Squash er tilbage: Den svedige ketchersport hitter igen

Squash: Den mærkeligt sexede sport, vi pludselig taler om igen

Okay, hør lige her: squash er tilbage – og nej, vi taler ikke om butternut-varianten, du panikbagte i marts 2020 med feta og honning. Vi taler om den sveddryppende, murbankende sport fra 80’erne, hvor tennisfolk i metro shorts slog sig løs i fugtige kælderrum med navne som “Lung Buster Arena”. Ja, den squash.

Det startede som en joke på TikTok. En video med overskriften “Hot people play squash” gik viralt. Pludselig dukkede der æstetisk oplyste klip op af cool par i oversized 80’er-inspireret sportsgear, der spillede squash og drak naturvin bagefter. Og jeg ved ikke med dig, men når noget pludselig bliver ironisk sexet OG cardio, så lytter jeg.

Så… hvad går det egentlig ud på?

Hvis du kun husker squash som den sport din far snakkede om ved grillen i 2004 (“Det var den bedste form jeg nogensinde har været i!”), så får du lige en opfriskning. Squash er teknisk set en indendørs ketchersport – billedligt talt en intens omgang bold-i-bur – hvor man banker en bold mod væggen i et klaustrofobisk rum og forsøger at få modstanderen til at give op (eller i det mindste tabe vejret).

Lyder det ikke mega sexet? Altså, måske ikke på papiret. Men der er noget vildt tilfredsstillende ved at slå ting hårdt mod vægge, og det er billigere end terapi. Win-win.

Hvorfor er vi så besatte lige nu?

Det handler nok om flere ting:

1. Trenden med at gøre “ukølelige” ting seje igen (hej crocs, hej fanny pack, hej strikning).
2. En post-pandemisk lyst til at bevæge kroppen, men helst uden løbebåndets eksistentialistiske tristhed.
3. Og ja, influencers.

Vi ser det samme mønster som med padel – den anden mystisk populære sportsgren med ketchere. Men squash føles mere niche, mere seriøst, mere… sweaty. Altså på den der lidt frække måde. G-Dragon spiller det. Zoë Kravitz kunne sagtens gøre det i en Saint Laurent-kampagne. Og deep down vil vi jo alle sammen gerne ligne nogen, der lige er trådt ud af en vintage sportsreklame med svedperler og selvtillid.

Er det noget, man faktisk gider?

Well, jeg testede det for nylig. En ven havde købt et squash-abonnement på en trang baneklub i København (“det kostede det samme som en platte på Hart,” sagde han, så obviously cheap chic). Jeg sagde ja tak til prøvetimen og grinede lidt, da jeg fandt ud af, hvor mange regler jeg ikke forstod.

Men så skete der noget: Jeg blev røvtræt efter tre minutter og elskede det. Og efterfølgende følte jeg mig både sporty, lidt mere sexet og fuld af liv – som om jeg var castet i en svedig sportsmontage fra 1982. Der var noget gammeldags ved det hele. Og det føltes overraskende godt.

Det overraskede mig (udover min egen puls)

Det fede ved squash? Du behøver ikke være god for at få sved på panden. Det er ikke elegant eller yndefuldt (som yoga eller pilates). Det er lidt akavet, lidt kikset – og ekstremt forløsende. Og måske er det præcis det, vi har brug for i en verden, hvor al træning ellers skal trackes, optimeres og Insta-postes. Squash skriger ikke “wellness” – det råber “fedt, nu smadrer vi lidt bold mod væggen og drikker vin bagefter”.

(Og ja, du må gerne tage en selfie bagefter. Men den skal helst være lidt svedig og lidt sjov. Kodeord: self-bevidst sporty babe-core.)

Så… kommer du med på squash-bølgen?

Vi siger ikke, du skal sige dit reformer-pilates-abonnement op i dag. Men måske overveje, om det ikke kunne være ret sjovt at bytte stramme yogaleggings ud med retro shorts, snørre de gamle Tennissokker og give squash et go?

Om ikke andet for nostalgiens skyld. Og fordi man ser overraskende lækker ud med en ketcher i hånden og rødme i kinderne.

Ses i kælderen – jeg tager naturvin med.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.