Den store stilhed bringer klosterdrama og familiehemmeligheder ind i dansk film

DEN STORE STILHED: Når tilgivelse bliver thriller, og klostergange knirker af gamle familiehemmeligheder

Af: Redaktionen

Lad os være ærlige: Vi troede ikke nødvendigvis, at det var inden for klostermurene, vi ville finde det mest intense drama i dansk film lige nu. Men hey – det er 2024, og alt kan åbenbart ske. Den nye danske spillefilm Den store stilhed tager os med ind bag de tunge støbejernsporte og sprækker mellem søsterhætter og hemmeligheder. Og nej, det er ikke The Nun, du er landet i – det her er på en meget mere nordisk, underspillet og kuldslået måde… på den gode måde.

Filmen er instrueret af Katrine Brocks, som både har vundet stående applaus på filmfestivaler (hej, Chicago!) og fået både Bodil- og Robert-nomineringer for bedste danske film. Ikke dårligt for en debutspillefilm, der foregår på et næsten mennesketomt kloster og kredser om begreber som skyld, stilhed og søskende, der bærer nag på den meget skandinaviske måde – under overfladen, med lavmælt vrede og dybe åndedrag.

Hvad går det egentlig ud på?

Kort fortalt møder vi Alma – en ung kvinde midt i sin troskrise/selverkendelse/eksistentielle bootcamp i et katolsk kloster, hvor hun er tæt på at aflægge de hellige løfter og gå all-in nonne. Men intet er som det ser ud, hverken for Alma eller for os. For da hendes bror Erik pludselig dukker op (en meget vred version af den danske småborger), vælter flere års ubearbejdet fortid ud over både klostergangene og søsteren – billedligt og bogstaveligt talt.

Vi får drypvise flashbacks, ladede samtaler over eftermiddagste og stilhed, der siger mere end tusind tweets. Og selvom filmen kun nævner religion med meget sagte stemme, så bliver de etiske dilemmaer nærmest ubærligt menneskelige. Det er som hvis Bergman havde lavet en sæson af Broen – dog uden bro og krimi, men med samme underliggende uro.

Hvorfor taler alle om den?

Fordi den har noget helt særligt: et tempo, der tør trække vejret. Scener, hvor man næsten bliver tvunget til at mærke karakterernes indre skift – ikke gennem store dialoger, men via blik, pauser og beslutninger, der ikke kan gøres om.

Instruktøren Katrine Brocks har selv sagt i interviews (bl.a. i Femina), at Alma søger noget i stilheden. Og det mærker man. Den store stilhed er fuld af symbolik – fra klostret, som er under renovation (altså, come on – det ER subtilt smukt), til sprogskiftet mellem dansk og norsk, som perfekt illustrerer den splittede identitet og længsel efter forsoning. Vi bliver ikke fodret med svar, men får lov at mærke uvisheden. Det er ret modigt i en tid med hurtige conclusions, TikTok-psykologi og fem trin til selvindsigt.

Det overraskede mig

Du tror måske, du kender dramaets opskrift: Noget med barndomstraumer, en stor synd man ikke kan tale om, og en form for tilgivelse lige op til rulleteksterne. Men uden at spoile for meget, så overrasker Den store stilhed ved netop… ikke at give os det, vi forventer. Der er ingen altomfavnende oprejsning, ingen mirakuløs forsoning med Gud eller bror. Til gengæld får vi en hovedperson, der føles ægte i al sin konflikt og tvivl.

Og det skal altså også siges: Hvis du er til dybe visuelle lag, mættet stemning og en form for vibey mørk nordic-cinema-poesi, så kommer du til at elske det her. Tænk slow cinema – men med en kniv klar under overfladen.

Er det noget, man gider?

Hvis du i hemmelighed elsker alt, hvad der føles som et A24-selskabsdotteret arthouse-møde-melodrama-med-en-religiøs-vink – så ja. Hvis du vil se kvinder, der kæmper for at finde mening i traumer uden at ty til neonfarvet healing eller tre timers terapi på Zoom – så et stort ja.

Den store stilhed føles som noget, man ser alene en søndag eftermiddag med uldplaid og eftertænksomhed. Og alligevel sidder den i kroppen længe efter. Fordi den både er smuk og uafrystelig. Fordi den ikke pakker livet ind – heller ikke det svære, det uskrevne og det, man ikke lige poster på sin story.

Altså… bare et forslag. Hvis du ikke lige skulle scrolle videre til den nyeste dating-app-anmeldelse.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.