MMA GALLA vol. 32: Derfor bliver vi ved med at komme tilbage

11 kampe, store afgørelser, to titelopgør, en ny mester og en stemning, der endnu en gang viste, hvorfor MMA GALLA er så fedt at opleve live. Vi har været med før, og vol. 32 bekræftede det, vi efterhånden godt ved: MMA GALLA leverer. Hver gang.

^{Tak til Benjamin Bergstedt / MMA Galla for lån af billedet}

Vi har været til MMA GALLA før.

Flere gange.

Og vi kommer gerne igen, for de er virkelig gode til det, de laver.

Derfor var forventningerne også høje, da vi tog plads tæt på buret til vol. 32 i Sydbank Arena i Odense.

Og de blev indfriet.

11 kampe, et stærkt indledende program, fem kampe på aftenens hovedkort og to titelopgør med vidt forskellige udfald gav en aften med meget få døde øjeblikke.

For der er altså noget særligt ved MMA live.

Man hører slagene. Man mærker publikums reaktioner. Man ser koncentrationen hos kæmperne lige inden buret lukker – og den totale forløsning, når en kamp er slut.

Og ja, man ender med at råbe med.

Også selvom ingen inde i buret på noget tidspunkt har bedt om ens input.

Det hører med.

Der blev lagt hårdt fra land

Man skulle ikke vente på titelbælterne, før der skete noget.

^{Foto: Wicki Oppendieck Preisler}

Vol. 32 lagde hårdt fra land, og allerede i de første kampe blev det tydeligt, at der var flere navne, man godt kunne begynde at holde øje med.

Rayan Biyaga stoppede Esben Lychau i anden runde, mens Arny Akim kun skulle bruge 1 minut og 19 sekunder på at få Daniel Lindén til at give op med et kvælergreb.

Rasambek Bisultanov besejrede Ilyas Al-Taie efter dommernes afgørelse, mens Hamza Alnemer fik Sixten Barlby til at give op med et armlås-greb.

Emmanuel Antwi og Tryggvi Elí vandt ligeledes deres kampe ved at få henholdsvis William Jensen og Gorm Brandt Ebbesen til at give op.

Kort sagt: Det her var ikke en aften, hvor man skulle komme fashionably late og regne med, at det interessante nok ventede.

Det gjorde det ikke.

Rida Jawad satte gang i hovedkortet

^{Fotos: Wicki Oppendieck Preisler}

Da Rida Jawad og Siyad Ozdoev åbnede aftenens hovedkort, fortsatte tempoet.

Jawad stoppede Ozdoev i anden runde.

Og hvis dommerne havde håbet på lidt mere arbejde denne aften, skulle de blive skuffede.

Kæmperne var ret gode til at afgøre tingene selv.

Rick Gangia fik sin forløsning

^{Foto: Wicki Oppendieck Preisler}

Rick Gangia stod over for Iman Samarghandi, og efter 3 minutter og 57 sekunder af første runde var kampen slut.

Gangia vandt efter at have ramt Samarghandi så effektivt, at dommeren stoppede kampen.

Men sejren var tydeligvis mere end bare endnu et resultat på kortet.

Gangia fortalte efterfølgende M!, at de seneste to år havde været en lidt kedelig tur, og at sejren derfor var både en lettelse og en forløsning.

Han vidste, hvor god han var.

Nu skulle han bare ind og vise det.

Det gjorde han.

Og måske er det netop noget af det, der gør MMA så fascinerende live. Man ser selvfølgelig kampen – men man får også små glimt af alt det, der ligger bag den.

Måneder og år med træning, nederlag, tvivl og forventninger kan pludselig ende i et øjeblik på få minutter.

Det giver kampene lidt mere tyngde end bare spørgsmålet om, hvem der får hånden løftet til sidst.

Tais O’Donnell havde lidt travlt

^{Foto: Wicki Oppendieck Preisler}

Så kom Tais O’Donnell mod Zakaria Azizi.

Og her var et toiletbesøg virkelig dårligt timet.

O’Donnell vandt allerede i første runde, da dommeren stoppede kampen.

Efter kampen fortalte han M!, at han altid håber på en krig, men at knockouts kommer lidt naturligt til ham.

Et slag fra Azizi havde fået ham helt op i gear, og da blodet begyndte at komme, var O’Donnell ifølge eget udsagn klar til at “ommøblere hans ansigt fuldstændigt”.

Charmerende?

Det kan diskuteres.

Underholdende?

Absolut.

Og der var åbenbart endnu en grund til at få kampen afsluttet hurtigt.

Han ville gerne ud til “alle de smukke damer”.

Okay, Tais.

Prioriteringerne er i hvert fald på plads.

Jakob Dyrups statistik begynder at blive absurd

^{Foto: Wicki Oppendieck Preisler}

Så var det tid til den første af aftenens to titelkampe.

Jakob Dyrup skulle forsvare MMA GALLAs sværvægtsbælte mod egyptiske Abdallah Gamal.

108 sekunder senere havde han stadig bæltet.

Dyrup fik Gamal til at give op efter bare 1 minut og 48 sekunder i første runde med et låsegreb på armen.

Og her er det værd lige at kigge på tallene.

Dyrup har seks professionelle sejre – og alle seks kampe er blevet afgjort af ham allerede i første runde.

Seks sejre. Seks kampe afgjort i første runde.

Samlet har han brugt 9 minutter og 42 sekunder på at besejre sine seks modstandere.

Det giver et gennemsnit på 1 minut og 37 sekunder per kamp.

Det er ikke længere bare effektivt.

Det er ret vildt.

Og en anelse upraktisk, hvis man lige har stået i kø efter en drink.

Sejren over Gamal var samtidig første gang i Dyrups professionelle karriere, at han vandt ved at få sin modstander til at give op i et greb frem for via slag.

Efter kampen lagde han heller ikke skjul på ambitionerne. Blikket er rettet mod udlandet, og UFC – verdens største MMA-organisation – er det helt store mål.

Med den statistik bliver det meget interessant at følge, hvad næste skridt bliver.

Og så kom dramaet

^{Foto: Wicki Oppendieck Preisler}

Aftenens sidste kamp stod mellem weltervægtsmester Simon Seiler og Vítězslav Rajnoch.

Og efter flere hurtige afgørelser fik vi pludselig noget helt andet.

En regulær krigerkamp.

Det var tæt, hårdt og intenst, og begge kæmpere blev presset gennem tre runder.

Til sidst lykkedes det Rajnoch at få Seiler til at give op i et greb.

Dermed havde MMA GALLA fået en ny mester.

Men det øjeblik, der måske blev hængende længst bagefter, handlede ikke om bæltet.

Dele af publikum begyndte at buhe af Rajnoch.

Hjemmebanen havde håbet på Seiler.

Seiler selv var bare ikke med på buh-råbene.

Han bad publikum stoppe og vise den nye mester respekt.

Og den detalje siger en del.

Han havde netop været igennem tre hårde runder og mistet sit mesterskabsbælte. Alligevel var hans reaktion at sørge for, at manden, der lige havde besejret ham, fik den respekt, han fortjente.

Det er nemt at være overskudsagtig, når man vinder.

Det er noget andet, når man lige har tabt noget, man virkelig gerne ville beholde.

Rajnoch fortalte efterfølgende M!, at han havde forventet buh-råbene, fordi publikum naturligt støttede Seiler. Samtidig beskrev han danskeren som både en fantastisk fighter og sportsmand.

Seiler gjorde selv sin holdning klar: Buh-råb må vente, til nogen rent faktisk foretager sig noget beskidt i eller omkring buret.

Rajnoch havde taget imod alt, hvad Seiler kastede efter ham, presset ham til det yderste og fortjent hans respekt.

Og lige dér handlede aftenen pludselig om noget mere end at vinde og tabe.

Dén slags øjeblikke er også MMA.

MMA GALLA leverer – igen

Vi har været afsted før, så vi ved godt, hvad MMA GALLA kan.

Og vol. 32 viste endnu en gang, hvorfor vi bliver ved med at komme tilbage.

Ja, selvfølgelig handler det om kampene. Om store afgørelser, titelbælter, overraskelser og de øjeblikke, hvor hele salen reagerer samtidig.

Men det handler lige så meget om alt det omkring dem.

Stemningen. Forventningen. Personlighederne. Historierne bag kæmperne. Og den lidt mærkelige følelse af at sidde blandt hundredvis af mennesker, der alle sammen holder vejret på præcis samme tidspunkt.

Der var niveau fra første kamp. Hovedkortet leverede. Der var profiler, vi gerne vil se igen, og hovedkampen gav både drama, en ny mester og et øjeblik med sportsmanship, der fortjener mindst lige så meget opmærksomhed som selve resultatet.

MMA GALLA er ganske enkelt blevet virkelig gode til at skabe en hel aften omkring sporten.

Og det fungerer, uanset hvilken by buret bliver sat op i.

Der var ganske vist flere, der mente, at der var lige lovlig varmt i Sydbank Arena.

Personligt havde jeg ingen klager.

Som en, der stort set altid fryser og har det bedst ved temperaturer, hvor andre mennesker begynder at spørge efter aircondition, syntes jeg faktisk, det var helt perfekt.

Endelig et arrangement, hvor jeg ikke skulle overveje, om jakken skulle blive på.

Så den kritik må de andre tage på sig.

For fra min plads var der ikke meget at klage over denne aften.

Tværtimod.

MMA GALLA leverede endnu en gang et virkelig stærkt event med gode kampe hele vejen, store øjeblikke, drama, personligheder, man får lyst til at følge – og den helt særlige stemning, der opstår, når man oplever MMA live tæt på buret.

Vi har været afsted før, og vol. 32 bekræftede bare endnu en gang, hvorfor vi bliver ved med at komme tilbage.

MMA GALLA er simpelthen virkelig gode til det, de laver.

Og ja.

Vi tager selvfølgelig afsted igen.