“Hun ser sig i spejlet og får et chok over bryster”: Kvinden med 25 personligheder fortæller om livet i ét fælles kaos-kollektiv

Forestil dig at vågne op og opdage, at nogen har lagt makeup på dig, skiftet dit tøj og muligvis købt en kæmpe bamse på nettet. Og nej, det er ikke aftermath fra en polterabend i Randers. Det er tirsdag, når man lever med dissociativ identitetsforstyrrelse.

I et interview med LADbible fortæller den britiske kvinde Bo Hooper der lever med DID – tidligere kendt som multipel personlighedsforstyrrelse – og har ifølge sig selv mellem 20 og 30 forskellige personligheder, også kaldet “alters”. Nogle er børn. Nogle er mænd. Nogle har forskellige accenter. Én hader tatoveringer. Hvilket er lidt upraktisk, når man deler krop med en kvinde med fuld sleeve.

Det lyder som plottet til en psykologisk thriller på Netflix, men for Bo er det bare hendes hverdag.

Når hjernen laver sit eget kollektiv

DID er en traumerelateret lidelse, hvor forskellige identitetstilstande tager over på forskellige tidspunkter. Det er ikke “split personality” på Hollywood-måden, hvor folk pludselig bliver seriemordere med creepy violinmusik i baggrunden. Det er langt mere komplekst. Og langt mindre dramatisk – på den filmiske måde. På den følelsesmæssige måde? Rimelig dramatisk.

Bo blev diagnosticeret som 19-årig og beskriver livet med DID som fyldt med hukommelsestab, tid der forsvinder, og en konstant følelse af: “Vent… hvad skete der lige?”

Det er lidt som at være logget ind på en delt Netflix-konto, hvor alle andre ødelægger din algoritme. Bare med din identitet.

Den seksårige pige i en voksen kvindekrop

Noget af det mest hjerteskærende – og ærligt talt også mest surrealistiske – er måden hendes forskellige personligheder oplever kroppen på.

En af hendes alters, seksårige Layla, bliver forskrækket, når hun ser sig selv i spejlet. Hun forventer et barns krop. Ikke bryster, hofter og voksenhøjde.

Så hun går i oversized tøj for at føle sig mindre.

Og dér rammer historien noget ret brutalt: Kroppen går videre. Det gør traumet ikke altid.

“Jeg hader, at vi har tatoveringer”

En anden personlighed er ekstremt konservativ og afskyr piercinger, farvet hår og tatoveringer.

Desværre deler hun krop med en kvinde, der har tatoveringer over hele armen.

Det må være lidt som at flytte ind i en lejlighed, man ikke selv har indrettet – bortset fra lejligheden er din egen krop, og roomien bor inde i dit hoved.

Når nogen andre tager over

Bo beskriver skiftet mellem personligheder som at besvime. Hun mister bevidstheden, og når hun “kommer tilbage”, kan ting være ændret.

Nogen har måske lagt makeup. Skiftet outfit. Købt alkohol. Eller legetøj.

Og prøv lige at forklare dén MobilePay-historik til banken.

Det mest skræmmende er dog en såkaldt “persecutor alter”, som tidligere har forsøgt at skade hende. Ikke af ondskab, forklarer hun, men af frygt og traumer.

Det er her, man virkelig forstår, at DID ikke er quirky TikTok-content. Det er en alvorlig psykisk lidelse.

TikTok har gjort alt værre. Surprise.

Bo er træt af myterne om DID. Især idéen om, at mennesker med lidelsen er farlige.

“Vi er ikke øksemordere,” siger hun direkte.

Og så er der den moderne klassiker: “Det er sikkert bare noget TikTok har fundet på.”

Ah ja. Internettets yndlingssport: at beskylde alle kvinder under 35 for at fake deres psykiske problemer for opmærksomhed.

Det er fascinerende, hvordan folk uden medicinsk uddannelse pludselig bliver verdens førende eksperter, så snart en ung kvinde åbner munden på sociale medier.

Det ubehagelige spørgsmål ingen rigtig taler om

Historier som Bos gør os ofte utilpasse, fordi de udfordrer vores idé om identitet. Vi vil gerne tro, at vi er én samlet person med styr på os selv.

Men ærligt? De fleste af os har jo allerede:

• en arbejds-version,
• en dating-version,
• en “jeg er ligeglad”-version,
• og en indre heks, der kommer frem, når nogen tygger for højt i et åbent kontorlandskab.

Bos situation er selvfølgelig langt mere ekstrem og klinisk alvorlig. Men måske er det også derfor, folk reagerer så voldsomt på den. Fordi den tvinger os til at se, hvor skrøbelig identitet egentlig kan være.

Og måske også fordi vi alle sammen kender følelsen af ikke helt at kunne kende os selv i spejlet nogle dage. Bare… ikke i 25 forskellige versioner.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.