Alene i vildmarken får nyt twist og stærke kvinder i 2025-sæsonen

Alene i Vildmarken: Snart med kort, kompas og lidt mere girl power

Hvis du også har det sådan lidt “jo jo, jeg kan godt navigere i junglen af streamingtjenester og dating-apps, men overleve i en hytte uden Wi-Fi? Ikke så meget” – så skal du måske lige læse med. DR’s ‘Alene i Vildmarken’ vender nemlig snart tilbage med en ny sæson, og i år er der både twist, seje kvinder med skills og et par spørgsmålstegn, vi ikke helt kan lade være at gruble over.

Fordi helt ærligt – hvorfor tilbringer vi frivilligt vores aftener med at se folk fryse, sulte og tale med kameraer, som var de gamle ekskærester? Svaret ligger et sted mellem fascination og FOMO. Og måske også lidt selvironi.

Hvorfor taler alle pludselig om sæson 2025?

Hvis du troede, at ‘Alene i Vildmarken’ bare handler om at tænde bål og ikke blive spist af en los (spoiler: det gør det stadig lidt), så glæd dig. For DR har bekræftet, at 2025-sæsonen bliver anderledes – på den lækre “nu kaster vi ting i luften og ser, hvor de lander”-måde.

I år skal deltagerne nemlig vandre med kort og kompas (farvel, Google Maps) for selv at finde deres lejrpladser. I stedet for at blive dumpet et sted med en rygsæk og en kamerataske, bliver de sendt på opdagelse. Undervejs støder de på “overraskelser” – hvilket enten betyder snacks eller nye overlevelsesudfordringer. Vi hepper på snacks.

Det lyder lidt som ’Robinson Ekspeditionen’ møder ’Skal vi danse’ – bare uden dans. Eller make-up. Eller mennesker, som man kan tale med.

Speciale: Selvforsyning, bæredygtighed og bad-ass kvinder

En af de ting, der får os til at tjekke DR’s pressemeddelelse to gange, er sammensætningen af deltagere. 2025-sæsonen byder på Zenia, 30 år, som selv beskriver sig som jæger, glad for selvforsyning og én, der gerne nørder friluftsliv på Insta. (Vi fandt hende. Og ja – hende vil man gerne drikke bålkaffe med.)

Og så er der Charlotte, som har kastet sig over polar-eventyr i midtlivet (måske netop fordi konferencer og madpakker havde mistet deres… glød?). Hendes vibe er mixet af “tidligere HR-chef og nu: potentiale som polarforsker” – og det er faktisk ret inspirerende.

Der er selvfølgelig også en god portion bushcraft-nørderi – som altså ikke bare er mænd i flannel, men kvinder og mænd, der ved, hvordan man laver shelter, snitter en ske og griner højlydt, når de fanger en gedde på 79 cm (hej Claus fra sidste sæson – vi glemmer dig aldrig).

Men er det egentlig ægte ‘vildmark’?

En debat, der sniger sig ind som myg ved solnedgang, handler om: Hvor “vild” er den vildmark, de er alene i?

Sidste sæson foregik i Finland – men ikke oppe ved Nordpolen, som man måske kunne tro, når man ser frost i overskæg og frosne fisk. Faktisk ligger det legendariske Salsvatnet (et af optagelsesstederne) kun 500 km syd for polarcirklen og tæt på både grusgrav og civilisation. Er det så snyd? Måske. Er det stadig vildt nok til, at vi kaster os i sofahjørnet med popcorn og tænker “jeg ville holde max tre dage”? Absolut.

DR har meldt, at 2026-sæsonen bliver skudt i gang igen – ja, de søger faktisk deltagere allerede nu. Så hvis du er typen, der gerne vil prøve at overleve med en dåse makrel og en GoPro i hånden, bør du måske overveje det. Bonuspoint, hvis du kan tænde ild uden lighter.

Vent, har vi alle en lille “Alene i vildmarken”-fantasi?

Bevares – vi har det godt med at se andre være sultne, kolde og alene, mens vi selv har blanket i sofaen og takeaway i skødet. Men måske er der også noget større i det hele. En drøm om at skrue ned. At klare sig selv. At mærke noget andet end notifikationer og regneark.

Og okay, indrømmet: At blive så sej, at man ligesom Zenia kan rense en fisk, bygge sin egen hytte og stadig have overskud til at redigere flotte billeder til Instagram. What a woman.

Skal du med ud i vildmarken?

Det er ikke sikkert, du skal søge ind (eller måske gør du lige præcis det?), men én ting er sikkert: De næste sæsoner af ‘Alene i Vildmarken’ tegner til at blive lidt mere eventyrlige, lidt mere uforudsigelige og… måske endda lidt mere relaterbare?

For i takt med at flere kvinder træder frem med slidte vandrestøvler og hjemmelavet jerngryde, begynder det hele at føles mindre som et ekstremt eksperiment og mere som en påmindelse om, at vi godt kan mere, end vi tror.

Eller måske har vi bare brug for nogen, der kan inspirere os til at gå en tur. Uden GPS.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.