[Opskrift]: Nem græskarsuppe med kokosmælk



30. oktober, 2016 - kl. 06:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Halloween er over os. Og selvom jeg stadig synes, det er en ret lånt tradition, som ikke er helt rigtig på dansk jord, så er der rigtig meget, jeg alligevel godt kan lide ved den.

Bl.a. er det dejligt, at vi pludseligt ser græskar over det hele, når vi nærmer os Halloween. Græskar smager nemlig godt, det er sundt, og så kan man lave så mange lækre ting med bare et enkelt lille hokkaido græskar.

En af mine favoritretter med græskar er en helt simpel græskarsuppe, som faktisk kun indeholder fire ingredienser - hvis altså vi ikke tæller postevandet med.

Den smager skønt, er nem at lave, og så mætter og varmer den på den der rare måde, som man sætter ekstra pris på, når det er koldt, blæsende og mørkt udenfor.

Prøv den selv af, hvis du er vild med supper, der er søde og utroligt lækre.
 

Opskrift på græskarsuppe med kokosmælk
 

Du skal bruge:
(til 3-4 personer)
4 store kartofler
Et hokkaido græskar
En terning grøntsagsbouillon
En brik kokosmælk (200 ml)

Sådan gør du:
Bring en stor gryde i kog med godt med vand.

Skræl kartofler og græskar, og snit i tern. Hæld kartofler og græskar i det kogende vand, og kog, til begge dele er bløde

Tag gryden af varmen, og hæld det meste af vandet fra.

Tag en stavblender, og blend kartofler og græskar til en lind masse. Tilsæt en bouillonterning, og blend den ud i massen.

Kog suppen op igen, og rør kokosmælk ud i suppen.

Smag til med salt.

Servér evt. med groft brød, saltede græskarkerner eller stegt bacon på toppen.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen