I <3 Eight Hour



24. september, 2016 - kl. 08:22
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Jeg var netop kommet ind med firetoget fra Jylland og mødte på mit nyfundne studiejob i Noa Noa en af de der trendy kjøwenhavnere, som havde helt styr på sit liv. 

Hun var typen, der var vokset op i Nordsjælland og var på mange måder det helt modsatte af mig. Hun havde styr på det hele. Vidste, hvad Louis Vuitton var og brugte aldrig andet på sine læber og hænder end Elizabeth Arden Eight Hour Cream. Her var jeg mere Labello-typen ...

Vi blev veninder, og hun fik hurtigt lært mig både at drikke kaffe latte, og at Elizabeth Arden Eight Hour Cream naturligvis var det eneste rigtige, når man havde tørre læber, tør hud, tørre neglebånd eller bare havde brug for at få styr på brynene.

Siden dengang har jeg været stor fan af Eight Hour Cream, og den alsidige creme med den helt særlige duft har fulgt mig i alle de 18 år, hvor jeg selv stille og roligt har udviklet mig til en (næsten) indfødt kjøwenhavner-type.

Jeg elsker med andre ord Eight Hour Cream, og det er jeg bestemt ikke den eneste, der gør.

Den lille tube har gået sin sejrsgang verden over, siden den blev skabt i 1930, og er nok et af de mest kendte hudplejeprodukter, som man kan komme i nærheden af. 

Elizabeth Ardens lille tube har vundet over 130 skønhedspriser over årene og er kendt som et absolut must-have blandt både professionelle og almindelige forbrugere. 

Man må derfor sige, at Elizabeth Arden sandsynligvis rammer plet med den limited edition udgave af Eight Hour Cream Skin Protectant, som lander i handlen på mandag. 

I love Eight Hour Cream, som cremen meget passende er blevet døbt, skal nok få mange fans til at hive kreditkortet frem en ekstra gang, idet der vitterligt er mange, der elsker cremen. Oven i købet er den lille re-designede tube rigtig fin og eksklusiv i looket med hjerter og en fin "Ardensk" kærlighedsfarve.

Listen over ting, som folk bruger Eight Hour Cream til, er i øvrigt lang:
 

  • Fugte og beskytte huden
  • Lindre irritation
  • Pleje til mindre brandsår
  • Blødgøre hårspidser
  • Forme øjenbrynene
  • Blødgøre tørre hænder
  • Hightlight til kinderne
  • Blødgøre negle og neglebånd


Eight Hour Skin Protectant I Love Eight Hour kommer i handlen på mandag den 26. september til en vejl. pris på 300 kr.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen