14 dage med komælk og en ny skånsom hudplejeserie til uren hud



6. januar, 2017 - kl. 14:30
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen


Efterveerne fra rejsen til Bali begynder efterhånden at lægge sig.

Vores jetlag er så småt begyndt at lette, om end barnet sad og græd ned i sin aftensmad i går aftes, fordi han allerede var utroligt træt kl. 18, og der begynder at være bund i vasketøjsbunken.

​En ting, jeg dog uheldigvis har taget med hjem fra rejsen, er en utroligt træt og uren hud. 

​Vi har opholdt os meget i solen i to uger, fjæset har været fyldt med solcreme, og der er blevet svedt en hel del. Alt sammen noget, der er kendt for at give uren hud.

​Der, hvor jeg dog er slået meget ud nu her, hvor vi er kommet hjem, er på kæbepartiet. Lige præcis der, hvor jeg også altid slog ud tidligere, inden jeg droppede komælken for omtrent et år siden.

​Synderen og grunden til urenhederne kender jeg umiddelbart godt.

Jeg har nemlig stort set dagligt indtaget komælk i min kaffe, mens vi har opholdt os på Bali.

Ikke af god vilje, men fordi det kan være ganske svært at finde soyamælk, mandelmælk, rismælk eller andre typer plantemælk i de mere afsidesliggende egne på Bali. 

​Nu er jeg naturligvis tilbage i mit komælksfrie hverdagsliv, og urenhederne på kæben skal nok stille og roligt forsvinde igen.

​For dog at hjælpe processen lidt på vej, fordi det er utroligt irriterende pludseligt at opleve SÅ uren hud igen, ser jeg mit akne-udbrud som en oplagt undskyldning for at teste en helt ny hudplejeserie, som er så ny, at den faktisk endnu ikke helt forhandles endnu.

​Hudplejeserien hedder LACTOClear og er en mild og skånsom serie med tre produkter, der er målrettet uren hud og akne - heriblandt voksenakne.

LACTOClear indeholder nemlig den særlige ingrediens LACTOPAD, som stammer fra mælkesyrebakterieteknologien, og som målrettet bekæmper P.acnes bakterien, som er den bakterie, der kan forårsage uren hud. Mens den lader alle de andre naturlige bakterier, vi har på huden, være.

Hudplejeserien fra LACTOClear består af tre produkter: En eksfolierende cleanser, der skal bruges cirka to gange om ugen; En ansigtsvask, som skal bruges morgen og aften; samt en aktiv creme, som også skal bruges hver morgen og aften.

Jeg er selv meget spændt på for alvor at prøve serien, fordi jeg har været med til definere universet omkring LACTOClear i forbindelse med mit job. Men mest af alt håber jeg rent personligt, at serien bliver en genganger på mit badeværelse og generelt kan give en pænere hud uden urenheder.

​Tests viser, at der typisk går 2-3 uger, inden man begynder at se en effekt af hudplejeprodukterne, så jeg væbner mig i mellemtiden med tålmodighed og med en sjat rismælk i kaffen.

LACTOClears hjemmeside og webshop er så småt ved at åbne, hvis du er nysgerrig.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen