Narkohandlens skjulte banker flytter milliarder ud af Danmark

Mens almindelige danskere bliver mødt af MitID, hvidvaskkontrol og spørgsmål om mistænkelige overførsler, har den organiserede kriminalitet sit eget parallelle banksystem. Her kan enorme kontantbeløb flyttes mellem lande uden en klassisk bankoverførsel – og systemet er blevet en afgørende del af forretningen bag blandt andet narkohandel.

Du kan blive bedt om at forklare banken, hvorfor der pludselig står et større beløb på din konto.

Samtidig findes der internationale netværk, der er bygget til at flytte værdier for kriminelle uden at sende pengene gennem det almindelige banksystem.

Velkommen til undergrundsbankerne.

De har ingen app, ingen filialchef med slips og næppe et skilt med “Private Banking” på døren.

Til gengæld løser de et helt konkret problem for organiserede kriminelle:

Hvad gør man med millioner af kroner i kontanter, når de skal væk fra Danmark?

Narkohandel har et ret stort kontantproblem

Når vi taler om narkokriminalitet, handler det ofte om selve stofferne.

Hvor meget blev beslaglagt? Hvem blev anholdt? Hvilket netværk står bag?

Men pengene er mindst lige så interessante.

For en kriminel organisation er en million kroner i kontanter ikke nødvendigvis det samme som en million kroner, der frit kan bruges.

Pengene skal kunne flyttes, veksles, investeres eller på anden måde bringes videre uden at få bankernes og myndighedernes alarmklokker til at ringe.

Og jo flere kontanter, desto større bliver problemet.

Milliarder af kroner fra kriminalitet er blevet ført ud af Danmark gennem undergrundsbanker, ifølge DR Nyheder.

Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, vurderer samtidig, at undergrundsbankerne spiller en meget afgørende rolle for narkotikanetværk i Danmark.

Det her er altså ikke en fyr med en kuvert og en lidt alternativ tilgang til netbank.

Det er infrastruktur.

Sådan flytter man penge uden nødvendigvis at flytte pengene

En undergrundsbank fungerer ikke som den bank, hvor din løn går ind den sidste hverdag i måneden.

Der behøver eksempelvis ikke blive sendt en bankoverførsel på en million kroner fra Danmark til et andet land.

I stedet kan en person aflevere kontanter til en aktør i Danmark. Via et internationalt netværk kan en anden person sørge for, at et tilsvarende beløb bliver udbetalt et andet sted i verden.

De samme fysiske sedler behøver dermed ikke krydse grænsen.

Værdien gør.

Systemet forbindes blandt andet med hawala, hvor overførsler kan gennemføres gennem et netværk af mellemmænd frem for traditionelle banker.

Hawala er ikke i sig selv synonymt med kriminalitet og har også legitime anvendelser. Men systemets uformelle karakter kan udnyttes af kriminelle, der har et åbenlyst ønske om at holde deres økonomi langt væk fra myndighedernes søgelys.

For politiet skaber det et problem.

Et af de bedste spor efter organiseret kriminalitet er nemlig ofte pengene.

Og det spor bliver noget mere mudret, når der ikke ligger en almindelig bankoverførsel og venter på at blive fundet.

Undergrundsbanken kan ligne en helt almindelig forretning

Hvis ordet “undergrundsbank” får dig til at forestille dig et mørkt kælderlokale med kontanter på bordet og tre mænd, der alle hedder noget fra en Netflix-serie, er virkeligheden mindre filmisk.

Aktiviteterne kan i princippet foregå gennem helt almindelige forretninger.

Det er også dét, der gør systemet svært at gennemskue.

En traditionel bank er bygget op omkring registrering og kontrol: Hvem er kunden? Hvor kommer pengene fra? Hvor skal de hen?

Den kriminelle økonomi har nogenlunde den modsatte ambition.

Jo færre spor, desto bedre.

Krypterede beskeder gav politiet et kig ind i maskinrummet

Myndighedernes viden om de kriminelle pengestrømme er blandt andet vokset efter adgangen til krypterede kommunikationstjenester, som blev benyttet af organiserede kriminelle.

Det gav efterforskere et sjældent indblik i, hvordan netværkene arbejdede – ikke bare med narkotika og anden kriminalitet, men også med pengene bagefter.

Her blev størrelsen og betydningen af de uformelle finansielle netværk tydeligere.

For det handler ikke kun om at få nogle kontanter fra A til B.

Det handler om at have en økonomisk infrastruktur, der gør det muligt at drive en international kriminel forretning.

Europol: Ram pengene, og du rammer forretningen

Problemet stopper selvfølgelig ikke ved den danske grænse.

Undergrundsbankerne fungerer på tværs af lande, og efterforskningen kræver derfor samarbejde mellem myndigheder i flere lande.

Europol betragter disse kriminelt udnyttede finansielle netværk som en alvorlig trussel mod både sikkerheden og det finansielle system i EU.

Lucy Myles, der leder Europols afdeling for finansiel kriminalitet, har peget på, at netværkene spiller en central rolle i den organiserede kriminalitet.

Logikken er egentlig ret enkel.

Man kan beslaglægge narkotika og anholde sælgere. Men hvis infrastrukturen bag pengene stadig fungerer, kan andre mennesker overtage deres plads.

Ram muligheden for at flytte og få adgang til pengene, og du rammer selve forretningsmodellen.

Selv den mest succesfulde narkohandler har trods alt et problem, hvis millioner i kontanter ikke kan bruges til ret meget andet end at fylde et klædeskab.

Når pengene forlader EU, bliver jagten sværere

Internationalt politisamarbejde gør det muligt at efterforske pengespor på tværs af landegrænser.

Men en landegrænse er ikke bare en streg på Google Maps.

Hvert land har sin egen lovgivning og sine egne regler for efterforskning, informationsdeling og myndighedssamarbejde.

Det kan skabe barrierer, når politiet forsøger at følge pengene gennem flere lande – særligt når efterforskningen bevæger sig uden for EU.

Det er selvfølgelig ganske praktisk, hvis ens forretningsmodel bygger på, at politiet helst ikke skal kunne følge med.

Det moderne narkonetværk har brug for mere end narkohandlere

Historien om undergrundsbankerne siger også noget om, hvor professionel organiseret kriminalitet er blevet.

Et større kriminelt netværk består ikke kun af personen, der sælger stoffer på gaden.

Der skal være leverandører, transport, kommunikation, kontakter og mennesker, som kan håndtere økonomien.

På den måde begynder det næsten at ligne enhver anden international virksomhed.

Bortset fra den relativt væsentlige detalje, at compliance-afdelingen helst skal sørge for det stik modsatte af compliance.

For pengene er ikke bare resultatet af kriminaliteten.

De er brændstoffet til den næste handel.

Og derfor kan kampen mod organiseret kriminalitet i sidste ende komme til at handle mindst lige så meget om økonomi som om narkotika.

For følger politiet pengene, finder de ikke nødvendigvis bare personen, der solgte stofferne.

De kan finde hele maskinrummet bag ham.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.