“Det er altså ikke min bagdel” – Judy Gringer er tilbage på det store lærred og hun er (stadig) ikke kedelig
Det er 22 år siden, vi sidst så Judy Gringer i en spillefilm – og hun har brugt tiden klogt. For mens mange af os har haft travlt med at falde i streaminghuller, hypere krystalrollere og swipe os gennem kærlighedslivet, har 83-årige Gringer taget en velfortjent pause fra rampelyset. Men nu er hun tilbage. Og hun er både nøgen (kind of), forvirret og ret fantastisk.
Velkommen tilbage til Judyland.
Comeback efter 22 år – med en tudefjæs-mor og sølvpapirshår
I den nye film Madklubben 2 – Hjemme igen, der landede i biografen 23. oktober, spiller Gringer over for intet mindre end Kirsten Olesen – you know, hende med de alvorlige øjne og den danske skuespillerelite-aura. Judy er ikke just en stille biperson. Hun spiller Olesens mor, der hører som en træt bananflue og siger alt det, ingen andre tør. Altså, den der klassiske type af ældre kvinde, som nægter at filtrere sine tanker, og som til tider er lidt for glad for snaps til frokosten. Med andre ord: en grand cru af karakterroller.
Efter en to årtier lang pause fra filmen (men hvem tæller?), har Judy Gringer valgt denne rolle som muligvis hendes sidste. “Det bliver nok min sidste rolle,” siger hun i interviews – men lad os være ærlige, det sagde Cher også, og se hvor mange afskedsturnéer, hun har haft.
Nøgenscene (bare rolig – det er ikke hvad du tror)
Et af de mest talte øjeblikke i filmen er en nøgenscene, hvor Judys karakter ikke just efterlader meget til fantasien. Men før du får billeder af en nøgen 83-årig, der render blufærdigheden over ende, skal det nævnes: “Det er altså ikke min bagdel,” siger Gringer med et glimt i øjet. Der blev brugt en stand-in-bagdel! (Mon der findes en jobtitel, der hedder ‘ældre-bagdelen-body-double’? Vi stiller bare spørgsmålet).
Og egentlig er det lidt befriende, ikke? Midt i alt #bodypositivity og kropsaktivisme, er Gringer bare sådan: “Næh, det gider jeg ikke, find en røv.” Og dét er præcis den energi, vi drømmer om at bære med os ind i næste sommer.
En diva med tempo
I interviews har hun nævnt, at tempoet på moderne filmsæt er meget anderledes end dengang hun lavede film med Dirch Passer – og come on, bare dét at nævne, at man har arbejdet med Dirch, giver cirka 47 point i dansk filmhistorie-quizzen. Det langsommere tempo skulle eftersigende passe Judy glimrende. Og man forstår hende godt – speedmode og 12 timers optagelser med filterkaffe og croissanter som eneste brændstof lyder mere som en scene fra The Bear end en dansk feelgood-film.
Judy Gringer var stor længe før Instagram, TikTok og koldskål blev uironisk cool. Hun var med i “Midt om natten”, “Poeten og Lillemor”, ja, der findes næsten ikke et hjørne af dansk underholdning fra 60’erne til 80’erne, hun ikke har luftet sin latter og sine ben i. Og hun har oplevet sin del af både glamour, kærlighed og den slags MeToo-agtige anekdoter, man (måske) helst læser om med et glas hvidvin i hånden.
Er det noget man gider se?
Ja, det er det faktisk. Madklubben 2 er ikke verdens mest banebrydende film, men den rammer noget. Den føles lidt som at besøge din skøre tante, der altid har portvin og ufiltrerede meninger klar. Og Judy Gringer? Hun stjæler scenerne, selv når hun ikke er der. Og vi bliver mindet om, at kvindelige skuespillere også kan være storladne og frække og uregerlige – selv efter 80.
Og hvem ved? Måske er det her ikke alligevel hendes sidste gang. Men hvis det er – så er det i hvert fald med krøllet hår, filterfri attitude og en stand-in bagdel i ægte diva-stil.
Vi klapper. Gerne fra sofakrogen i morgenkåbe.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: