Verden
Mariupol, minder og en nøgle i lommen: Marynas vilde historie
Forestil dig at alt, hvad du har tilbage fra dit liv, kan være i en bukselomme: et pas, en nøgle og nogle minder, der gør lidt for ondt.
Det er hverdagen for Maryna, der ikke bare flygtede én gang fra det belejrede Mariupol – men to.
Maryna var egentlig bare en helt almindelig kvinde. Elskede blomster. Kunne spotte en ordentlig hyacint på en kilometers afstand.
Havde både dahliaer, hibiscus og de der blå margueritter, ingen rigtig ved, om er naturlige eller magiske. Livet var godt – lige indtil bomberne begyndte at falde.
”Vi dør her, det er vores jord”, sagde hendes gamle far stædigt, da invasionen gik i gang. Spoiler alert: Det blev værre, end nogen havde fantasi til.
“Det her ser du ikke engang i gyserfilm”
Først blev de hjemme. Ingen vand, ingen strøm, ingen mobilnet. Så begyndte granaterne at regne ned, mens Maryna og hendes datter løb rundt og delte mad og førstehjælp ud til naboer. Og nej, det var ikke en slags hyggelig nabofest – vi snakker flyvende kroppe, hunde der løb rundt med menneskearme i munden, og granatangreb direkte mod køer foran nødhjælpsstationer.
Det lyder som noget fra en zombiefilm – men for Maryna var det tirsdag.
Forræderi, tortur og en regnvejrsflugt
Som om bomberne ikke var nok, blev Maryna også stukket til russerne af… tadaa: hendes egen eksmand.
Ikke ligefrem en kandidat til Årets Far.
Snart blev hun og datteren slæbt ind til afhøring, banket, truet og tvunget til at underskrive papirer med rystende hænder.
Redningen? En tjetjensk soldat, der åbenbart havde en smule hjerte tilbage, lod dem slippe væk midt om natten i regn og storm.
B-film niveau? Jo. Men med ægte liv på spil.
At miste alt – og komme tilbage igen
Efter flugten var Maryna langt fra færdig. Hendes søn sad stadig fanget – så hun tog tilbage til Mariupol, hvor gaderne var fyldt med ruiner, russiske flag og naboer, der truede hende på livet, hvis hun ikke holdt kæft.
Hun kæmpede for at få sønnen fri (med lidt kreativ bestikkelse under bordet), og efter måneders angst, lykkedes det.
I dag er sønnen i sikkerhed. Maryna selv bor i Europa – men hjemmet, haven og fortiden er væk.
Tilbage er en nøgle, et pas hvor der står “Mariupol” – og et hjerte, der stadig nægter at give slip.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: