Infantil autisme og rekordfravær: Når skolen ikke rummer børnene

Når systemet fejler: Hvorfor flere børn med infantil autisme holdes hjemme fra skolen

Det starter med en fraværs-seddel. Så én til. Og pludselig er der gået måneder. Hvis du troede lange fraværsperioder fra skolen hørte 90’ernes pjækdage og feberteater til, så tro om igen. For i 2025 rammes Danmark af et rekordhøjt tal: 22,8% af børn med infantil autisme har været hjemme fra skolen i over 12 måneder. Jep, et helt år. Og oftest ikke af lyst.

Rekordfravær og frustration: Hvad sker der?

Ifølge nye tal fra Autismeforeningen (marts 2025) er fraværet blandt autistiske børn steget markant. I 2016 var det blot 7 %, men i dag er næsten hvert fjerde barn med autisme ramt af langvarigt skolefravær. Karina Bundgaard, forperson i Autismeforeningen, kalder det “et svigt fra systemet, ikke fra barnet”.

For det handler ikke om forkælede unger eller passive forældre. Det handler om et skolesystem, der ikke matcher børnenes behov. Og når man er fem år gammel og sensitiv over for alt fra larmende fællessang til blinkende Smartboards, så kan en almindelig dansk folkeskole føles som Glastonbury – bare uden musikken og med flere krav.

Farvel til “infantil autisme” – hej til spektrum

Og midt i fraværskaos og frustrerede forældre gennemfører WHO en større ændring, der skaber (lidt) klarhed: Diagnosen “infantil autisme” er pr. 2022 officielt udfaset i det nye diagnosesystem ICD-11. I stedet opererer man nu med Autismespektrumforstyrrelse (ASF) – én samlet paraplydiagnose, hvor man ser på funktionsniveau i stedet for stiv boks-tænkning.

Så nej, lille Asta eller William får ikke længere at vide: “Du har infantil autisme og hører til dér”. De får i stedet mulighed for en mere nuanceret vurdering – i teorien i hvert fald. I praksis? Der halter det stadig. For diagnosen kan være blevet mere moderne – men det samme gælder desværre ikke alle kommuners støtteordninger.

2026 banker på… og bringer flere hovedpiner

Hvis du tænker “okay, men det kan vel kun gå fremad herfra”, så skal vi måske lige tage et kig på 2026. For det kommende år omtales allerede i både Holland og Danmark som et potentielt “ravineår”: Store strukturelle nedskæringer i den kommunale støtte til børn med autisme truer. Der snakkes endda om, at AI-chatbots bliver overvejet som midlertidige rådgivere i fraværet af menneskelig støtte. Forestil dig Siri som din pædagog. Ja.

Dermed risikerer børn med behov for særlig støtte i hverdagen – ikke kun i skolen, men også i hjemmet og fritiden – at falde mellem (endnu flere) stole. Og vi ved jo godt, at stolen i forvejen ikke altid står ret stabilt, når det handler om neurodivergente børn i systemet.

Men lidt godt nyt i alt kaosset?

En lille opmuntring midt i alle udfordringerne: Fra 2026 bliver det i flere EU-lande, inkl. Holland, ikke længere nødvendigt at bestå særlige helbredstjek for personer med autisme, der ønsker kørekort. For ja, det var en ting. Mange kender ikke engang til “køreegnethed-tjekket”, men det har i mange år været et krav for mennesker med autisme, selv uden dokumenteret øget risiko i trafikken. Det bliver nu skrottet – og hyldes som et vigtigt skridt væk fra stigmatisering og “særregulering”.

Måske et lille skridt mod større forståelse. Maybe.

Så… hvad nu?

Det frustrerende er, at der ikke er én skurk i fortællingen her. Det er ikke lærere, ikke forældre, ikke børnene selv. Det er et sammensurium af gode intentioner, for få hænder og systemer, der ikke kan følge med – heller ikke når diagnoserne bliver smartere navngivet. Og imens sidder tusindvis af børn med autismespektrumforstyrrelse hjemme. Nogle leger i haven. Nogle kæmper med skemaer. Nogle gemmer sig under dynen, når klokken ringer ind.

Og deres forældre? De holder vejret, rækker ud til kommunen, og håber at nogen – en lærer, en sagsbehandler, måske Siri? – svarer.

Det føles som én lang ventetid. Og der er ikke nogen fraværs-seddel, der dækker dét.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.