Der findes el-løbehjul. De der små praktiske sataner, man enten bruger til at komme hurtigt på arbejde eller bander over, fordi nogen igen har parkeret et på tværs af hele fortovet.
Og så findes der åbenbart el-løbehjul, der har misforstået konceptet fuldstændigt og tror, de er en Ducati.
Mandag formiddag fik en færdselsbetjent fra Syd- & Sønderjyllands Politi øje på netop sådan et eksemplar på Tinglevvej i Aabenraa.
Betjenten blev opmærksom på et el-løbehjul, der bevægede sig noget hurtigere end de tilladte 20 kilometer i timen.
Hvor meget hurtigere?
Ifølge DR målte betjenten hastigheden i patruljebilen til omkring 80 kilometer i timen.
På et el-løbehjul.
Det er en hastighed, hvor vi personligt gerne vil have sikkerhedssele, airbags og helst også en bil rundt om os.
Det var ikke ligefrem standardmodellen fra gågaden
Betjenten satte efter løbehjulet og fik standset føreren, som viste sig at være en 52-årig mand.
Ved den efterfølgende kontrol stod det hurtigt klart, at der ikke var tale om et helt almindeligt el-løbehjul.
Køretøjet vejede omkring 40 kilo og havde træk på både for- og baghjul.
Bare lige for perspektivets skyld: 40 kilo er ikke længere noget, man elegant tager under armen og bærer op på tredje sal, fordi elevatoren er gået.
Det er en maskine.
Og en ganske hurtig en af slagsen.
For da løbehjulet blev testet ved såkaldt friløb, viste speedometeret intet mindre end 146 kilometer i timen.
Og her er detaljen, der er vigtig, inden vi alle sammen begynder at forestille os en 52-årig mand flyve gennem Aabenraa med motorvejshastighed:
De 146 km/t blev ikke målt under kørsel på vejen.
Friløb betyder, at for- og baghjul løftes fra jorden, så hjulene kan dreje frit. Det var under den test, speedometeret viste 146 km/t.
Den målte hastighed under selve kørslen var omkring 80 km/t.
Hvilket stadig er rigeligt hurtigt, når ens primære sikkerhedskonstruktion består af et styr og evnen til at holde fast.
Læs også:
Der er noget fascinerende ved menneskets behov for mere fart
Historien rammer samtidig ned i en af menneskehedens mere vedholdende egenskaber.
Vi opfinder noget praktisk.
Og cirka fem minutter senere tænker nogen:
Kan den tunes?
Det gjaldt knallerter. Det gælder biler. Og selvfølgelig skulle turen også komme til el-løbehjul.
For 20 kilometer i timen er åbenbart fint, hvis man bare skal hen efter havremælk.
Men hvad nu, hvis havremælken virkelig haster?
Så begynder 80 km/t pludselig at ligne en mulighed.
Ikke en lovlig mulighed.
Men en mulighed.
Fra praktisk transportmiddel til noget helt andet
El-løbehjulet er ellers nærmest definitionen på et simpelt transportmiddel.
To hjul. Et styr. En lille motor. Afsted.
Det er svært at gøre konceptet meget mere minimalistisk.
Men mennesket har aldrig været specielt godt til at lade “godt nok” være godt nok.
Hvis noget har en motor, vil der før eller siden dukke nogen op og spørge, om motoren kan blive større.
Hvis noget kan køre 20, vil nogen have det til at køre 30.
Og hvis det kan køre 30, findes der tilsyneladende også en person, der tænker:
Hvad med 80?
Det er omtrent samme mekanisme, der gennem generationer har fået ellers fornuftige mennesker til at bruge hele søndage i garagen på maskiner, som fungerede ganske glimrende, inden de begyndte at skrue på dem.
Turen sluttede hos politiet
Den 52-årige fører fik ikke lov til bare at fortsætte turen.
El-løbehjulet blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og manden bliver sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven.
Ifølge oplysningerne om sagen havde Syd- & Sønderjyllands Politi ikke tidligere beslaglagt et el-løbehjul, der kunne køre så hurtigt som dette.
Det er altså en slags rekord.
Bare en af dem, man nok helst ikke vil have sit navn stående ved siden af.
Engang var det en Puch Maxi
Der er næsten noget generationshistorie over hele sagen.
Engang stod man i garagen og forsøgte at få en Puch Maxi til at køre hurtigere, end fabrikanten og ordensmagten havde forestillet sig.
Der blev skiftet dele, skruet på motorer og diskuteret udstødninger med en alvor, der normalt er forbeholdt internationale fredsforhandlinger.
Nu står vi så her.
Med et cirka 40 kilo tungt elektrisk løbehjul, træk på begge hjul og et speedometer, der ved friløb viser 146 km/t.
Teknologien ændrer sig.
Mennesket gør tilsyneladende ikke.
For hvis noget kommer med en maksimal hastighed, vil der altid eksistere mindst én person et sted, som betragter tallet som et forslag.
Og det er på sin egen måde imponerende.
Bare ikke nødvendigvis på den måde, færdselsloven havde håbet.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: