Kyssesyge: Hvorfor taler alle pludselig om det?
Hvis du har hørt nogen mumle et “jeg har kyssesyge” over en kop ginger-te eller læst endnu en story fra en Instagram-influencer, der er syg “med noget viralt (men ikke corona!)” – så er du ikke alene. Det virker som om kyssesyge, også kendt som “mononukleose” eller bare “det der Epstein-Barr virus-hejs”, pludselig er blevet det nye, man hoster sig igennem her i 20’erne. Men hvad er det egentlig – og hvorfor dukker det op i flæng i vores buzzfeeds og breakroom-samtaler?
Spoiler: Du får det ikke nødvendigvis af at kysse. Men det hjælper da…
Hvad går det egentlig ud på?
Kyssesyge lyder som en ungdommelig flirt-sygdom, man får efter en lidt for vild Roskilde-uge og et par G&T’s for meget. Og okay, den opfattelse er ikke helt grebet ud af luften. Sygdommen skyldes nemlig Epstein-Barr virus (EBV) – som smitter via spyt. Jep. Hvilket betyder, at kys, deling af sugerør, drikkedunke og vinglas på halvsjuskede brunchcaféer kan være vejen dertil.
Men bag det kitschede navn gemmer sig en ret reel omgang sygdom. Træthed, ondt i halsen, hævede lymfeknuder og lidt feber er helt normalt, og som en slags chefkokke-specialitet i sygdomskøkkenet varer det ikke bare en uge – nej, vi taler uger eller endda måneder (!) med energiniveauet hos en overkogt nudel. Ikke ligefrem charmerende.
Hvorfor dukker det op overalt lige nu?
Der er faktisk en lille bølge af kyssesyge for tiden – og det giver mening. Sundhedsmyndighederne har set et lille rebound af “glemte sygdomme” efter coronapandemien. Vores immunforsvar har haft sabbatår fra al den kropskontakt, så nu går virusserne bananas i socialt aktive kroppe, der endelig får lov at festival-hygge, klub-svede og kontor-snakke igen.
Desuden lever vi i en tid, hvor alle er blevet (lidt for) gode til at diagnostisere sig selv via TikTok og Google. “We need to normalize being exhausted” siger de på Instagram – og det kan være sandt. Men nogle gange hedder det faktisk “mononukleose”, og ikke bare “burnout light”.
Det overraskede mig
Da min veninde Louise begyndte at glide væk fra vores Reformer-torsdage og konstant tog middagslure kl. 16, tænkte jeg ærligt talt først, at hun var gået for hårdt til Bridgerton-sæsonen og rødvinen. Men nej – hendes læge mente det var kyssesyge. Og pludselig lærte jeg alt om hævede milte (ja, det er en ting) og at man ikke bør drikke alkohol eller dyrke sport, når man har det. Goodbye festivalplaner og Aperols – hello sofa og levervenlig mad.
Det skøre er, at du kan få kyssesyge i alle aldre. Mange bliver nemlig smittet i barndommen uden at vide det – men får man det først som 20+? Så mærker man det. Kyssesyge hiver festen ud af kroppen – ironisk nok.
Er det noget, man gider?
Ærligt: Nej. Ikke engang lidt. Det føles som om kroppen har meldt sig ud og bare efterlader dig tilbage med JOMO (joy of missing out), mens alle andre drikker Rosé i solen. Men hey, mens du venter på at vække dine energireserver til live, kan du lige binge Love Is Blind eller genlæse normal people – den slags kræver alligevel ikke meget energi, og lad os være ærlige, du har måske også fortjent et hormonelt reality-break.
Og selvom du næppe får diplom for det, så overlever du. Og du lærer at sove. Altså, virkelig sove. Som i 12 timer uden skyld. Det er næsten den eneste gave, Kyssesyge efterlader i sin alt for langvarige gæstevisit.
Så… hvis nogen rækker dig deres reusable sugerør næste fredag, så overvej lige om det er prisen værd. Og tjek i øvrigt om dine halslymfeknuder har meldt sig på banen. Det starter oftest dér. Ligesom alle dårlige dates og virale infektioner.
Og så er det nok også tid til at få den der lægetid, du har udsat siden marts. Bare for en sikkerheds skyld.
…men hey, på plus-siden? Det er ikke corona. Det tæller for noget.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: