Aniston

Decembers madanbefalinger

Mere eller mindre i julens tegn.

Decembers madanbefalinger

Med julen lige om hjørnet (hvor blev december lige af?) står denne måneds madanbefalinger lidt i højtidens og hyggens tegn. 

Man bør godt nok ikke spise anderledes i december, end man gør på alle andre tidspunkter af året, men det gør man jo lidt alligevel, fordi der er visse ting, der hører sig til, og så kan man altid bekymre sig om det ene kilo eller to, når man når til januar.

Det plejer alligevel at rasle af igen, når man skærer ned på hjemmebagen og indtaget af chokolade fra de fordømte julekalendre!

Og så udligner det voldsomme indtag af clementiner vel også et eller andet sted indtaget af chokolade og æbleskiver ...?

I hvert fald er listen over madanbefalinger hverken fedt- eller sukkerfri, så spis en clementin til. 

Dobbelt op på fløde
Jeg kender double cream fra England, hvor de tilsyneladende har brug for lidt ekstra fedt, når de pjasker flødeskum på deres scones. Naturmælk har dog været så søde at indføre den ekstra fede fløde i Danmark også. Og tak for det!

Double cream fløde er nemlig genialt til kager, til risalamande og til varm chokolade - plus ikke mindst sovs!

Naturmælk havde for nyligt været så rare at stille en lille kasse foran vores dør med bl.a. double cream, og jeg kan love for, at vores pastaret med svinekød og grøntsager blev noget mere syndig og velsmagende den efterfølgende aften! Naturmælks Double Cream indeholder nemlig hele 48 pct. fedt, og det kan smages!

Juleknas uden dårlig samvittighed
I en lidt anden boldgade er den sunde slik, som heldigvis også i stor stil hører den danske jul til.

Vi er blevet helt forfaldne til Earth Controls Daddelkonfekt, som er små firkanter bestående af dadler tilsat en passende mængde kanel, tranebær og ingefær. 

Når vi lige er lækkersultne, kan der fint ryge sådan en lille hapser ned. Og hvis man ser bort fra den mængde sukker, der er i tørret frugt, så er det jo ren godhed - også for maven i øvrigt, som ikke trives på alt for mange æbleskiver og vaniljekranse.

Sønderjysk, sgu!
Selvom jeg har boet i København i sådan cirka halvdelen af mit liv, så er jeg jo stadig sønderjyde! Og hvis der er en ting, der hører til ved en sønderjysk julemiddag, så er det sønderjysk hvidkål.

Jeg har forlængst indført den sønderjyske kål, når vi holder jul hos svigerfamilien, men vi ynder også at smugstarte julen herhjemme og guffe sønderjysk hvidkål og kålpølser. Det er ren barndom, og det smager, så tarmene synger.

Max god hamburger (og salat)
Det er vist på tide, at jeg får hele familiens yndlings burgerjoint med på denne her liste. For når vi er i indre by, og alle lige skal have en snack, en kop kaffe eller en saftig cheeseburger til priser, der fuldt kan matche McDonald's, så går vi på Max Hamburger!

Vi kender svenske Max fra Malmö, hvor vi har yndet at aflægge ham et visit, når det skulle være hurtigt, nemt og til at betale. Men efterhånden er Max Hamburger i København faktisk blevet vores faste pit-stop sted, hvis der er noget spiseligt eller drikkeligt, vi lige savner. På Max koster brugerne det samme som på McDonald's, men de smager 300 pct. bedre, skulle efter sigende indeholde rigtigt kød, og så mætter de bare mere.

Selv Lillemanden, som nægter at spise andet af en Happy Meal end æbleskiverne, kan ikke tage en bid uden konstant at sige "uhm!"

Max Hamburger er svenskernes favorit burgerkæde, og det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg er helt forfalden til deres salat med crispy kylling og så deres kaffe, som godt nok kommer ud af en automat, men som, hvis rygterne taler sandt, er baseret på de samme bønner som de verdenskendte Starbucks kaffebønner. 

Grøn cola
Mit nyopdagede talent, når det handler om at lave en julesløjfe på en Coca-Cola flaske gik ikke ubemærket hen ved årets firmajulefrokost. Coca-Cola havde sørme også spottet min fine sløjfe og spurgte derfor, om jeg mon ikke også havde lyst til at smage deres helt nye grønne cola, som officielt kommer i handlen den 1. januar næste år.

Den nye grønne variant indeholder stevia, hvilket jeg har det virkeligt stramt med! Stevia er jo en god, naturlig erstatning for sukker, men jeg får en underlig bismag af stevia, og det dur bare ikke for mig og mine smagsløg!

Mit første forsøg med den grønne Coca-Cola Life var da også helt skidt. Selvom colaen også indeholder sukker (men 35 pct. mindre end den almindelige Coca-Cola), så smagte den bare for meget af stevia, og jeg måtte kapitulere. Efterfølgende har jeg dog smagt på et par stykker mere, og det er faktisk ikke helt forfærdeligt alligevel, når man lige vænner sig til smagen. 

Hvis jeg ikke er tosset med den, hvorfor så tage den med på denne liste, tænker du?

Alene faktisk af den årsag, at jeg synes, den nye Coca-Cola Life er et rigtig godt alternativ til børn og andre, der kravler op ad væggene efter sukkerindtag! Den indeholder ikke det giftige sukker aka. kunstige sødemiddel som et light-produkt, og den indeholder en del mindre sukker end den almindelige cola. Og herhjemme er barnet altså ret ligeglad med, hvordan colaen ser ud, når han endelig får en cola, så handler det bare om, at det er cola!

Hvis du derudover har det super fint med stevia, så vil du sikkert elske den nye Coca-Cola Life.

Til slut vil jeg lige råbe højt om, at du bør skynde dig at lægge vejen forbi vidunderlige og dygtige Dorte. Hun åbner dagens låge i blogjulekalenderen, hvor hun byder sengetæppe fra skønne Broste Copenhagen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce