Titel: “En mand med næse for det komiske: Søren Østergaard hyldes med både flise og fin pris – og lidt klovnesnavs på ærmet”
Der er ikke mange, der kan grine hele vejen til en livsvarig hædersydelse, men Søren Østergaard formår det åbenbart – iført rød næse, leopardfrakke og en ufravigelig kærlighed til det absurde.
Og efter et 2025, der både har budt på konkurs (farvel, Zirkus Nemo…) og klapsalver (hej, priser!), er det måske netop i det spændingsfelt, Søren Østergaard trives bedst.
Ny flise på Frederiksbergs “Walk of Fame”
Fredag den 29. august blev Østergaard foreviget på Frederiksbergs helt egen fortovs-catwalk: Teaterfliserne på Frederiksberg Allé. Her blev den 68-årige skuespiller og komiker fejret foran et talstærkt publikum – og ja, selvfølgelig i selskab med den velkendte blanding af humor, varme og lidt anarkistisk charme.
Vi taler om manden, der med en enkelt mime og en strategisk pruttetone kan få et telt med 1.200 mennesker til at vrænge af grin. Nu har han altså fået sin helt egen granitflise blandt landets teater-adel – og det er ikke bare noget med navn og dato. Flisen er en del af et større projekt, hvor prominente skuespillere, instruktører og teaterfolk hædres på – lidt ligesom på Hollywood Boulevard, bare med flere cykelkurve og færre palmer.
Hyldes for Cirkus Nemo-livsværk
Tidligere på året – i maj 2025 – modtog Søren Østergaard også Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Ifølge fonden gives prisen til kunstnere, “hvis virke har haft en helt særlig betydning for dansk kulturliv”. Det må man sige passer.
Siden han i 1999 skabte Cirkus Nemo sammen med instruktør og dramatiker Pipaluk Lake, har Østergaard givet os karakterer som Smadremanden, Bastard Carlsen og Målermanden. Det er stemmer og ansigter, som nærmest er brændt ind bag vores nethinder – på den der måde hvor man siger “jeg kan ikke forklare det – du skal bare se det”.
Og netop dét har været Østergaards force. Han har rykket grænserne for, hvad scenekunst kan være: en blanding af gakkede kostumer, finurlige karakterarbejder og cirkusæstetik på speed. (Altså, ikke bogstaveligt speed – det er stadig børneegnet. Knap nok, men stadig).
Fra Det Kongelige Teater til teltdugen
Selvom mange nok forbinder ham med det mobile Nemo-univers og fjollede forestillinger, må man ikke glemme, at Østergaard er skuespilleruddannet og har stået på alle landets store teaterscener.
På en måde er han lidt som vores svar på Robin Williams – en, der kan tage det tragiske og skrøbelige i mennesket og pakke det ind i latter. En klassisk teatermand, der aldrig virkede helt hjemme i jakkesæt. Det er i stedet under teltdugen, på scenen med en oppustelig hest eller en Fisker fra Hvidovre, at han for alvor folder sig ud.
Og selv efter 40 år i showbranchen (ja, det er alligevel noget af en karriere), formår han stadig at overraske. Måske fordi han aldrig har forsøgt at være noget, han ikke er. Og måske fordi han, midt i alt galskaben, aldrig har mistet jordforbindelsen.
Hvis noget, så har han tværtimod trukket den ned i jorden med fuld kraft – bogstaveligt talt med numser, fald, grimasser og én meget legendarisk “fransk toilet”-figur.
Hvad så nu?
2025 har været en bittersød cabaret for Østergaard. I februar måtte han lukke Zirkus Nemo efter flere år med økonomiske udfordringer. Men måske er det også tid til noget andet? Noget nyt? Eller måske bare til at blive siddende et øjeblik, mens han minder os om, at latter også er en form for modstand – mod det kedelige, det polerede og det forventelige.
Og flisen på Frederiksberg Allé? Den bliver nok stående længe efter, vi har glemt de seneste TikTok-trends og realitydeltagere med for mange konsonanter i deres navn.
For Søren Østergaard gjorde os ikke bare klogere – han gjorde os fjollede med stolthed. Og det er måske det fineste, man kan blive husket for.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: