Susse Wold vender tilbage til scenen med dans og livsglæde

Susse Wold gør comeback – og hun tager danseskoene (og hjertet) med

Af: [Dit Navn]

Du kender hende måske som hele Danmarks sofistikerede førstedame fra Matador-tiden, eller som stemmen, der med ro og rummelighed har læst halvdelen af Gyldendals klassikere højt i lydbogsformat. Men tro ikke, at Susse Wold er gået på pension, selvom hun lige har rundet de 84. Faktisk virker det mere som om, at hun er midt i sin tredje ungdom – komplet med dansefester, hawaiiansk bonus-søn og en kæmpe scene som venter i 2026.

Og ærligt – hvis hun kan leve sit mest levende liv i den alder, hvad er det så lige vores undskyldning var?

En teatertørn og en rystet kærlighed

Først og fremmest: Susse Wold vender tilbage på scenen i musical-klassikeren My Fair Lady. Jep. Du læste rigtigt. Med premiere den 5. februar 2026 på Det Ny Teater – næsten et helt årti efter sit sidste store teaterarbejde, og kun to år efter hun mistede sin livspartner gennem et halvt århundrede, skuespilleren og instruktøren Bent Mejding.

Det kunne være nok til at få de fleste til at trække dynen op til næsen og downloade sig selv direkte ind i pensionistversionen af Netflix. Men ikke Susse.

“Vil jeg leve, eller vil jeg dø?” sagde hun nyligt i et interview med BT. Og nej, det var ikke dramatisk – bare ærligt. Efter Bent gik bort, stod spørgsmålene pludselig helt skarpt. Men i stedet for at lade sorgen lukke hende ned, valgte hun at bevæge sig. Bogstaveligt talt.

Bog og bevægelse (og dansegulv?)

For mens vi andre står og udskyder yoga-timen til næste mandag (for syvende gang), så har Susse Wold udgivet en ny bog. Den hedder passende nok Bevægelse – og den bygger videre på den bestseller hun udgav for 10 år siden, Fremkaldt. Der handler ikke bare om fysisk bevægelse – men om at turde rykke på sig: mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt. Og den slags kræver måske nok lidt mere end 10.000 skridt om dagen.

Ifølge forlaget åbner hun selv bogen med at læse forordet højt. Det føles næsten som om hun inviterer os ind i sit livsværk – og sin proces – som en veninde, der lægger hånden på dit knæ og siger: “Ved du hvad? Det hele kan godt lade sig gøre. Også selvom det gør ondt.”

Hende med AIDS-Fonden – ja, gu’ er det hende

Midt i alt det andet (teaterprøver, bogskrivning, livet…), blev Susse Wold også hædret for sit mangeårige engagement i AIDS-Fonden. Hun har i over 40 år kæmpet for hiv-ramte og LGBTQ+-rettigheder, og hun blev for nyligt hædret ved en reception i det ikoniske Jailhouse CPH.

Det er som om, hendes liv bare insisterer på at være en blanding af Broadway, politisk aktivisme og eksistentiel poesi. Eller måske er det dét, der sker, når man har lært, at sorg og mod ikke er hinandens modsætninger – men faktisk godt kan følges ad.

Hvorfor vi elsker hende lidt ekstra (lige nu)

Lad os være ærlige: I en tid, hvor halvdelen af vores feed handler om at “optimere sit mindset” og den anden halvdel handler om at cancel’e nogen for den forkerte kaffeopskrift på TikTok, så er der noget fuldstændig forfriskende ved en kvinde, der bare… lever.

Og ikke sådan lidt hyggeligt lørdagsbrunch-lever. Men danser-i-solen-selvom-det-regner-lever. Hun holder dansefester med sin hawaiianske “søn” (fra et tidligere volontørmøde i USA – det er en længere historie), vælger hver dag bevidst at stå op og fortsætte, og går rundt med en halskæde med et hjerte lavet af Bent Mejdings vielsesring som hun har fået lavet efter hans død. Ja, jeg græd også lidt der.

En påmindelse vi (måske) havde brug for

Det meste ved Susse føles, som om det er trukket ud af en roman, du ikke vidste, du manglede. På den gode måde. I en tid, hvor vi ofte måler os selv op mod begreber som “effektivitet”, “mål” og “mentalt overskud”, så lukker hun døren op til en anden slags eksistens: Modig, dybtfølt, legesyg og… netop i bevægelse.

Så næste gang du føler dig lidt træt af livet, lidt flad midt i juni eller lidt for hårdt ramt af algoritmer og to-do-lister – så tænk på Susse Wold. Der danser. Der skriver. Der sørger. Der lever.

Og måske – bare måske – er det netop det, vi alle sammen forsøger lidt at lære. Én dag ad gangen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.