Tre hunde blev taget af politiet på grund af mistanke om ulovlig race. Ti måneder senere viste en DNA-test, at hundene var lovlige. Men så landede en regning hos ejeren på omkring 200.000 kroner.
Man skulle måske tro, at historien sluttede lykkeligt, da Ayda Jameian fik sine tre hunde hjem igen.
Det gjorde den ikke.
Hundene havde på det tidspunkt været væk fra familien i omkring ti måneder, mens det blev undersøgt, om de var omfattet af det danske forbud mod bestemte hunderacer.
En DNA-test endte med at dokumentere, at hundene ikke var ulovlige.
Og så kom regningen.
Omkring 200.000 kroner for blandt andet pension og dyrlæge under den periode, hvor hundene var beslaglagt.
Det er omtrent her, de fleste ville kigge på beløbet én gang. Og så lige én gang mere.
Tre hunde blev taget af politiet
Sagen begyndte, da politiet beslaglagde familiens tre american bullys – to hvalpe og en etårig hanhund.
Mistanken gik på, om hundenes genetiske ophav betød, at de var omfattet af raceforbuddet.
American bully er ikke i sig selv en forbudt race i Danmark og skal blandt andet ikke forveksles med american bulldog, som er blandt de forbudte racer.
Herefter begyndte et langvarigt forløb om dokumentation og DNA-test.
Ifølge DR, som har beskrevet sagen og set dokumentationen for politiets regning, kom hundene først hjem igen efter omkring ti måneders beslaglæggelse, da en DNA-test havde dokumenteret, at de ikke var af ulovlig race.
Men selv om hundene kunne komme hjem, forsvandt udgifterne til deres lange ophold ikke.
Dem vil politiet som udgangspunkt have ejeren til at betale.
En regning, der kan mærkes
Ayda Jameian er medicinstuderende og har beskrevet, hvordan familien under forløbet har levet med frygten for at miste hundene.
Nu er den følelsesmæssige belastning blevet fulgt af en ganske konkret økonomisk én.
Og sagen står ikke alene.
En anden hundeejer er blevet mødt med en regning på 34.493 kroner for pasning under en sag, selv om hundene efterfølgende ikke viste sig at være ulovlige.
Organisationen Bully Care Union, der yder rådgivning og juridisk hjælp til ejere af såkaldte bully-racer, har hjulpet ejerne med at klage.
Organisationens kritik går blandt andet på, om det er rimeligt, at ejeren hæfter for store udgifter, når en myndighedsproces ender med, at hundene kan udleveres igen.
DNA-testen blev selv en del af sagen
Forløbet blev yderligere kompliceret af spørgsmålet om, hvordan hundenes race skulle fastslås.
Politiet havde oprindeligt mulighed for at benytte en DNA-test gennem Københavns Universitet. Brugen af denne testmetode i den type sager blev imidlertid omdiskuteret, efter producenten bag testen gjorde opmærksom på, at den ikke var beregnet eller godkendt til at fastslå specifikke racer i aflivningssager.
Bully Care Union ønskede derfor en anden testmetode.
Efter sagen blev taget videre til Rigspolitiet, blev der åbnet for at benytte et amerikansk testsystem. Resultatet betød, at hundene kunne udleveres.
Dermed var spørgsmålet om hundenes lovlighed afgjort.
Spørgsmålet om, hvem der skal betale for de mange måneders ophold, er det til gengæld ikke.
Hvem skal egentlig betale?
Hundeloven giver mulighed for, at politiet betaler udgifterne til en hunds pensionsanbringelse og efterfølgende kræver beløbet refunderet af ejeren.
Men professor i forvaltningsret Frederik Waage peger på, at lovens forarbejder også lægger op til, at blandt andet sagens udfald og årsagen til et længere pensionsophold skal have betydning for vurderingen af, hvem der ender med regningen.
Det er ret centralt her.
For hundene viste sig jo netop ikke at være ulovlige.
Waage mener, at den type sager rejser problemer i forhold til hundeejernes retssikkerhed, og at reglerne med fordel kunne gøres tydeligere.
For 200.000 kroner er trods alt ikke lige den slags beløb, man finder mellem sofapuderne.
Politiet undersøger nu regningen
Sydøstjyllands Politi henviser til, at hundeloven giver mulighed for at kræve udgifterne til pensionsophold betalt af ejeren.
Politiets vurdering har blandt andet været, at der på tidspunktet for beslaglæggelsen ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for hundenes lovlighed, og at anbringelsen derfor var nødvendig.
At hundene senere blev dokumenteret lovlige, betyder ifølge politiets vurdering ikke automatisk, at myndighederne skal betale hele regningen.
En del af udgifterne er allerede blevet trukket fra, fordi dele af forløbet blev vurderet til at have taget unødvendigt lang tid.
Men sidste punktum er endnu ikke sat.
Efter henvendelser om sagen har Sydøstjyllands Politi oplyst, at politikredsen vil undersøge, om opkrævningen er retvisende set i forhold til hele sagens forløb.
Så ja: Hundene er hjemme.
Men den juridiske hale på historien logrer stadig.
For tilbage står et spørgsmål, der rækker længere end én familie og tre hunde:
Hvis myndighederne beslaglægger en hund på grund af tvivl om dens race, og hunden senere dokumenteres lovlig – hvem skal så betale regningen for den tid, det tog at finde ud af det?
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: