Bagekartofler er trendy igen – men hvor sunde er de egentlig?

Bagekartofler er det nye comfort food – men hvor sunde (eller sprøjtede) er de egentlig?

Af Mia Thorning

Vi snakker ikke nok om bagekartofler.

I en verden, hvor alt skal være sourdough slow-fermenteret eller avocado-smurt på hjemmenørdede rugkiks, står den store, lidt støvede bagekartoffel stadig og venter i grøntafdelingen – rund og robust, som en ven, du godt ved altid tager telefonen, hvis du ringer (men som du lidt glemmer at tale med). Men plot twist: 2025 bliver faktisk kartoflens store år – ja, du læste rigtigt. FN har udpeget d. 30. maj som International Kartoffeldag. Og på en lidt ironisk måde føles det faktisk ret… cool?

Så her midt i januar-joggings og selvkærlige grydelapper tager vi et hovedspring ned i den dampende, sprøde, smørklattede verden af bagekartofler. For hvad rører der sig egentlig i jordens mest solide darling? Er der kartoffeltyper, vi bør kende navnene på (spoiler: ja)? Og er det sandt, at de små brune venner gemmer på lidt… gift?

Hvad går det egentlig ud på?

Okay, først en hurtig på, hvorfor vi pludselig taler om kartofler igen. I takt med at flere ønsker mindre forarbejdede fødevarer og skruer op for nostalgi og “mormad med et twist,” ser vi en genopblomstring af kartoflen – særligt som comfort food i januar, hvor vi alle kører lidt på reservebatteri og ægte craving for noget varmt, tungt og vanilje-frit. Og bagt, well, der vinder kartoflen altså over enhver salatbowl.

Samtidig er flere danske fødevareaktører begyndt at tale om kvalitetssortenes comeback. Sorter som Marabel og Folva bliver nævnt som kartoffelverdenens Beyoncé og Taylor. De er både smørvelformede, holder formen i ovnen og bidrager til en bageoplevelse, der faktisk får os til at glemme, at vi engang var besat af quinoa.

Sæson: Januar er faktisk kartoffelens runway

Hvis du troede, kartofler kun peakede i høstsæsonen, så har du sandsynligvis misset, at januar er prime time for de bedste bagekartoffelsorter i butikkerne. “Bageklar” i dag betyder nemlig ikke blot “stor og brun” – det handler også om tekstur, stivelsesbalance og smag.

Nye sorter som Baby Lous og Santera lyder måske mere som karakterer i en HBO-komedie end grøntsager, men de er seriøse kandidater til vinterens aftenmåltid. Ifølge eksperterne (yes, der er kartoffelexperter), er typer som Folva og Agria perfekte til ovnbagning på grund af deres faste kød og sødme – og du slipper for at ende med en omgang kartoffelmos, der forsøger at camouflage sig som tilbehør.

Pas på med overbagning – eller grønne pletter med attitude

Men det er ikke kun hjertevarme og smør, der gemmer sig i kartoffelens skønne univers. Fødevarestyrelsen minder os (med lidt den samme energi som din mor, når du prøver at spise en gulerod, der har spiret) om, at kartofler med spirer eller grønne pletter skal direkte i skraldespanden.

Det skyldes solanin og andre glykoalkaloider, som lyder som navne på magiske urter i et fantasy-univers, men i virkeligheden bare er naturens måde at sige “stop med at spise det her.” Derudover får meget mørke, ovnbagte kartofler et højt indhold af akrylamid – en forbindelse du helst ikke vil fylde din krop med. Så altså: lidt brunt godt, meget mørkbrunt… not so much.

Det overraskede mig: Samsø-kartoflens lille hemmelighed

Samsø har længe været kartoflens svar på Champagne–området. Men i en ny undersøgelse bliver vi præsenteret for en lidt bittersød nyhed: De lækre, spæde kartofler fra solskinsøen er faktisk blandt de mest sprøjtede i Danmark – med hele 23 forskellige pesticider registreret.

Det betyder ikke, at du skal aflyse alle kartoffelrelaterede madplaner, men måske tænke en ekstra gang over, hvor dine bagere kommer fra, og om økologiske alternativer kunne være værd at overveje. Flere eksperter anbefaler netop at gå økologisk, ikke kun for sundhedens skyld, men fordi smagen faktisk ofte er renere og mere intens. Jep, selv kartofler har nu terroir.

Kan man bage kartoflen selv – som i gro’en fra bunden?

Fun fact: Du kan godt dyrke dine egne bagekartofler, hvis du er i humør til lidt jord under neglene og vil lege slow living-light (altså den slags, hvor man mest dokumenterer det til Instagram). Ifølge Havenyt.dk er sorter som Jutlandia eller Estima oplagte, og særligt små læggekartofler med få “øjne” giver de store og flotte knolde, der fungerer i ovnen.

Men – og det her er faktisk vigtigt – du må ikke spise de kartofler, du har købt som læggekartofler i byggemarkedet. Det lyder bizart, men mange af dem er nemlig ikke godkendt til fødevarebrug, pga. pesticider og kemiske behandlinger. Så ja, du må gerne tage det billedskønne billede med pottejord og spireglad knold, men spis den ikke. Det er kartoffelens version af “se, men ikke røre.”

Så… gider man det?

Lad os være ærlige: Der er noget helt særligt ved at flække en ovnbagt kartoffel, se smørret smelte ned i sprækkerne og føle, at man har lavet et måltid, selvom det teknisk set mest bestod i at tænde ovnen.

Men hvor vi før bare smækkede en kartoffel i ovnen og kaldte det en dag, er det måske nu tid til at tænke en lille smule over, hvilken type vi vælger, hvordan den faktisk er dyrket, og hvad vi putter ovenpå. (Personligt går jeg med smør, frisk purløg og et drys flagesalt – men hey, du gør dig.)

Og selvom “bagekartoflens storhedstid” måske ikke er noget, nogen havde på deres 2024-bingo, så føles det faktisk lidt rigtigt, at noget så gammeldags og jævnt pludselig kan få et velfortjent comeback. Som en slags spiselig vinter-krammer. Kartoflen har altid været her. Og måske fortjener den lidt mere kærlighed end bare at blive dækket af bearnaise.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.