Fem (gode) mascaraer, fem formål



29. november, 2016 - kl. 06:00
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Over årene er det beautytip, jeg oftest er blevet spurgt om nok, hvilken mascara jeg kan anbefale.

Og sådan et spørgsmål er jo aldrig entydigt.

Nogle kan lide længde, andre kan lide adskilte vipper, nogle tredje cykler meget i regnvejr og skal derfor bruge en mascara, som ikke får dem til at ligne en syg panda, når de ankommer til deres destination.

Der er rigtig mange gode mascaraer til de forskellige formål og præferencer derude. Men der er altid nogle, som er bedre end andre - og så er der dem, som man så absolut ikke skal bruge sine surt tjente penge på.

Efter at have testet mange (som i rigtig mange) mascaraer over årene, har jeg dog mine favoritter, som alle er nogle, jeg til enhver tid ville købe. Og som kan noget forskelligt. 

Derfor har jeg også en lille samling af mascaraer i skuffen, så jeg har én til hverdag, en til fest, en til regnvejrsdage etc. For hvem siger egentlig, at man kun skal have en mascara?

Jeg har samlet et lille udvalg af gode mascaraer til forskellige formål. Oplagte på juleønskesedlen, hvis du står og mangler en ny af slagsen!

 

1) Elizabeth Arden Grand Entrance Mascara
Elizabeth Ardens mascara er nok den mascara, jeg oftest har anbefalet i løbet af det år, som Grand Entrance har været i handlen. Den har ganske enkelt taget mig med storm og er og bliver en favorit til både hverdag og fest.

Grand Entrance giver længde, adskiller vipperne lige tilpas og giver masser af volumen.

Helt klart en utroligt god mascara, der dog også kræver en god og effektiv øjenmakeupfjerner, da den sidder ret godt fast, når den først sidder på vipperne. Men den er stadig det hele værd!

Elizabeth Arden Grand Entrance Mascara forhandles bl.a. i Magasin.

2) IDUN Minerals Eir Waterproof
Man kommer ikke udenom, at en vandfast mascara er en rigtig god idé. Både når det regner, eller når man skal slænge sig ved poolen på ferien.

De fleste vandfaste mascaraer er dog helt forfærdelige! 

Nogen af dem, der har knækket koden til at lave en vandfast mascara, der rent faktisk sidder pænt på vipperne og giver fylde og længde, er svenske IDUN Minerals.

Eir Waterproof giver næsten samme resultat som en god ikke-vandfast mascara, og så er den rent faktisk til at få af vipperne igen efter en god, varm dag ved poolen.

IDUN Minerals Eir Waterproof forhandles bl.a. på Med24.dk.

3) FiberWig Astonishing Lenght mascara
FiberWig mascara er en sjov størrelse. Men den virker!

Det særlige ved FiberWig er nemlig, at den sagtens kan holde til en lille regnbyge eller tudetur uden at løbe eller drysse nogen steder. Men den kan også meget nemt fjernes med blot vand og pegefinger samt tommelfinger. Mascaraen kan nemlig bare trækkes af, når man vil fjerne den.

Samtidigt spreder FiberWig mascara vipperne rigtig fint, og mascaraen kan nemt bygges op til også at få volumen, hvis man blot bruger flere lag.

FiberWig er det oplagte valg, hvis man forventer at svede eller på de dage, hvor hormonerne hænger udenpå tøjet, og man måske er en anelse grådlabil.

Fiberwig Astoniching Lenght Mascara forhandles bl.a. i Matas.

4) IDUN Minerals Eir Curling mascara
Skal der være fest, så lad der være fest, og så lad der desuden være masser af volumen på vipperne!

IDUN Minerals Eir Curling mascara er den oplagt mascara, hvis det skal handle om masser af fylde, volumen og false lash-effekt til vipperne.

Mascaraen gør simpelthen vippebukkeren overflødig og giver lige tilpas drama.

IDUN Minerals Eir Curling mascara forhandles bl.a. hos Green Harmony.

5) Yves Rocher Lash Plumping mascara waterproof
Yves Rochers vandfaste mascara er blandt de konstante storsællerter på Yves Rochers webshop. Og det er der bestemt en grund til!

Den vandfaste Lash Plumping mascara er nemlig super god, og så er det nok den eneste vandfaste mascara, der er mindst lige så nem at fjerne fra vipperne som en helt almindelig mascara. 

Den er det oplagte valg til den prisbevidste, som skal bruge en god vandfast mascara, og som ikke gider at bruge mere en tre minutter på at fjerne makeup.

Selvom mascaraen er nem at fjerne, så ryger den ingen steder, selvom man bobler i vand i timevis.

Yves Rocher Lash Plumping mascara waterproof forhandles på Yves Rochers webshop.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen