Hverdagsfavoritter

Hverdagen er også en fest.



25. juli, 2015 - kl. 00:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Aaah! Hverdag! Jeg har for lang tid siden besluttet, at hverdage også skal være særlige. At man sgu skal købe de sko, og at man skal sørge for (også) at forkæle sig selv i hverdagen, fordi det trods alt er hverdage, som livet består mest af. (Total kliché, men også ret sandt jo!)

Hverdage må derfor gerne byde på en ekstra god kop kaffe, et ekstra kram eller en god kage fra bagerens vindue - men også på særligt bløde og rare sager, som er med til at gøre hverdagen lidt rarere.

Mine hverdagsfavoritter lige nu består bl.a. af en ultra blød sweatshirt, en yderst effektiv natmaske, en skøn øko-lænepomade og en række andre lækkerier, der gør dagligdagen rar.

Den blødeste sweatshirt fra Les Deux
Dansk sommer er ikke, hvad den var, da mor var barn. Den har krævet lange ærmer og en lille jakke langt de fleste dage. Jeg elsker at putte mig i sweatshirten fra Les Deux, som ikke bare er pæn og god både med og uden skjorte under, men som nok også er den blødeste af slagsen, jeg har i skabet. Den var også den eneste langærmede, jeg medbragte i kufferten på sommerferien. Bare fordi jeg føler mig maks godt tilpas i den.
Sweatshirt fra Les Deux forhandles bl.a. på Les Deuxs webshop.

Skøn duft og mild peeling fra Glo Therapeutics
3-4 gange om ugen nyder jeg en af de bedste dufte, jeg kender, i badet. Glo Therapeutics Pumpkin Enzyme Scrub dufter vidunderligt sødt og enormt rart af græskar, og så exfolierer den nænsomt huden for døde hudceller. Huden føles helt blød, fugtet og lækker bagefter - og så dufter hele badeværelset af pumpkin pie. WIN!!
Glo Therapeutics Pumpkin Enzyme Scrub forhandles bl.a. på Sundskønhed.dk

Parfumefri velvære fra Stuhr
Shampoo, og hvad der fungerer for den enkelte, er en meget individuel sag. Men vi har fundet en shampoo, som passer hele familien rigtig godt. Stuhrs parfumefri shampoo er ikke bare en virkelig god shampoo, som plejer håret. Den er, som navnet antyder, parfumefri, hvilket i min bog er et stort plus. Det er også et plus, at vi slipper for at have mors, fars og sønnikes shampoo stående på brusekabinehylden. Feng shui i badet er nemlig også ret luksus.
Stuhr Shampoo Mild Hair Care forhandles bl.a. i supermarkedet og på Nemlig.com

Ren med ren på med The Body Shop
Jeg knus elsker hele The Body Shops Tea Tree Oil-serie, der er som skabt til min hud. Blandt favoritterne er Tea Tree Cool & Creamy Wash, som jeg vasker ansigtet med mindst en gang dagligt, og som sørger for, at huden er helt ren. Tea Tree Oil er fantastisk til hud, der har tendens til urenheder, fordi den virker anti-bakteriel. Samtidig virker den slet ikke udtørrende og er dejligt kølende på huden. Virkelig frisk og god måde at starte dagen på.
Tea Tree Cool & Creamy Wash forhandles hos The Body Shop

Gennemfugtet hud med det rene vand fra Rønsbøl
Når dagens fjæs er fjernet, er det tid til fugt! Jeg forsøger at undgå for mange olier i hudplejen, så jeg sværger til Rønsbøls Aqua Mask, som jeg bruger hver evig eneste aften, og som sørger for, at jeg vågner op næste morgen med gennemfugtet (men ikke fedtet) hud. Den er helt duftfri, fedter slet ikke, men den fugter og fugter og fugter og er derfor bare skøn. Egentlig siger Rønsbøl, at Aqua Mask skal skylles af efter 5 minutter, men jeg tager otte timer på langs med den hver nat, hvilket er ren forkælelse for huden.
Rønsbøl Aqua Mask forhandles bl.a. på Rønsbøls webshop.

Øko-fugt til læberne
Min dag starter og slutter med læbepomade - og så bliver der lige brugt læbepomade 50 gange indimellem. Jeg er typen, der har et væld af forskellige læbepomader, fordi der altid lige er en ny, der er spændende og skal prøves. Der er helt sikkert mange rigtig gode læbepomader derude, og jeg har mange favoritter. Men Oh-Lief Lipbalm Grapefruit er lidt noget særligt, fordi den er ekstra fin at se på og samtidig rigtig rar. Udover at se øko-lækker ud, så dufter den fantastisk friskt af grapefrugt og fugter læberne i timevis. Lige til at spise og faktisk så fin, at jeg ikke kan nænne at putte den i tasken, hvor den bare bliver ridset og grim.
Oh-Lief Lipbalm Grapefruit forhandles bl.a. på Pureday.eu

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen