Narkohunden Herman tjekker gymnasiet for stoffer – nu vil Konservative have flere som ham

Glem et øjeblik fraværsprocenter, afleveringer og den obligatoriske panik over matematik. På Campus Odsherred har de også en narkohund rendende mellem eleverne. Og nej, det er åbenbart ikke helt så dramatisk, som det lyder.

Han hedder Herman, har fire ben og en næse, der sandsynligvis kan afsløre mere end de fleste forældre efter en gymnasiefest.

Flere gange om året besøger narkohunden Campus Odsherred i Asnæs, der både huser gymnasium, erhvervsuddannelser og 10. klasse. Her går Herman gennem lokalerne på jagt efter spor af narkotika og opioider.

Og eleverne? De virker ikke ligefrem til at gå i kollektiv panik, når han dukker op.

Tværtimod kender de efterhånden hunden, og besøget er blevet en del af skolens indsats for at holde stoffer væk fra hverdagen.

Ifølge DR forklarer rektor Søren Aagesen Goth, at formålet er at skabe en skole, hvor eleverne kan føle sig trygge og ikke risikerer at blive tilbudt narko eller opioider.

Tre år med narkohund – og næsten ingen fund

Hvis du allerede forestiller dig en dansk udgave af Narcos: Gymnasie Edition, kan du godt skrue lidt ned.

Campus Odsherred har brugt narkohund i omkring tre år, og i den periode er der én gang blevet fundet jointpapir med spor efter narkotika. Eleven erkendte det med det samme og kom efterfølgende i misbrugsbehandling.

Herman dukker også op, når der er fest på skolen.

Og her kommer måske historiens mest overraskende detalje: Eleverne har selv bedt om, at hunden står ved indgangen til festerne.

Det siger trods alt noget om, hvor forskelligt kontrol kan opleves. For nogle lugter en narkohund af mistillid og overvågning. For andre lugter den åbenbart mest af tryghed.

Og muligvis hund.

Konservative vil have penge til kampen mod stoffer

Herman har ikke kun fået elevernes opmærksomhed. Han har også fået besøg fra Christiansborg.

Det Konservative Folkepartis retsordfører Mai Mercado var med, da narkohunden gik sin runde på Campus Odsherred, og besøget gjorde hende kun mere overbevist om, at partiets forslag skal med til politiske forhandlinger senere på efteråret.

Konservative ønsker at afsætte fem millioner kroner i 2027 til en antinarko-pulje for ungdomsuddannelser. Pengene skal kunne søges til forskellige indsatser mod narkotika – blandt andet brugen af narkohunde.

Så nej, der er ikke tale om fem millioner kroner øremærket til logrende betjente med exceptionelle næser. Narkohundene er én del af et større forslag.

Puljen indgår i et bredere konservativt narkoudspil, hvor partiet blandt andet vil have minimum ét års fængsel til digitale narkodealere, gøre al narkokørsel til vanvidskørsel, indføre ét års fængsel for drugging fra første gang og give dobbeltstraf for salg af narkotika til mindreårige.

Fra Herman, der gerne vil klappes, til markant hårdere straffe på ganske få linjer. Dansk narkopolitik har spændvidde.

De fem millioner kroner ønsker partiet at få med i forhandlingerne om SSA-reserven – det, der tidligere blev kaldt Satspuljen.

Men ikke alle gymnasier vil have en hund til at snuse rundt

Selvom Herman tilsyneladende er blevet en ret accepteret del af hverdagen på Campus Odsherred, er begejstringen ikke universel.

En rundringning, DR har foretaget blandt ungdomsuddannelser på Sjælland, viser, at langt fra alle skoler har planer om at invitere narkohunde indenfor.

På Kalundborg Gymnasium vurderer rektor Trine Fogh Lauridsen, at skolen ganske enkelt ikke har behov for det.

På Næstved Gymnasium er svaret også nej.

Her handler det ikke kun om, hvorvidt der er et narkoproblem. Det handler også om, hvilket signal man sender til eleverne.

Vicerektor Jon Hestbech peger på, at der er grænser for, hvor meget skolen bør kontrollere sine elever. Udgangspunktet er tillid, og derfor mener han ikke, at narkohunde er det rigtige signal.

Tryghed eller kontrol?

Og dér bliver historien faktisk mere interessant end spørgsmålet om, hvor nuttet Herman ser ud, mens han er på arbejde.

For hvornår er kontrol tryghed – og hvornår bliver den til mistillid?

På Campus Odsherred virker svaret forholdsvis klart. Eleverne kender Herman, klapper ham og har ligefrem selv ønsket ham stående ved døren til deres fester.

Andre skoler vil hellere holde fast i, at unge mennesker som udgangspunkt skal mødes med tillid frem for en hund, der kan lugte sig frem til, hvad der ligger i tasken.

Begge argumenter er egentlig til at forstå.

For selvfølgelig skal unge kunne gå i skole og feste uden at blive tilbudt opioider og andre stoffer. Men vi skal måske også kunne diskutere, hvor meget kontrol vi er villige til at indføre for at skabe den tryghed.

Herman selv blander sig næppe i debatten.

Han vil sandsynligvis bare gerne have sin belønning.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.