Heidi og Bjarne: Social børnetøjsshopping



10. juni, 2016 - kl. 22:39
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Over de seneste måneder har Heidi og Bjarne været her, der og alle vegne i mit Instagramfeed. Primært på grund af denne rare dame, men også blandt mange andre, som har deres daglige gang på Vesterbro, og som har lovprist den lille lokale butik, der sælger børnetøj med hjerte og sjæl og med fokus på at støtte sociale projekter.

Tidligere i dag fik jeg selv fornøjelsen af endelig at "møde" Heidi og Bjarne, som jo er en skøn skøn lille børnetøjsbutik med alskens designlækkerier til poderne (og lidt til mor) på hylderne samt salg af secondhand børnetøj i et lækkert miks.

Det er med andre ord ikke for sjov, at Heidi og Bjarne blev kåret som byens bedste børnetøjsbutik sidste år og højst sandsynligvis også render med prisen i år, hvis ikke jeg skyder helt forkert.

Jeg kommer ganske ofte på Vesterbro, fordi jeg arbejder der. Men med en travl hverdag er chancen for, at jeg når forbi hos Heidi og Bjarne særligt ofte, nok lig nul. 

Derfor synes jeg også, det er ekstra rart, at Heidi og Bjarne netop har lanceret en fin lille webshop, hvorfra de sælger meget af det børnetøj, som de også sælger i butikken - bare online. Så kan mit trætte gamle jeg nemlig sidde hjemme i sofaen med stængerne oppe, mens jeg shopper børnetøj og samtidigt får købt mig selv til lidt god samvittighed.

Webshoppen er fyldt med børnetøj til ofte ekstra gode priser, hvoraf noget er doneret til butikken, mens andet er i kommission eller indkøbt billigt. Mærkerne er bl.a. Mallow, Popupshop og Soft Gallery. Men man kan også finde små nichemærker, som fx Kwadusa og H&B made with love, som bl.a. laver de skønneste t-shirts, der sælges til fordel for Red Barnet.

Heidi og Bjarne er i det hele taget feel-good og gode sager fra ende til anden - på Saxogade og online.

Butikken drives af frivillige, mærkerne donerer til butikken, og alt overskuddet fra salg går til at støtte socialt udsatte.

Fordi butikken netop drives af frivillige, kan man godt få lov til at vente en ekstra dag på at få de varer, man har bestilt på webshoppen. Men det er kun en del af charmen, hvis du spørger mig.

Fun fact i øvrigt, som undrede mig ... Heidi og Bjarne (butikken) har fået navn efter Sonja fra Saxogades lillebror og lillesøster, som netop hed Heidi og Bjarne. Og eftersom butikken ligger i Saxogade, er det jo ret sjovt.

Tjek evt. selv Heidi og Bjarne ud her.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen