Fra reality til rådhus: Er Lasse Vilhelmsen den nye politiker-type, vi faktisk gider?
Af: [Dit navn]
Før kunne du støde på ham i din fredagssliksbrandert, mens du halvsov til endnu et afsnit af “Gift ved første blik”. Nu møder du ham i lokalavisen som næstformand i Ældre- og Sundhedsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune. Jep, Lasse Vilhelmsen – realitydeltager turned kommunalpolitiker – er åbenbart ikke bare en fase.
Og mens du måske tænker, “var han ikke ham, der spiste nachos i sengen med en fremmed kone på tv?”, så er Lasse pludselig blevet typen, der snakker fremtidens plejesektor og falder for Søren Pape-citater. Hvordan skete det egentlig?
Fra ‘Gift ved første blik’ til ‘Gift med lokalpolitik’
Ærligt talt: Ingen forventede, at en fyr fra primetime kærligheds-tv ville ende med en konstitueringsaftale i hånden og sundhedspolitik i munden. Men Danmark er et lille land, og din yndlings-realityprofil kan springe fra sofaen til byrådet hurtigere, end du kan sige “ældreplejereformer”.
Lasse Vilhelmsen blev landskendt, da han deltog i DR’s sociale eksperiment “Gift ved første blik”. Kærligheden brast i bedste sendetid (sådan går det jo), men i stedet for at forsvinde tilbage i anonymitetens dyne, valgte Lasse at kaste sig ud i noget endnu mere risikabelt: Kommunalpolitik.
Hvad går det egentlig ud på?
Der er noget teatralsk over det, når en tidligere realitydeltager folder sit politiske program ud – især når man som Lasse er blevet næstformand i Ældre- og Sundhedsudvalget. Det er et af de der udvalg, hvor kommunale beslutninger faktisk påvirker folks hverdag, og ikke bare handler om, hvor mange lys der må hænge op i gågaden til jul.
Men Lasse er ikke bare en poster-boy for en ny generation af lokalpolitikere – han har tydeligvis en mission. Ifølge ham selv har han tabt sig ti kilo, ikke fordi det lige passede med forårsmode eller festivalbilleder på Instagram, men fordi han vil være den bedste version af sig selv til sit politiske arbejde. Det er lidt “kropslig ansvarlighed møder valgtaler”, men you know what – vi køber den.
Det politiske “glow-up”
Lasses forvandling er nærmest Hollywood-agtig – minus kæmpe budget og stuntmænd. Fra reality til ansvarlighed. Fra TV3 over DR1 til dagsordener i lokalpolitik. Du kan næsten se før- og efterbillederne på Instagram: Før i Hawaii-skjorte og after-dinner mint i hånden, nu med talepapir og ambitioner om at ændre systemet indefra.
Det hjælper nok også, at han har vokset op med store politiske forbilleder. Hans mor er tidligere SF-formand Anette Vilhelmsen, og han har offentligt fortalt, at han inspireres af Søren Pape. Det er lidt som om, dansk politik er blevet en familieforestilling, med elementer af både “Borgen” og “Min Søsters Børn Vælger Side”.
Er det noget, vi gider?
Det store spørgsmål er jo, om vi faktisk kan (eller vil) tage den slags politikere alvorligt. Og det korte, ærlige svar er måske… ja, lidt?
Lidt fordi vi trænger til noget andet end det sædvanlige jakkesæt-i-en-café-taleoverskrift. Lidt fordi der faktisk er noget ekstremt rart i at se passion og personlighed i kommunalbestyrelsen. Og lidt fordi vi faktisk også selv gerne vil have lov til at skifte spor – fra PR til plantebaseret madlavning, fra citypige til sindssygt god i en kolonihave.
Det overraskede mig
Det, der virkelig vækker nysgerrigheden, er ikke kun Lasses politiske ambitioner – det er, at det hele virker sådan… autentisk? Det lyder mærkeligt, I know – men hvad gør man, når en tidligere realityprofil pludselig starter samtaler om demenspleje, sundhedspolitik og borgernære løsninger, og man faktisk tænker: “Det giver mening”?
Det er som om, vi ser en ny type politiker vokse frem. En, der ikke er formet af partistrategi alene, men også af personlige erfaringer, tabt kærlighed i bedste sendetid og en offentlighed, der har set én med uglet hår og søvn i øjnene. Én, man faktisk tør tro på kunne forstå det der med livet – og ikke bare livet på Christiansborgs gange.
Og om du så møder Lasse next time til et politisk debatarrangement eller i din TikTok-feed, så siger det måske mest noget om tiden, vi lever i, hvor grænsen mellem “offentlig person” og “politisk repræsentant” er både sløret og overraskende opløftende.
Nå. Skal vi finde ud af, hvor man egentlig kan få en iskaffe i Lyngby, der ikke smager af opvaskemiddel, mens vi snakker videre?
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: