Fortrydelsespillen fylder 23: Hvad har vi egentlig lært?
Næste gang du står i 7-Eleven en søndag morgen kl. 08.47 med mascaraen halvvejs nede af kinden og hoodie over nattøjet, skal du bare vide: Du er ikke alene. Fortrydelsespillen, også kærligt (og lettere nervøst) kaldt “pillen bagefter”, er blevet en slags uofficiel del af mange danskeres voksenliv – et kleine, men relativt udramatisk ritual, som har reddet flere søndage end en god brunch.
Men hvad er status egentlig på den lille nødpræventionspille i 2024? Og hvorfor taler vi ikke mere om den – eller gør vi?
Hvad går det egentlig ud på?
Okay, lad os starte med basics. Fortrydelsespillen – eller nødprævention, hvis man skal være farmaceutisk korrekt – er en pille, du kan tage op til 3-5 dage efter ubeskyttet sex (jo før, jo bedre), og som kan forhindre graviditet. Den blev receptpligtig i 1995 men har været tilgængelig i håndkøb siden 2001. Med andre ord: Den blev voksen i år.
Og der er sket meget siden dens ‘barndom’: I 2001 blev der solgt ca. 41.000 pakninger. I 2019 var det tal steget til over 115.000 – altså næsten en tredobling. I skrivende stund ligger vi stadig omkring de 110.000 udleverede doser årligt. Det er ret vildt, når man tænker på, hvor stille og diskret hele affæren egentlig foregår i det offentlige rum.
Hvorfor taler vi SÅ lidt om den?
Måske fordi den sidder et lidt besværligt sted på skalaen mellem “ansvarlig” og “åh nej, nu gjorde jeg det igen”. På TikTok og Instagram er vi ellers ikke blege for at dele vores hudplejerutiner, traumer og ekskærester ned til mindste detalje – men der er stadig, for mange kvinder, en vis skam knyttet til at bruge nødprævention.
Men hey, hvorfor egentlig? I realiteten er det at tage fortrydelsespillen ofte et udtryk for at tage ansvar – selv når dit indre kaos forsøger at overtale dig til bare at “vente og håbe på det bedste”. Og faktisk viser tallene noget ret positivt: Antallet af aborter blandt unge kvinder under 25 år er faldet markant – fra 6.740 i 2013 til 4.590 i 2023. Kan det have noget at gøre med nem adgang til nødprævention? Måske.
Det overraskede mig
Nå ja – og hvis du troede, det kun var teenagere, der benyttede sig af pillen, så tro om igen. Brugerne spænder fra 15-16-årige til … well, os i 20’erne og 30’erne, der lidt for selvsikkert troede, vi “havde styr på det”. Newsflash: Det har vi ikke altid. Den slags uventede voksenmomenter sniger sig ofte ind, lige når man troede, man var blevet for gammel til spontane beslutninger og impulsive sommerflirts.
Især under corona-nedlukningen i 2020 dykkede salget dog markant, med et fald på 2.000 pakninger fra 2019 til 2020. Altså – ingen fester, ingen krøllede lagner, ingen fortrydelsespiller. Statistikken bekræfter nok, hvad de fleste single-personer godt vidste: Det var tørt derude.
Er det noget, man gider?
Svaret er vel ja og nej på samme tid. Fortrydelsespillen er ikke nogen party-piller (den slags findes vist heldigvis ikke…). Den er vildt effektiv, men den er heller ikke et mirakelmiddel. Jo mere man bruger den, desto mere indser man også, hvorfor fast prævention stadig er smart, hvis man fx ikke gider en hverdag med hormon-humørsvingninger, kærestepanik og to streger på en test.
Men samtidig er det ret fantastisk, at man – i et land som Danmark – i det hele taget HAR muligheden. At man, midt i en rodet weekend eller et kondom-eksperiment gone wrong, bare kan svinge forbi det nærmeste apotek eller døgnkiosk og få en lille hjælpende hånd. 23 år senere føles det måske stadig lidt akavet… men på en måde også ret voksent?
Og måske er det netop det, som fortrydelsespillen i 2024 symboliserer: Ikke en fiasko, men en slags lille sejr. Over kropspanik. Over tabuer. Over de gange, vi faktisk nægter at overlade vores fremtid til tilfældigheder eller dårlige beslutninger i mørket.
For som med de fleste uforudsete søndage begynder det med lidt sved på panden og ender (forhåbentlig) med takeaway, en veninde i telefonen og en dybtfølt bemærkning: “Det dér sker ikke igen.” (Indtil næste gang…)
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: