dejligt, når det strømmer ind i butikkerne med nye tendenser og nye sager, som man kan lade sig friste af.

Jeg har, traditionen tro, sammensat en lille liste over fine sager, som jeg har i kikkerten lige nu.

Isabel Marant
På det seneste er jeg vist gået lidt amok i Isabel Marant. Der er blevet indkøbt sneakers, sandaler, efterårsstøvler med rigtig pæn hæl, skjorte, skøn oversize strik og ja ... Måske noget, jeg i mellemtiden har glemt. Men jeg er slet slet ikke færdig med den franske designer med den casual og cool stil. Bl.a. har jeg forelsket mig helt håbløst i Isabel Marant Koldi t-shirten med det enkle print. Desværre er den pt. udsolgt alle de steder, jeg har kigget. Dog håber jeg, den snart dukker op på diverse webshops igen.
Isabel Marant Koldi t-shirt er bl.a. (tidligere) spottet på Mytheresa.com

Delsey Paris Vavin kabinekuffert
Om mindre end en måned står kalenderen på en tur til Kreta med Apollo. Senere på året går turen til London, og vi er desuden ved at planlægge en tur til USA. Derfor står en ny, lækker kabinekuffert højt på ønskesedlen lige nu. Jeg har forelsket mig i den super fede kuffert Vavin fra Delsey Paris, som ville gøre sig SÅ godt som kabinekuffert rundt omkring i verden. Den er 1.000 gange pænere end den, jeg har nu, og så er den rigtig fint og praktisk indrettet.
Delsey Paris Vavin forhandles bl.a. hos Kaza

Mere mere mere Maruti
Bare en af hver fra Marutis nye kollektion, tak! Det ville jeg nok have sagt, hvis ikke jeg for nylig havde ryddet op i min beskedne skosamling og fundet ud af, at der faktisk næsten ikke kan passes et eneste par mere ind i lejligheden - og fordi jeg faktisk i processen fandt (dyre) sko, som jeg simpelthen ikke anede, jeg havde! Med den beskedne hue på skal jeg derfor kun ud og prøve to par denne sæson. Til gengæld er jeg også sikker på, at jeg skal have mindst et par af dem. De nye Maruti Passao i Frog er helt perfekte til både kontor-mig og fritids-mig, og jeg elsker jo det print! Og så er den elskelige Maruti Gimlet kommet i en lav udgave (Maruti Gimlet Low), som jo også er yderst elskelig!
Maruti Passao har jeg indtil videre spottet på Walk-in-Closet. dk Gimlet Low har jeg endnu ikke set andre steder end på Marutis egen hjemmeside 

Pernille Corydon 5 Pearl Stick
Som det sidste, jeg ved, jeg vil unde mig selv i denne måned, er et par enkle guldørestikker. Jeg har et par, som jeg er så glad for, at jeg render rundt med dem hele tiden, så jeg tænker, der snart må noget nyt til, så jeg kan skifte lidt. Kravene er, at de skal være enkle, og så skal de være guld! Derfor har jeg bl.a. kig på flere ørestikker fra Pernille Corydon, der er rigtig god til det enkle - og til guld. 5 Pearl Stick øreringene ville faktisk være ret perfekte. Og så er de til at betale!
Pernille Corydon 5 Pearl Stick forhandles bl.a. på a-hjort.dk

ANNONCE
September Lust List
Del

Seneste nyt

Annonce