“Historier gør os hele” – Vigga Bro giver fortællekunsten en stemme (og det er på tide, vi lytter)
Af: [Navn på journalist], Redaktionen
Forestil dig at sidde i et halvmørkt rum med en kop te i hænderne, mens en stærk, rolig stemme trækker dig ind i en verden af gamle minder, magiske fortællinger og hverdagsmagi. Ikke på Netflix. Ikke på en skærm overhovedet. Men live. Menneske til menneske.
Det er fortællingens kunst, og ingen i Danmark mestrer den som Vigga Bro. Men i en tid, hvor vi swiper gennem alting – kærlighed, madopskrifter og nyheder – står den levende fortælling som noget næsten radikalt gammeldags… eller netop nødvendigt?
Skuespilleren og fortælleren Vigga Bro (ja, hun er mor til manusforfatter Lotte Bro og søster til Nicolas Bro, hvis du føler dig hjemme i dansk film og teater) har i årtier stået vagt om den mundtlige fortælling. I år udgav hun bogen Magi, en hyldest til fortællekunstens kraft. Og snart kan du selv opleve hende live – blandt andet på Teater Katapult i Aarhus og i Stevns Kommune. Men før du booker billet, lad os lige tage et øjeblik og spørge:
Har vi glemt, hvor meget vi har brug for historier?
Danmark, vi er bagud – og det er lidt pinligt
Det lyder dramatisk, men Vigga Bro er ikke bange for at sige det højt: Danmark halter bagud, når det handler om støtte og scenemuligheder til fortællekunst. I et interview med Information sætter hun ord på dansk kulturpolitiks blinde vinkel – og ja, det rammer lidt i nationalfølelsen:
Sverige, Norge og Tyskland har statsstøttede scener og faste undervisningstilbud for fortællere. Danmark? En kælder på Vesterbro, åbent torsdag til lørdag. Den hedder BestTellers, og den kører på ildsjæle og viljestyrke. Vigga kalder det “skørt”, og det har hun en pointe i. Vil man leve af at fortælle i Danmark, skal man lidt være sin egen PR-chef, tekniker og kaffebrygger.
Og måske skal vi også som publikum tage et ansvar. For det er faktisk os, hun fortæller til.
Magi i munden – og i øret
Hvis du ikke lige kan forestille dig, hvad det vil sige at være professionel mundtlig fortæller i 2024, tænker du ikke alene. Vigga Bro er pioneren i en genre, der har mere tilfælles med en drømmende podcast end et klassisk teaterstykke – men det er noget andet. Forestil dig en scene, ingen kostumer, ingen kulisser. Kun en kvinde, en rytme og en fortælling. Og det er intenst på en måde, som TikTok aldrig bliver.
Hun underviser, optræder, skriver – og med bogen Magi inviterer hun os ind i sin metode. Det er en bog, man nemt kan læse med morgenkaffen i håret – den blander hverdag og filosofi, og den føles ærlig og uprætentiøs. Som Vigga selv.
Du får faktisk lyst til at begynde at fortælle dine egne historier – om din bedstemor, om din første forelskelse, om den gang du løb hjem i regnvejr med bare tæer og mascara på hagen. Det er lidt terapeutisk. Lidt empowering. Og måske også lidt nødvendigt i en tid, hvor vi poster i stedet for at udtrykke os.
Fortælling er det nye mindfulness (måske?)
Vi kalder det mange ting – from storytelling marketing til “at finde sin stemme” i personlige essays. Men Vigga Bro har gjort det, før det blev trendy. Og hvor coaching-industrien kaster buzzwords i grams, serverer Vigga nærvær uden lingo.
Hun minder os om noget, mange af os længes efter midt i vores 700 tabs i Chrome og alt for tunge to-do-lister: At lytte til hinanden. At finde forbindelsen. Ikke via Bluetooth, men via noget ægte. Lidet fancy. Rørende, fordi det netop ikke prøver at være noget.
Og ja, det føles lidt som den kulturelle version af at kaste mobilen fra sig, tage strømperne af og mærke gulvet. Roen. Historierne. Os.
Er det noget, vi gider? Ja, det tror jeg faktisk
Der er noget trygt og smukt i at høre nogen fortælle. Det føles lidt som at krybe op i en sofa, man ikke kendte fandtes. Og hos Vigga Bro får man ikke blot en fortælling – man får en reminder om, at vi er mennesker, før vi er koder og profiler.
Om du er til fantasy, folkeeventyr eller bare nysgerrig efter at opdage noget, der ikke kan streames, så er hendes arrangementer en slags kulturel detox. På den rare måde. Ingen agenda. Ingen floskler. Bare ord, der bliver til billeder i dit eget hoved. Og måske endda følelser i din egen mave.
Så måske er det på tide, vi genopdager den ældste kunstform i verden. Ikke for nostalgiens skyld, men fordi historier bare virker. Fordi de minder os om, hvem vi er. Og hvad vi deler. Og let’s be honest – det kan vi godt bruge i en tid, hvor alle er lidt trætte af at være “på”.
Har du brug for et pusterum med magi, mening og menneskelighed, så ved du hvor du finder det: et lille bitte fortællested i en Vesterbro-kælder. Eller hvis du er heldig – måske i nærheden af dig. Vigga fortæller stadig. Det bør vi lytte til. Ikke bare med ører, men med hele os.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: