Musthaves til vinterens festmakeup (og til festlig hverdag)



10. november, 2016 - kl. 21:38
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Lige pt. er jeg lidt besat af øjenpenne.

Jeg bruger dem som øjenskygge (lige på eller blended, sammen eller hver for sig) og som eyeliners.

Og der er faktisk ikke meget, der er nemmere at arbejde med end en rigtig god øjenpen eller fem, som kan kombineres på kryds og tværs.

De lækre øjenpenne vælter frem fra diverse makeupmærker, og det er der flere gode grunde til.

Ud over at de er nemme at arbejde med, så er de også holdbare og lader sig ikke rokke af en lille byge.

Der er med andre ord flere gode grunde til at skifte den traditionelle øjenskygge og den levende eyeliner ud med en øjenpen.

For nylig viste jeg de fine efterårsnyheder fra Yves Rocher frem. Men nu er The Body Shop også klar med deres bud på lækre Eye Colour Sticks i tre farver, der er som skabt til den mere festlige makeup til sæsonens julefrokoster, julefester, juleaften og, ikke mindst, nytår.

Ikke fordi de tre lækre nye farver ikke også går til hverdag - for det gør de bestemt! Specielt, hvis man ikke har noget imod lidt hverdagsglimmer.

Eye Colour Sticks holder hele dagen uden at rokke sig en millimeter, de glimter rigtig fint i efterårssolen, og så er de både cremede og pigmenterede.

I øvrigt har The Body Shop udtænkt en lille smart blyantspidser, som sidder i bunden af Eye Colour Sticks, og som gør det muligt hele tiden at holde pennen spids, hvis den skal bruges som eyeliner. Det er ret smart, hvis du spørger mig.

Den bløde konsistens på Eye Colour Sticks kommer fra Community Trade babassuolie samt Community Trade bivoks, så man også får en smule god samvittighed med sig hjem i posen med Eye Colour Sticks, der, synes jeg, er ekstra pænt pakket ind i en enkel og smagfuld emballage, som i øvrigt kendetegner hele The Body Shops nye festlige limited edition makeupkollektion.


The Body Shop Eye Colour Sticks kommer i fire skønne farver og forhandles hos The Body Shop.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen