Når livsstilsmedier taler til mænd: Derfor er mandemagasinet langt fra dødt

Men i dag foregår en stor del af genren digitalt, hvor grænserne mellem nyheder, kultur, underholdning og livsstil er blevet langt mere flydende.

Det betyder ikke, at kønnede medier har mistet deres relevans. Tværtimod kan et tydeligt blik på verden stadig være med til at gøre et medie interessant – så længe indholdet ikke reducerer læseren til en stereotyp.

Fra magasinhylden til det digitale feed

Mandemagasinet har ændret karakter i takt med resten af medieverdenen. Hvor læseren tidligere købte en fysisk udgivelse med en fast blanding af mode, biler, interviews og populærkultur, bliver indholdet nu typisk serveret artikel for artikel via søgemaskiner, sociale medier og personlige feeds.

Et dansk eksempel er mandemagasin Connery, hvor stofområder som film, gaming og populærkultur eksisterer side om side. Nyere artikler spænder eksempelvis fra gamingevents til filmstof, hvilket illustrerer, hvor bredt et moderne livsstilsmedie kan favne.

Det afgørende er derfor ikke længere, om et magasin følger en bestemt opskrift. Det handler i højere grad om at have en genkendelig redaktionel identitet og vide, hvilken type historier målgruppen faktisk gider bruge tid på.

Mænd er ikke én målgruppe

Forestillingen om den typiske mandlige læser er samtidig blevet vanskeligere at fastholde. En 25-årig gamer, en 40-årig familiefar og en 60-årig filmnørd kan alle være interesserede i stof, der traditionelt placeres under betegnelsen mandeunivers, men deres interesser og perspektiver kan være vidt forskellige.

Det har åbnet for en mere nuanceret tilgang til genren. En artikel om biler behøver eksempelvis ikke kun handle om motorkraft, ligesom en tekst om træning ikke behøver handle om at få større muskler. Emnerne kan lige så naturligt forbindes med design, økonomi, kultur, identitet eller hverdagsliv.

Den udvikling kan også ses fra den modsatte side. Aniston beskriver sig selv som et livsstilsmedie med stof om blandt andet popkultur, teknologi, film og wellness, og sitet publicerer samtidig historier om mænd, maskulinitet og relationer. Det understreger, at emner ikke nødvendigvis tilhører ét bestemt køn.

Personlighed er blevet en vigtig del af journalistikken

Digitale livsstilsmedier konkurrerer ikke kun med hinanden. De konkurrerer også med YouTube, podcasts, TikTok, streamingtjenester og utallige andre tilbud om læserens bevågenhed. Derfor betyder formidlingen næsten lige så meget som valget af emne.

En underfundig overskrift, et overraskende perspektiv eller en journalist, der tør have en tydelig stemme, kan gøre forskellen mellem en artikel, man scroller forbi, og en artikel, man faktisk åbner. Men personlighed fungerer kun, hvis der stadig er substans bag formen.

Det flugter også med Googles egne anbefalinger til indhold. Google fremhæver original information, reel nytteværdi, troværdighed og indhold, der først og fremmest er skabt til mennesker frem for søgemaskiner. For Discover anbefaler Google desuden overskrifter, der præcist indfanger historiens indhold uden at blive misvisende eller overdrevne.

Det stærke livsstilsmedie handler mere om blik end om køn

Der vil sandsynligvis fortsat være plads til både mande- og kvindemagasiner. Men deres styrke ligger i stigende grad mindre i selve kønsmærkatet og mere i det redaktionelle blik, der binder historierne sammen.

Læserne kan få nyheder næsten overalt. Det interessante opstår, når et medie udvælger dem, perspektiverer dem og fortæller dem på en måde, der føles relevant for netop det publikum, der følger med.

På den måde er det moderne mandemagasin ikke nødvendigvis en digital kopi af magasinerne fra kiosken. Det er snarere et livsstilsunivers, hvor kultur, teknologi, humor, relationer og interesser mødes – og hvor en tydelig stemme stadig kan være den vigtigste grund til at vende tilbage.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.