Dårlige nyheder til alle, der troede, at alderdom kun handlede om læsebriller, grå hår og en voksende fascination af gode tilbud i supermarkedet.
Ifølge eksperter kan vi nemlig komme til at prutte mere, jo ældre vi bliver.
Ja. Det var måske ikke den udvikling, du havde håbet på.
Historien blev først omtalt af Unilad, som satte fokus på ny forskning om vores måske mest oversete kropsfunktion: luft i maven.
Den officielle prutte-statistik er landet
I årevis har sundhedseksperter vurderet, at raske voksne prutter mellem fem og 15 gange om dagen.
Men forskere fra University of Maryland har nu kigget nærmere på sagen, og resultaterne peger på et langt højere tal.
Ifølge undersøgelsen slipper den gennemsnitlige raske voksen luft ud hele 32 gange om dagen.
- Det er flere gange, end de fleste af os sandsynligvis har lyst til at indrømme.
Forskerne fulgte voksne amerikanere over flere dage, mens de bar måleudstyr, der registrerede deres luftproduktion under helt almindelige hverdagsaktiviteter. Målet var blandt andet at undersøge sammenhængen mellem luft i maven og fiberindtag.
Og resultaterne viste noget interessant.
Forskellen mellem deltagerne var enorm.
Nogle registrerede blot fire daglige prutter, mens andre nåede helt op på 59.
Det understreger, hvor forskelligt vores fordøjelsessystemer fungerer.
Eller sagt på en anden måde: Hvis du føler, at du prutter mere end gennemsnittet, er du sandsynligvis ikke alene.
Læs også:
Prutter er faktisk et sundhedstegn
Selvom emnet får de fleste til at fnise som en flok skoleelever, betragter eksperter faktisk regelmæssig luft i maven som et tegn på, at fordøjelsessystemet fungerer.
Når vi spiser, nedbryder bakterier i tarmen dele af maden. Den proces producerer naturligt gasser, som kroppen skal af med igen.
Så ja.
Din mave forsøger faktisk bare at gøre sit arbejde.
Det er måske ikke elegant, men det er effektivt.
Derfor kan du opleve mere luft med alderen
Selvom forskerne ikke har lavet en officiel aldersliste over, hvor meget forskellige aldersgrupper prutter, peger eksperter på, at alderen kan spille en rolle.
Når vi bliver ældre, arbejder fordøjelsen nemlig langsommere. Maden bruger længere tid på at bevæge sig gennem systemet, og det giver gasserne bedre mulighed for at samle sig.
Samtidig producerer kroppen færre af de enzymer, der hjælper med at nedbryde visse fødevarer.
Resultatet?
Mere luft i maven.
Og potentielt flere af de situationer, hvor man diskret håber, at ingen ved mødebordet finder synderen.
Hvor gammel er din mave?
I 20’erne
Du kan spise pizza klokken to om natten, skylle den ned med energidrik og stadig føle dig relativt uovervindelig dagen efter.
I 30’erne
Pludselig opdager du, at stress, kaffe og en hurtig frokost foran computeren har en mening om din fordøjelse.
I 40’erne
Broccoli er ikke længere bare broccoli. Nu er det også et potentielt socialt eksperiment.
I 50’erne
Fordøjelsen begynder at tage tingene i sit eget tempo, og kroppen producerer færre af de enzymer, der hjælper med at nedbryde visse fødevarer.
60+
Maden bevæger sig langsommere gennem systemet, og gasserne får længere tid til at bygge sig op. Det er en af grundene til, at mange oplever mere luft i maven med alderen.
Forskerne mangler stadig svar
Det mest overraskende er måske, at forskerne faktisk stadig ikke ved præcis, hvad der kan betegnes som en “normal” mængde luft i maven.
Brantley Hall fra University of Maryland forklarer, at objektive målinger er nødvendige for at forstå, hvornår luftproduktionen reelt er overdreven, og hvornår den blot er en helt almindelig del af det at være menneske.
Med andre ord:
Du er sandsynligvis mere normal, end du tror.
Selv hvis din mave indimellem opfører sig som en utålmodig passager på række 17 i et propfyldt fly.
Ja, der kommer faktisk et prutte-atlas
Forskerne arbejder nu videre med det, der næsten lyder som en joke, men som er et seriøst forskningsprojekt: Human Flatus Atlas.
Målet er at skabe verdens første store database over menneskers luftproduktion, så forskerne bedre kan forstå, hvad der egentlig er normalt, og hvornår luft i maven kan være tegn på fordøjelsesproblemer.
For hvis videnskaben kan kortlægge universet, burde den vel også kunne finde ud af, hvorfor din mave vælger at lave lydspor til et vigtigt Teams-møde.
Og helt ærligt?
Det er forskning, vi ikke vidste, vi havde brug for.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: