Ny forskning: Derfor kan børn gå tidligere i puberteten end deres forældre gjorde

Flere børn går i puberteten tidligere end tidligere generationer, og forskerne har i årevis forsøgt at finde forklaringen. Det betyder, at mange forældre oplever, at deres børn udvikler sig tidligere, end de selv gjorde. Nu peger et nyt studie på en mulig forklaring, de færreste ville have gættet på: et duftstof, som kan gemme sig i alt fra parfume og bodylotion til sæbe. Ifølge NBC News tyder forskningen på, at stoffet kan påvirke hjernens signal om, hvornår puberteten skal begynde.

Et hverdagsprodukt med en uventet effekt

Duftstoffet musk ambrette er en syntetisk moskusduft, som især findes i billigere eller forfalskede parfumer, men det kan også forekomme i andre velduftende plejeprodukter og rengøringsmidler.

Forskerne gik på jagt i et bibliotek med omkring 10.000 kemiske forbindelser for at finde ud af, om et af dem kunne være den manglende brik i puslespillet om den stigende forekomst af tidlig pubertet. Ud af alle stofferne var musk ambrette det, som børn mest sandsynligt bliver udsat for i hverdagen.

Kan aktivere hjernens signal

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Endocrinology, viser, at musk ambrette kan binde sig til en receptor i hypothalamus – den del af hjernen, som styrer kroppens hormonproduktion.

Når receptoren aktiveres, sættes produktionen af hormonet GnRH i gang. Det hormon spiller en central rolle i udviklingen af kønsorganerne og produktionen af blandt andet østrogen, testosteron og progesteron.

Forskerne testede stoffet både på menneskelige hjerneceller og zebrafiskelarver. I begge tilfælde steg produktionen af GnRH, hvilket tyder på, at kemikaliet kan påvirke den biologiske proces, der sætter puberteten i gang.

Derfor bekymrer udviklingen forskerne

Piger kommer i puberteten tidligere end for bare få årtier siden, og udviklingen bekymrer forskerne.

Når puberteten begynder markant tidligere – før 8-årsalderen hos piger og før 9-årsalderen hos drenge – kan det øge risikoen for en række sygdomme senere i livet. Tidlig pubertet er blandt andet blevet sat i forbindelse med en højere risiko for brystkræft, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Samtidig kan børnene ende med at blive lavere som voksne, fordi vækstzonerne lukker tidligere.

En undersøgelse fra Harvard T.H. Chan School of Public Health viste tidligere i år, at 15,5 procent af pigerne fik deres første menstruation før de fyldte 11 år, mens 1,4 procent begyndte allerede før 9-årsalderen.

Miljøet kan være en vigtig brik

Overvægt har længe været nævnt som en mulig forklaring på den tidligere pubertet, men forskningsleder Dr. Natalie Shaw mener ikke, at det kan forklare hele udviklingen.

Hun peger på, at mange normalvægtige børn også går tidligere i puberteten, og fordi udviklingen er sket over relativt få årtier, tyder meget på, at miljøpåvirkninger spiller en væsentlig rolle.

Genetik ændrer sig nemlig ikke så hurtigt, og derfor leder forskerne efter påvirkninger i vores omgivelser, som kan være med til at forklare udviklingen.

Skal du smide parfumen ud?

Det korte svar er nej.

Selvom resultaterne er interessante, understreger flere uafhængige eksperter, at der stadig er tale om tidlig forskning. Studiet viser endnu ikke, at musk ambrette direkte får børn til at gå tidligere i puberteten. Indtil videre har forskerne kun påvist en mulig biologisk mekanisme i laboratoriet.

De næste undersøgelser skal derfor vise, om stoffet har samme effekt hos pattedyr og mennesker, og hvor store mængder mennesker rent faktisk bliver udsat for.

Hvis man gerne vil begrænse unødig eksponering, peger forskerne på, at parfumefrie produkter kan være et fornuftigt valg – især til børn. Men der er på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for, at almindelig brug af parfumerede produkter i sig selv er nok til at påvirke puberteten.

Med andre ord er der ingen grund til at tømme badeværelsesskabet. Til gengæld giver studiet forskerne et nyt og interessant spor i jagten på at forstå, hvorfor børn – især piger – kommer tidligere i puberteten end generationerne før dem. Og netop den viden kan få stor betydning for fremtidens forskning.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.