[Opskrift]: Islatte med kokosmælk



28. juli, 2016 - kl. 06:00
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

På vores rejse gennem USA har jeg fået en helt ny afhængighed - nemlig islatte med kokosmælk!

Nu hvor jeg i forvejen har skiftet komælken ud med plantemælk, ville jeg eksperimentere lidt inden for genren, og jeg skal da love for, at sådan en islatte med kokosmælk er både læskende, cremet, rar og tørstslukkende, hvilket jeg har fået testet til bunds, fordi vi har haft det vildeste sommervejr i al den tid, vi har rejst rundt i USA.

I øvrigt ser det ud til, at amerikanerne har netop denne variant af iskaffe rigtig godt til sig. I hvert fald kan den fås på langt de fleste kaffebarer, hvor man også kan få serveret kaffe med soyamælk, hvilket man kan stort set alle steder, hvor de sælger nogenlunde ordentlig kaffe.

Jeg har selv eksperimenteret lidt med min egen iskaffe med kokosmælk, og jeg er sikker på, at den også vil være en succes, når jeg står på en varm dansk sommerdag og savner noget læskende og lækkert.

I øvrigt er det en coconut milk latte eller en coconut milk macchiato, man skal lede efter, når man står på kaffebaren.


Opskrift på iskaffe med kokosmælk


Ingredienser:
Lav tre dele god stærk kaffe
Tilsæt en halv del kokosmælk
Strø evt. med en smule kanel eller tilsæt en anelse sirup, hvis kaffen skal være lidt til den søde side

Sådan gør du:
Hæld den let afkølede kaffe i en blender med kokosmælk. Blend det hele i cirka et minut, eller til kokosmælk og kaffe er godt blendet sammen.

Fyld et glas med is, og hæld kokosmælkkaffen over isen. 

Hvis kaffen skal være en lille dessert, kan der lægges en klump kokosmælk på toppen med et lille drys kanel eller karamelsovs på.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen