Cushion foundation til makeup på farten



29. august, 2016 - kl. 08:39
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Det kan være en hel forestilling at køre i tog i eksempelvis New York eller London, hvor kvinder, unge som ældre, sidder på rad og række på sæderne i tube'en eller undergrunden og lægger makeup.

De lægger mascara, eyeliner og foundation til perfektion - også selvom man jo tænker, at det rokker og bumper for meget til, at det burde kunne lykkedes.

Jeg har observeret i spænding og fascination. Men jeg har endnu ikke oplevet en eneste, der har stukket sig selv i øjet med mascaraen. Imponerende.

Fænomenet ser man endnu ikke så ofte i Danmark (måske fordi jeg primært cykler til alt), men faktum er, at med en travl hverdag, må vi gøre flere ting samtidigt og multitaske os ud af myldretidens hektiske leben. 

Flere og flere beauty brands favner da også det faktum, at vi mennesker har travlt som aldrig før. 

De laver produkter, som gør det muligt at lægge makeup med færre trin, og de gør det muligt at lægge makeup, mens vi er på farten.

Den nye bølge af såkaldte "cushion foundations" er et eksempel herpå. Det er nemlig foundations, som kombinerer pudder og foundation i en praktisk emballage, hvor man blot trykker en applikationspude ned i en anden pude for så uden de store dikkedarer at lægge morgenens makeup eller friske op i løbet af dagen - eksempelvis i toget.

Det er virkelig smart og nemt!

The Body Shop er røget med på bølgen dette efterår, hvor de har lanceret deres veganske Fresh Nude Cushion Foundation med 100 pct. økologisk Community Fair Trade Aloe Vera samt engelsk rosenvand. 

Sidstnævnte gør også, at foundationen har en mild duft, hvilket godt kan virke lidt underligt lige til at starte med. Men som faktisk fungerer okay - og måske endnu mere okay, hvis man sidder i toget i myldretidstrafikken, hvor den ellers dominerende duft er armsved.

Jeg har personligt endnu ikke testet foundationen uden for badeværelset. Men den er virkelig nem at duppe på og bygge op, fordi foundationen er ret tynd i konsistensen, og man derfor nemt kan påføre efter behov. Så jeg tænker, at den er det oplagte valg, hvis man skulle vove sig ud i at slæbe makeupsamlingen med på turen og dermed spare dyrebare minutter om morgenen - og hvem vil egentlig ikke gerne det.

Fresh Nude Cushion Foundation forhandles hos The Body Shop.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen