Seks gode håndcremer



18. september, 2016 - kl. 16:32
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Pludseligt blev det køligt i vejret, og efteråret er for alvor på vej.

Med efteråret stiger mit behov for håndcreme som regel stille og roligt sammen med, at temperaturerne falder.

Der er behov fugt til de tørre lapper, og det betyder, at der skal en god håndcreme (eller seks) til.

Jeg har samlet nogle af mine favoritter til tørre hænder - hvis nu du lige står og mangler en god håndcreme, der kan sørge for, at du er godt fugtet gennem efterårets lunefulde vejr.

Aveda - Hand relief
Hvis du kender bare lidt til Aveda, ved du også, at Avedas dufte er intet mindre end fantastiske og meget zen. Man kan faktisk ikke undgå at blive helt afslappet, når man bruger produkterne fra Aveda. 

Hand Relief håndcremen er ingen undtagelse, og den er oven i købet dejligt fed i konsistensen og fugter hænderne på et splitsekund.

Her fra slut september kan du i øvrigt købe den populære håndcreme fra Aveda i en udgave med hele 150 ml i tuben, og for hver gang du gør det, giver du 4 dollars til brystcancerforskning i USA.

Okiroi - Moisture Hand Cream
Kleopatra badede efter sigende i æselmælk, og det var nok ikke nogen helt dårlig idé.

I hvert tilfælde er håndcremen fra Okiroi, som indeholder netop æselmælk, utroligt fugtende og plejende, og den trænger desuden meget hurtigt ind.

Indrømmet ... Duften kan være lidt "sjov" og fed. Men det er nok blot æselmælken, der skinner igennem, og man lærer hurtigt at holde af cremen alligevel, for den er virkeligt top klasse!

A-Derma - Hand Cream
Er hænderne virkeligt tørre, står A-Derma klar til at reparere.

A-Derma er eksperter i hudpleje til skadet hud, og det kan bestemt mærkes, når man bruger deres håndcreme med signaturhavren, Rhealba. 

I øvrigt er A-Derma Hand Cream med sine 50 ml. i tuben perfekt til enhver taske.

Ilse Jacobsen - Sea Buckthorn Hand Cream
Danske Ilse Jacobsen er god for en del hudplejenyheder for tiden. Heriblandt lidt af en lækkerbisken i form af en perfekt lille håndcreme med det lille mirakelbær: Havtorn.

Håndcremen er fyldt med havtornens antioxidanter og vitaminer, og duften er dejligt ren og nordisk.

Jurlique - Precious Rose hand cream
Jurlique ved et og andet om roser, og roser er også netop, hvad man finder i Jurliques Precious Rose håndcreme.

Udover en dejlig duft af nostalgi, finder man desuden en rigtig skøn håndcreme i tuben. En håndcreme, som fugter hænderne meget effektivt.

Exuviance - Hydrating Hand & Body Lotion
Hydrating Hand & Body Lotion er lidt af et favorit 2-i-1-produkt: En kombineret body- og håndcreme. Først smører man benene ind i dejlig fugt, og efterfølgende bruger man bare resten på håndryggene.

Exuviance Hydrating Hand & Body Lotion kan bruges til både krop og hænder, virker let-eksfolierende og fugter både krop og hænder meget effektivt.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen