Mathias Gidsel: Fra verdens bedste til helt menneskelig

Mathias Gidsel: Håndboldens golden boy og menneske blandt maskiner

Okay, lad os lige tage en dyb indånding og tale om Mathias Gidsel. Ja, ham med det lidt frække hår, saksespringene og de gyldne håndboldhænder, der nærmest har hypnotiseret os alle siden det store gennembrud i 2021. Han har verdensklasse-attitude uden at være irriterende, og så kan han få et helt stadion til at føles som en lille stue på fem sekunder. Men selv superstjerner snubler engang imellem – heldigvis. For måske er netop det, der gør Gidsel til én af os?

Fra verdens bedste til “måske lidt træt?”

Det er svært ikke at blive lidt blød i knæene over Gidsels 2023-sæson: VM-guld med Danmark, topscorer, kåret som MVP – og nå ja, så blev han da lige også nomineret til Årets Sportsnavn. Fire-fem år inde i karrieren, og han står allerede som en slags håndbold-Messias. Men i starten af 2024 kom så det chok, vi ikke lige havde på vores sportsbingo: Danmark tabte til Portugal. Og Gidsel? Ja, han sagde ærligt: “Måske er det meget sundt for os at mærke, at vi også kan tabe.”

Point for selvindsigt.

For hvis man hele tiden vinder, bliver man jo lidt… kedelig? Og let’s be real – vi elskede måske kollektivt at se, at selv kongen af kontrabold kan blive menneskelig.

Hvad nu, Gidsel? Bliver han i Berlin – eller kalder hjemlandet?

Det er sjældent, der er så meget diskussion om en håndboldspillers postnummer som der er omkring Gidsels. Han har siden 2022 spillet for Füchse Berlin – og været en sand darling i Bundesligaen, hvor han senest rundede 555 mål (!). Men nu begynder rygterne at rasle i krogene á la “kommer Gidsel hjem til Danmark?” og “skal han tage det næste skridt karrieremæssigt?” Hans klub bekræfter, at store beslutninger er taget, og fans spekulerer – er det her et break-up eller en “pause”-situation?

Tiden (og sikkert en dokumentarserie på Viaplay) vil vise det.

Årets Sportsnavn: Er det her Gidsels år?

Når man har været med til at vinde VM, scorer mål som Taylor Swift udgiver albums, og krammer Kasper Hvidt på nationalt TV, så er det kun naturligt, at man bliver nomineret til Årets Sportsnavn. Gidsel er i skarpt selskab—Vingegaard, Rune, de sædvanlige drenge med kasket og exceptionelle lårmuskler. Men Gidsel har noget ekstra. En balance mellem ydmyghed og star quality. Og så formår han at smile som om han ikke ved, han er total superstjerne.

Så kan det ikke blive mere dansk.

Gidsel: Måske sundt at tabe

Nederlaget til Portugal ramte hårdt. Men Gidsel var hurtig til at vende narrativet: “Det gør da noget ved os. Vi kigger hinanden i øjnene og tænker: Okay. Vi er ikke udødelige.” Og ærligt – det er lidt forfriskende. For midt i alle “vinderkulturen-sejrer-igen”-overskrifter har vi brug for nogen, der tør sige, at nederlag også er en del af DNA’et.

Vi kan ikke alle hedde Novak Djokovic eller være med i Tour de France.

Men vi kan tage ved lære – og komme stærkere tilbage. Præcis som Gidsel.

Verdens bedste – og stadig med begge ben i håndboldhallen

Der er noget meget dansk over Gidsel. Uanset hvor mange MVP-titler han vinder, føles han stadig som én, man kunne møde i Fakta med en liter skummet og en pose rugbrødschips. Han snakker om nederlag og fællesskab som om han er med i et moderne folkeeventyr – og måske er han det?

En slags Askeladden i håndboldshorts – der både fejrer guldet og gentænker ruten, når det går galt.

Og selvom vi stadig ikke ved, om hans næste adresse bliver København, Paris eller endnu et år i Berlin, så er én ting klar: Vi følger med. For Gidsel har ikke bare gjort håndbold underholdende – han har gjort det menneskeligt.

Og det føles ret godt, sådan helt nede i maven.

Og lidt i håndboldhjertet.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.