Fra erhvervstoppens stress til keramik på Vedbæk Hovedgade: Er Mia Wagner i gang med det mest relatable comeback ever?
Engang en af Danmarks mest profilerede erhvervskvinder, nu storsmilende med hænderne i ler. Mia Wagner gik fra at være direktør, investor og et glimtende tv-ikon i Løvens Hule – til en næsten symbolsk kortvarig politisk karriere – og nu, under radaren, har hun skiftet både tempo og titel: fra minister til keramiker. Og lad os bare sige det: Vi forstår hende godt.
For hvem har ikke (i det mindste i tankerne) forladt deadlines og drænende møder for at åbne en lille butik fyldt med duftende soyalys, slow café-stemning og… stentøj?
Hvad pokker skete der?
Det er under et år siden, at Mia Wagner pludselig dukkede op som minister i den danske regering – digitaliseringsminister og minister for ligestilling for Venstre, endda! Men 15 dage senere var det farvel og tak. Jep, du læste rigtigt: 15 dage. Hendes lynkarriere i politik blev mødt af både undren og fascination – og naturligvis en god portion memes.
Men hvis man dykker lidt dybere ned i Mia Wagners seneste interviews og offentlige taler, tegner der sig et ret nuanceret billede: en kvinde, der ikke bare sagde stop – men sagde “på gensyn” til sig selv.
“Sådan fik jeg stress”
Mia har været ret åben om, at stress tegnede sig som både wake-up call og gamechanger. I interviews fortæller hun om følelsen af at møde en mur og ikke kunne holde facaden længere – også selvom hun stadig postede og præsterede (you know the drill: Insta viser ikke altid det hele).
I stedet for at insistere på at “get it together” (hvilket vi alle godt ved er en opskrift på total udbrændthed), valgte hun at gøre det stik modsatte. Træde ud. Give slip. Og finde ud af, hvad man egentlig selv vil, når hele verden klapper, men man selv knap nok har luft i lungerne.
Hvorfor taler alle om keramik?
Enter Vedbæk. Ikke som metafor men som geografisk sted, hvor Mia Wagner nu, ganske bogstaveligt, former sit nye liv med hænderne. Hun har åbnet et værksted og butik, hvor keramikken får lov til at fylde – både i hylderne og (forestiller vi os) i hovedet.
Og det lyder måske som endnu et “jeg-sagde-mit-corporate-job-op-og-fandt-meningen-med-livet-i-håndværk”-plot – men med Mia føles det anderledes. Mest fordi hun ikke påstår, at hun har svaret. Hun siger faktisk: “Jeg er bare mor”. Som i: “Tag det roligt. Jeg er ikke en ny guru. Jeg prøver bare at få mit liv til at føles rigtigt.”
Det overraskede mig
Altså, det er måske ikke det mest intuitive karriereskift, når man har siddet i både erhvervslivets og politikkens magtcirkus. Men der er noget befriende ved, at hun ikke forsøger at kapitalisere på det. Der er ikke “Wagner Clay Signature by MIA” med et PR-team og LinkedIn-takelige TED-talks.
Der er bare… keramik. Peace. En stilling, der ikke handler om magt – men om at mærke, at tiden går. Og måske selv bestemme rytmen.
Er det noget, man gider?
Som kvinde i 2020’ernes (alt for hurtige) hamsterhjul, er det svært ikke at sidde og drømme sig til en lille, støvet butik med bagdør ud til haven og jazz på anlægget, når man læser om Mia Wagner. Ikke som et romantisk klosterophold – men som en reel livsmulighed.
For hvor mange af os har egentlig lyst til at klatre i karrieren, hvis stigens top bare er endnu en deadline, endnu en præstation, endnu et Excel-ark med smil som KPI?
Så måske handler det ikke om, at alle skal blive keramikere. Men mere om at huske, at det godt må være okay at skifte gear. At sige nej. At give sig selv lov til at trække vejret og (bogstaveligt talt) smatte lidt rundt i det, uden at have en kæmpe plan med det hele.
Og mens vi andre stadig har 14 faner åbne i browseren og venter på at “komme ovenpå” – så sidder Mia Wagner der i Vedbæk, smilende med ler på næsen og en kop hjemmegjort espresso i hånden.
Det er sgu da ret inspirerende på den helt stille måde.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: