Tidsrejsende hævder at have besøgt år 4413: Det her er, hvad der skete med menneskeheden

Hvis du er bekymret for, om AI en dag tager dit job, har en britisk mand en slags beroligende besked fra fremtiden:

Det bliver angiveligt meget værre end det.

Leicester-fødte Lewis Walker hævder nemlig, at han har besøgt år 4413. Og her var mennesket ikke blevet udslettet af atomkrig, klimakollaps eller en særlig aggressiv version af Excel.

Vi var simpelthen væk.

Ifølge Walker var mennesker gennem århundreder smeltet sammen med teknologien, indtil der til sidst kun var robotter tilbage.

AI tager altså ikke dit job. Du bliver AI. Problem solved.

Der er bare lige én detalje, inden vi alle sammen begynder at afmelde pensionsopsparingen: Der findes ingen dokumentation for, at Walker rent faktisk har rejst i tiden.

Men historien er alligevel værd at dvæle ved. Ikke mindst fordi den i 2026 lyder en lille smule mindre absurd, end den ville have gjort for bare ti år siden.

Det begyndte angiveligt med et ret specielt jobtilbud

Historien, som LADbible har gravet frem fra et interview på YouTube-kanalen ApexTV, begynder tilbage i 1970’erne. Walker fortalte sin historie offentligt til kanalen i 2018.

Han optrådte med sløret ansigt og gjorde det klart, at han ikke forventede, at myndighederne ville være begejstrede for, at han fortalte historien.

Ifølge Walker arbejdede han for det britiske forsvarsministerium og fik efter nogle år angiveligt adgang til tophemmelig viden. I 1977 blev han ifølge sin egen fortælling involveret i et projekt, der var en anelse mere ambitiøst end den gennemsnitlige arbejdsopgave.

Tidsrejser.

Hans overordnede skulle have tilbudt ham at teste en tidsmaskine, selv om der ifølge hans egen fortælling kun var omkring 50 procents chance for, at forsøget ville lykkes.

Den anden mulighed var blandt andet at blive fanget et sted mellem tid og dimensioner.

HR havde tydeligvis nogle andre retningslinjer i 70’erne.

Hvorfor siger man ja til den slags?

Penge hjælper.

Walker hævder, at han blev tilbudt 250.000 pund for forsøget – et beløb, der dengang var en mindre formue.

Det er svært at sætte en pris på risikoen for at forsvinde mellem dimensionerne.

Men åbenbart ikke umuligt.

Planen var 600 år. Han endte i 4413

Ifølge Walker blev han fløjet med helikopter til en hemmelig base på bunden af Den Engelske Kanal, hvor regeringen angiveligt eksperimenterede med blandt andet tidsrejser, teleportation og tankelæsning.

Resten af verden var omtrent nået til Apple II.

Den britiske regering var åbenbart nået til: “Kan vi sende ham fra kontoret 600 år frem?”

Selve tidsmaskinen beskriver Walker som en enorm trekant med ledninger stikkende ud over det hele. Han fik en beskyttelsesdragt på, stillede sig ind i maskinen og skulle efter planen sendes cirka 600 år frem.

Han missede destinationen med 1.836 år.

Det er alligevel en forsinkelse, DSB ville få svært ved at formulere sig ud af.

Walker fortæller, at han vågnede på et futuristisk hospital, hvor han blev mødt af en kvindelig robotstemme.

Der var bare ingen mennesker.

Kun menneskelignende robotter.

Udenfor beskriver han en enorm by med flyvende biler og robotter overalt.

Indtil videre: Silicon Valley med bedre offentlig transport.

Så kom den mindre hyggelige forklaring.

Vi blev ikke udryddet. Vi opgraderede os selv væk

Walker hævder, at han mødte en anden tidsrejsende, som fortalte ham, at året var 4413, og at almindelige mennesker ikke længere eksisterede.

Og her bliver historien lige en tand mere mærkelig:

Den anden tidsrejsende skulle angiveligt være fra 2028.

Altså ikke fra en fjern fremtid, men fra et år, der for os ligger faretruende tæt på næste tirsdag.

Ifølge Walkers fortælling forklarede tidsrejsende nummer to, at menneskene gennem tiden var fusioneret med teknologien.

Til sidst var der kun maskinerne tilbage.

Og netop den del er næsten mere interessant end hele historien om tidsmaskinen.

For vi har været besatte af idéen om, at AI en dag vil “overtage”.

Som regel forestiller vi os noget dramatisk. Robotter mod mennesker. Maskiner, der bliver klogere end os. En lettere presset statsminister, der holder pressemøde, mens noget eksploderer i baggrunden.

Men hvad nu hvis overtagelsen er langt mere kedelig?

Hvad hvis vi bare bliver ved med at invitere teknologien længere ind?

Først skriver den vores mails.

Så planlægger den vores kalender.

Så vælger den musikken, filmen, ruten, restauranten og den person, vi skal date.

Den husker det, vi selv glemmer. Den skriver det, vi ikke gider skrive. Den analyserer det, vi ikke selv kan overskue.

Og på et tidspunkt opdager vi måske, at spørgsmålet ikke længere er, hvad teknologien kan gøre for os.

Men hvad vi egentlig stadig insisterer på at gøre selv.

Det mest mærkelige? Robotterne var søde

Der er dog et twist i Walkers historie.

Robotterne i år 4413 var angiveligt ikke onde.

Tværtimod beskrev han dem som nogle af de rareste væsener, han havde mødt.

Ingen Terminator. Ingen maskiner, der jagtede det sidste menneske gennem ruinerne af civilisationen.

Bare venlige robotter, der tilsyneladende havde arvet planeten efter os.

Og de hjalp ham endda hjem igen.

Ifølge Walker blev han ført til en tidsstation og sendt tilbage til 1977.

Praktisk.

Skal vi så tro på ham?

Nej, der er ingen kendt dokumentation, der underbygger Walkers fortælling om et hemmeligt britisk tidsrejseprogram, en base på bunden af Den Engelske Kanal eller hans besøg i år 4413.

Historien skal derfor læses som det, den er: en spektakulær påstand fra en mand, der siger, han har set fremtiden.

Men den rammer en ret præcis nutidig frygt.

For måske behøver AI slet ikke besejre os.

Måske bliver vi bare så begejstrede for at optimere, automatisere og outsource os selv, at grænsen mellem menneske og maskine langsomt bliver mindre interessant.

Hvis Walker har ret, er den gode nyhed altså, at AI ikke overtager menneskeheden.

Den dårlige nyhed er, at vi åbenbart bliver ved med at optimere os selv, indtil der ikke er nogen mennesker tilbage at optimere.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.