Når virkeligheden bliver gaslightet: Hvorfor ordet fra datingjunglen nu bruges om politik og samfund
Tænk dig denne situation: Din kæreste har tydeligvis liket sin eks’ bikinibilleder på Instagram – igen. Da du nævner det, svarer han afslappet: “Ej, babe, du overreagerer. Det må være en fejl i app’en.” Du ved godt, hvad du så. Men pludselig tvivler du alligevel. Velkommen til gaslighting – et fænomen, der startede i de mørkeste hjørner af toxic dating og nu har fundet vej hele vejen op i nyhedsstudierne og på statslederes talerstole.
Men hvordan gik vi fra red flags og realityshows til en verden, hvor også politikere, virksomheder – og endda medier – anklages for at “gaslighte” os? Spoiler alert: Det handler om magt, perception og, ja, ren manipulation pakket ind i pæne formuleringer.
Hvad går det egentlig ud på?
Gaslighting er oprindeligt en psykologisk manipulationsteknik, hvor én person får en anden til at betvivle sin opfattelse af virkeligheden. Navnet stammer fra filmen “Gaslight” fra 1944 (ja, en vaskeægte sort-hvid klassiker), hvor en mand systematisk får sin kone til at tvivle på sin egen dømmekraft ved at skrue ned for gaslysene i hjemmet og insistere på, at det er hende, der “forestiller sig ting”.
I dag popper begrebet op overalt: På TikTok-videoer, i therapists on Instagram og nu også i politiske analyser. I 2022 kårede selv Merriam-Webster ordet som “Årets ord”. Og lad os være ærlige – når et ord optræder både i selvhjælpsbøger og CNN breaking news, ved man, det trender på et dybere plan.
Hvorfor taler alle om det (igen)?
De seneste år er gaslighting gået fra private forhold til en offentlig debat. Under pandemien så vi eksempelvis ledere i forskellige lande nedtone alvoren (“det er bare en lille forkølelse”), mens hospitalsgangene gik op i limningen. Og senest har kommentatorer brugt begrebet flittigt i forbindelse med alt fra klimadiskussioner (“CO2 er der jo altid lidt af i luften”) til commander-in-chief’s, der insisterer på, at økonomien er ’stærkere end nogensinde’, selvom borgerne knap har råd til ost.
Det, der før var et rødt flag i et forhold, bliver nu brugt som beskyldning mod magthavere: “De gaslighter os – og de gør det bevidst!”
Vi ser det også i kulturens spejl: Serier som The Diplomat og Succession skildrer karakterer, der manipulerer omverden og antyder, at “det er dig, der ikke forstår det.” Og lad os ikke glemme Twitter/X, hvor enhver meningsudveksling hurtigt kan glide ud i en game of “Er det MIG, der er skør, eller sker det her rent faktisk?”
Er vi gaslight-trætte (eller bare mere vågne)?
En ting er sikkert: Ordet “gaslighting” er blevet en del af vores kritiske ordforråd. Vi er blevet langt mere bevidste om, hvornår nogen forsøger at dreje samtalen, så vi tvivler på os selv – enten i kærlighed, på kontoret, eller i pressens dækning af virkeligheden.
Men samtidig risikerer vi også at overbruge begrebet. Ikke alt, der føles forkert, er nødvendigvis gaslighting. Nogle gange er det bare dårlige undskyldninger, dårlig kommunikation – eller en politiker, der faktisk selv er lidt i tvivl om, hvad han sagde i går.
Det overraskede mig
Personligt blev jeg lidt paf, da jeg første gang så begrebet brugt i en EU-parlamentarisk debat (ja, det findes!). En forsker udtalte, at “systematisk misinformation er en form for institutionel gaslighting”. Og det var ikke en Buzzfeed-quiz eller et Twitter-rant – det var den ægte vare.
Samtidig bruger flere klima- og miljøforkæmpere også ordet som reaktion på “greenwashing”: Når virksomheder fx siger, de er klimapositiv, men stadig flyver avocadoer hjem fra Peru. They said it was sustainable, but my gut said otherwise…
Er det noget, man gider?
Tjo. Ligesom vi ikke længere finder os i ghosting og breadcruming i datinglivet, gider vi heller ikke blive talt ned til i det offentlige rum. Vi vil have fakta, gennemsigtighed – og retten til ikke at føle os småskøre, når vi stiller kritiske spørgsmål.
Så næste gang du hører nogen sige: “Det ER faktisk bedre end det var før,” og du instinktivt tænker “men det føles ikke sådan”, så stol lidt mere på din mavefornemmelse. Måske er lyset virkelig blevet dæmpet… eller også har du bare endelig lært at genkende det.
Men hey, vi behøver ikke tale i bekræftende vendinger hele tiden. Nogle gange er det nok at sende et “jeg ser dig”-blik til veninden over en flat white og jævne linjen mellem at være paranoid og opmærksom.
Det er jo trods alt 2024, og ingen gider gas i nogen form – hverken i forhold, politik eller på energiregningen.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: