Den personlige julegave til den bevidste hudplejefan



5. november, 2016 - kl. 11:22
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Forleden deltog jeg i et pressemøde hos The Body Shop. Her var der fokus på vinterens og julens spændende nyheder samt, naturligvis, The Body Shops utroligt spændende mål og ambitioner for fremtiden.

På bordet, som var dækket op med alskens juledufte og hudpleje- samt makeup-produkter (utroligt fristende i sig selv, I know) var der desuden linet op med hver vores personlige Body Butter, som fungerede som arrangementets bordkort. 

På min Body Butter stod der "I'm wild about Conni" og på de andre deltagende stod noget lignende.

Der gik lige et par minutter, inden jeg spottede, at der stod mit navn på den fine cremedåse. Men da jeg opdagede det, blev jeg helt glad og overrasket og faktisk også lidt benovet. Tænk engang! Min egen helt særlige Body Butter, som var lavet specielt til mig!

Faktisk var den personlige Body Butter ikke bare en lille fin og kreativ gimmick i anledningen af vores lille møde med fokus på The Body Shops mange spændende nyheder. Det var nemlig også en forsmag på det, som The Body Shop bl.a. markerer deres 40 års jubilæum med i den søde juletid.

The Body Shop gør nemlig denne jul deres mest ikoniske produkt, Body Butteren, til en meget personlig julegave. 

Den personlige Body Butter kan simpelthen laves direkte i butikken, hvis man køber en 200 ml eller 400 ml Body Butter i The Body Shops flagskibsbutik på Østergade i København. Og med sig hjem får man den perfekte personlige gave til ham eller hende, som er fan af den ikoniske creme.

Det koster i øvrigt ikke ekstra at lave den personlige julegave. Man skal blot vælge, hvilken Body Butter, der skal have den lille make-over, så skal man vælge dyr (min har en flot tiger på forsiden), og til sidst kan man vælge navnet på den, som er den glade modtager af gaven.

Cremen kan efterfølgende, naturligvis, ikke byttes. Men helt ærlig ... Hvem kan egentlig ikke bruge en god creme?

Og grunden til, at der skal dyr på den personlige julegave? Jamen det er ganske enkelt, at The Body Shop jo sætter hårdt ind for at redde nogle af verdens mest truede dyrearter såsom den asiatiske elefant, Sumatra-orangutangen, den malaysiske tiger samt stump-næseaber. Det betyder også, at man hver gang, man køber en gaveæske eller pakkekalender fra The Body Shop, så sørger The Body Shop til gengæld for at genskabe 1 kvm regnskov. Og derudover er det da lidt hyggeligt med sådan et lækkert dyr på ens creme, ikk'?!

Der er frit valg på alle hylder ift., hvilken Body Butter, der skal personliggøres. Må jeg i den forbindelse anbefale, at man lige stikker snuden ned i årets juledufte? Spiced Apple, Frosted Berries og Vanilla Chai er alle tre utroligt gode bud på varme, lækre dufte, som er oplagte til den kolde tid.


De personlige julegaver fra The Body Shop forhandles KUN hos The Body Shop på Østergade i København.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen