2026 Viralt

Forskere: Måden du går på, kan afsløre tegn på autisme

Nyt studie viser, at skridt og balance er tæt knyttet til hjernens udvikling.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 18. juli 2025

De fleste forbinder autisme med sociale og kommunikative udfordringer, men forskningen peger nu på, at måden vi går på, også kan fortælle noget vigtigt ifølge Sciencealert.

Gangforskelle som tågang, indad- eller udadroterede fødder er blevet så almindelige blandt autistiske personer, at de nu optræder som støttende træk i den officielle diagnosemanual DSM-5.

Men det stopper ikke der. En omfattende gennemgang af 30 års forskning har afsløret mere subtile mønstre: Autistiske personer går ofte langsommere, tager bredere skridt og bruger længere tid på hvert enkelt trin. Variationen fra person til person er markant større end hos ikke-autistiske. Det er ifølge forskerne ikke kun et spørgsmål om muskulatur eller kropsbygning, men noget dybere.

Forklaringen findes i hjernen. Mere præcist i de områder der kaldes basalganglierne og cerebellum. Basalganglierne styrer bevægelsernes sekvenser og postureskift, mens cerebellum justerer bevægelserne med input fra syn og kropssans. Hos autistiske personer fungerer disse systemer ofte anderledes, både strukturelt og funktionelt.

Udover gang mærkes motoriske forskelle også i balancen, håndskrift og koordination. Især børn med højt støttebehov kan have udtalt motorisk forskelle , som bør tages alvorligt.

Det handler ikke nødvendigvis om behandling, men om at identificere behov for støtte i hverdagen. Det kan være alt fra at mindske risiko for fald til at lette deltagelse i fysisk aktivitet.

En positiv international udvikling ses i skoler, hvor man i stigende grad inddrager bevægelse i undervisningen.

Programmer som det australske “Joy of Moving” giver børn mulighed for at styrke deres motorik i klassemiljøet og sammen med jævnaldrende. Det handler om at fremme trivsel og autonomi fremfor at korrigere adfærd.

Forskningen understreger, at forskellig måde at bevæge sig på ikke skal betragtes som en fejl, men som et udtryk for neurologisk mangfoldighed. Det åbner for nye veje i støtte og pædagogik: fra fokus på “korrekthed” til fokus på inklusion.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.