Okonomiyaki: Japans hyggelige kaospandekage med historisk bid

Fra funoyaki til comfort food deluxe: Okonomiyakis vilde makeover fra tempelmad til TikTok-trend

Hvis du har scrollet bare en lille smule på TikTok det seneste halve år, har du sandsynligvis stødt på en dampende varm, lettere uformelig japansk pandekage, der bliver vendt med snilde og slasker sig i soyasauce og mayo. Jep – vi taler om okonomiyaki. Eller som min veninde kalder det efter første forsøg i køkkenet: ”Japansk rodepandekage, men på en zen-agtig måde”.

Men okonomiyaki er langt mere end endnu en instant trending ret på #foodtok. Den har faktisk en historie, der strækker sig over flere århundreder – med flere plot twists end et afsnit af Bridgerton, og en imponerende evne til at genopfinde sig selv. Så hvordan gik vi fra en simpel buddhistisk pandekage til en global streetfood darling?

Hvad går det egentlig ud på?

Okonomiyaki betyder i al sin enkelthed “som du kan lide det, stegt”. Og dét siger faktisk det meste. Det er en slags japansk savory pandekage – fluffy og fyldt med hvad end køleskabet vil ud med: typisk kål, æg, flæsk eller skaldyr, og toppet med okonomiyakis karakteristiske sweet-savory sauce, mayo, og et lidt spooky, men velsmagende drys af dansende bonito flager.

Men der er ikke bare én version. I Osaka (Kansai-stilen) bliver ingredienserne blandet direkte i dejen. I Hiroshima lægges alt i sirligt arrangerede lag ovenpå hinanden – ofte med nudler og et spejlæg on top, for lidt ekstra drama. Og ja, det er præcis så messy og lækkert, som det lyder.

Fra tempelceremonier til tallerkenkrige

Historien starter way back – som i 1500-tallet – med noget, der hed funoyaki. Dengang var det en ret enkel pandekage baseret på hvedemel og miso, serveret under buddhistiske ceremonier og ofte uden kød. Tænk enkel, spirituel snack – ikke lige noget, man ville pitche til sin foodtruck.

Men okonomiyaki kom virkelig ind i rampelyset under og efter Anden Verdenskrig. Japan stod midt i en fødevarekrise, og ris – som ellers dominerede kosten – blev rationeret. I stedet kom der massive forsyninger af hvedemel fra USA’s hjælpepakker. Resultat? En kulinarisk nødvendighed blev til en ny form for kreativ madlavning: folk begyndte at eksperimentere med melbaseret “comfort food”, og ud af fattigdommens køkken dukkede pandekagen, vi i dag kender som okonomiyaki.

Så ja, lidt ligesom vi i dag piskede surdej under lockdown, kastede japanerne sig over mel og kål med stor kreativitet – og måske lidt desperation.

Det overraskede mig…

At okonomiyaki i virkeligheden er en food-queens drøm. Den har nemlig alt: kulinarisk drama, historisk dybde og uendelige stylingmuligheder. Du kan gå heavy med bacon og ost (ja, det er en ting i moderne Tokyo), holde det vegetarisk med shiitakes og tofu eller lave en full-on “fridge cleanout edition” søndag aften, hvor du hælder det hele i – og med det mener jeg alt fra rejer og rosenkål til det sidste stykke cheddar, som er grænsende til for gammelt.

Og hele “as you like it”-princippet gør det faktisk til en ret empowering ret (ja, jeg sagde det). For når mad ikke længere bare handler om overlevelse – hvilket det jo gjorde i efterkrigstiden – men også om selverkendelse og valg, så bliver pandekagen pludselig til noget bigger. Eller… det bilder jeg i hvert fald mig selv ind, mens jeg står med sojasauce i håret og prøver at flippe den helt uden at smadre køkkenet.

Er det noget, man gider?

Det korte svar? JA. Men måske ikke lige tirsdag kl. 18.15 efter overarbejde. Der er en grund til, at okonomiyaki opleves bedst i en hvinende varm tokyo-gade med en øl i hånden og sved på panden. Men det er også en ret, du med lidt tålmodighed kan gøre til din egen lille ritualret fredag aften – hvor køkkenet må rode og alt må dufte af umami.

Og hvis du stadig er lidt skeptisk overfor ideen om en “salty pandekage med tang”, så tænk på det som en japansk pendant til mac’n’cheese: trøste-mad med historie, attitude og et par tweaking-muligheder undervejs.

Så næste gang du ikke aner, hvad du skal lave til middag, og alt i dit liv skriger “kaoskontrol” – overvej at lave en okonomiyaki. Den er ikke perfekt. Den kræver lidt improvisation. Men det gør livet jo også.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.