Aniston

Augusts madanbefalinger

I juli havde jeg så enormt travlt med at spise mig gennem Frankrig, at det ikke blev til månedens madanbefalinger fra min hånd. 

Til gengæld åd jeg mig til rundt regnet et kilo i lutter baguettes, ost og crepes, og det er jo også værd at tage med!

Det ene franske feriekilo er endnu ikke røget af vægten, men det kommer nok helt af sig selv, nu hvor hverdagen igen presser sig på og byder op til lange cykelture i regnvejret, masser af møder i kalenderen og (måske) lidt mindre kulhydratholdig mad.

Indtil videre går det dog meget godt med at holde kiloet vedlige!

Nha Trang på Nørrebro
Et af de steder, hvor jeg bl.a. har holdt vægten i hævd, er på Nha Trang på Nørrebro. En lille vietnamesisk restaurant, der ikke ser særligt prangende ud, men som laver helt enkle og utroligt lækre vietnamesiske retter til lige omkring 100 kr. pr ret. Vi har ofte skulet til mængden af mennesker i alle aldre, som har valfartet til og fra Nha Trang, når vi er gået eller cyklet forbi, og nu ved vi hvorfor. Nha Trang laver mad uden dikkedarer, og stemningen er meget hjemlig og hyggelig.
Se mere på Nha Trangs hjemmeside

Unoco Raw Coconut Water
Jeg har lidt særlige vaner, når jeg er på ferie. En af dem er, at jeg skal smage alt det lokale og særlige, som jeg kan finde at sætte tænderne i. En anden er, at jeg skal have coconut water! For år tilbage læste jeg, at coconut water hydrerer endnu bedre end vand, og at vandet fra en kokosnød er virkelig sundt (derudover drikker Madonna vist ikke andet), så jeg købte en flaske og har siden haft coconut water som total ferielast! I Frankrig, hvor der var hedebølge, hev jeg enhver coconut water ud af køleskabet, når jeg kom i nærheden af en, og jeg har i det små taget lasten med hjem denne gang i form af Unoco Raw Coconut Water, som jeg bl.a. har fundet i Netto. Det er fornemmelsen af ferie på flaske, og det bliver ikke meget bedre.
På Unocos danske Facebookside opdateres det løbende, hvor Unoco sælges

Wilfa Raw Fuel
Godt nok skriver vi kun august. Men da jeg var til introduktion med Wilfa Raw for nogen tid siden, kunne jeg ikke lade være med at glæde mig bare lidt til efterårets og vinterens suppe-udfoldelser. Wilfa Raw er jo den vildeste blender, der har lige så mange hestekræfter som en plæneklipper. Den kan lave alt fra supper til avancerede milkshakes og med 22.000 omdrejninger i minuttet kan den finknuse både is, frugt, nødder og kerner. Jeg tænker vilde suppeudfoldelser og efterårs-eksperimenteren i køkkenet - det med med fuld knald på!
Wilfra Raw forhandles bl.a. hos Elgiganten

ANNONCE
Augusts madanbefalinger
Del

Seneste nyt

Annonce