Styrke, handlekraft og en vis følelsesmæssig tilbageholdenhed fyldte meget, mens hudpleje, mental trivsel og åben snak om usikkerhed sjældent stod øverst på dagsordenen.
I dag er billedet mere sammensat. Mænd interesserer sig fortsat for klassiske emner som træning, biler, sport, dating og sex, men samtidig har emner som personlig pleje, relationer og mental sundhed fået langt mere plads. Det kan blandt andet ses i livsstilsmedier som M!, hvor spændvidden i emnerne illustrerer, hvor bredt moderne mandeliv efterhånden bliver behandlet.
Personlig pleje er ikke længere et nichefænomen
Et af de tydeligste tegn på udviklingen findes på badeværelseshylden. Barbergrej og deodorant har fået selskab af ansigtsrens, fugtighedscreme, serum, hårprodukter og parfumer, og især yngre mænd er blevet mere åbne over for produkter, der tidligere primært blev markedsført til kvinder.
Markedsanalyseselskabet Euromonitor beskriver fortsat vækst inden for mænds plejeprodukter i Danmark og peger blandt andet på herreparfume som en vigtig kategori. Internationalt har Mintel samtidig registreret en stigning i lanceringer af hudpleje samt hårbehandling og hårfarve målrettet mænd. Det tyder på, at personlig pleje i stigende grad handler om identitet og selvudtryk frem for blot praktisk hygiejne.
For kvinder kan forandringen være særligt synlig i parforholdet. Produkter, rutiner og samtaler, der tidligere kunne være opdelt efter køn, flyder i højere grad sammen. Det er ikke længere nødvendigvis bemærkelsesværdigt, at begge parter går op i hudpleje, hår eller tøj.
Den følelsesmæssige værktøjskasse følger ikke altid med
Udviklingen handler dog om mere end udseende. Forestillingen om, at mænd helst skal klare problemer selv, bliver også udfordret. Det er væsentligt, fordi mental mistrivsel langt fra er et rent kvindeligt problem.
Sundhedsstyrelsens tal fra Danskernes Sundhed 2023 viser, at 15 procent af danske mænd over 16 år vurderes at have dårligt mentalt helbred. Blandt mænd mellem 25 og 34 år gælder det 25 procent. Tallene understreger, at samtalen om mænds trivsel ikke kun er et kulturelt modefænomen, men har en reel sundhedsmæssig dimension.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen peget på, at mænd kan have svært ved at henvende sig til lægen med psykiske problemer, stress og kriser. Derfor kan et mere åbent sprog om følelser og mistrivsel være praktisk vigtigt – ikke blot et spørgsmål om, hvordan moderne maskulinitet bør se ud.
Læs også:
Parforholdet ændrer sig også
Når kravene til mænd ændrer sig, påvirker det naturligt også forventningerne i et forhold. Den klassiske arbejdsdeling, hvor manden primært forventedes at være forsørger og problemløser, passer dårligt til mange moderne familier, hvor begge arbejder, tager sig af børn og deler ansvar i hjemmet.
Det betyder ikke, at alle kønsforskelle er forsvundet. Snarere er der blevet flere måder at være mand på. Nogle trives med traditionelle roller, mens andre lægger større vægt på følelsesmæssig åbenhed, omsorg eller kreativitet. For mange par ligger udfordringen derfor ikke i at finde den rigtige model, men i at få forventningerne til hinanden gjort tydelige.
Her kan lidt eftertanke være mere værd end endnu en debat om, hvad en “rigtig mand” bør være. Det afgørende i et forhold er sjældent, om den ene part lever op til et bestemt ideal, men om begge oplever respekt, ansvarlighed og plads til at være sig selv.
Flere versioner af mandighed får plads
Det moderne mandebillede er med andre ord ikke nødvendigvis blevet blødere. Det er blevet bredere. En mand kan interessere sig for styrketræning og ansigtscreme, være konkurrencemenneske og samtidig tale åbent om usikkerhed eller bede om hjælp, når livet bliver svært.
Netop den dobbelthed er måske det mest karakteristiske ved udviklingen. Gamle idealer forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, men de står heller ikke længere alene. Resultatet er et mere nuanceret billede af mænd, hvor stil, sundhed, relationer, humor og sårbarhed kan eksistere side om side.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: