Hvor langt vil du gå for at vinde? Den australske Hyrox-stjerne Joanna Wietrzyk gav os et svar, vi egentlig ikke havde bedt om. Hun mistede kontrollen over sin mave midt i et løb. Fortsatte. Vandt. Og skrev bagefter “Go hard or go home”. Nu har Hyrox ændret reglerne.
Der findes mennesker, der stopper træningen, når deres Apple Watch løber tør for strøm.
Og så findes der Joanna Wietrzyk.
Den 22-årige australier er verdensrekordholder i kvindernes solo-Hyrox – den sportsgren, hvor nogen tilsyneladende har kigget på en løbetur og tænkt:
Fint nok. Men hvad nu hvis vi samtidig gjorde den helt urimeligt ubehagelig?
Hyrox består af otte gange én kilometers løb afbrudt af otte forskellige workouts. Her skal deltagerne blandt andet ro, skubbe slæder, lave burpees, lunges og wall balls.
Altså cirka det modsatte af en hyggelig søndagstur.
Ved Hyrox i Beijing 12. september opstod der imidlertid et problem, som selv det mest detaljerede træningsprogram har svært ved at gardere sig imod.
Joanna Wietrzyk sked i bukserne.
Og fortsatte konkurrencen.
Hun fortsatte – og vandt
Wietrzyk var inviteret til konkurrencen i Beijing som en af sportens store profiler.
Under løbet mistede hun kontrollen over sin afføring, men i stedet for at stoppe fortsatte hun gennem løbet og de forskellige træningsstationer.
Og hun nøjedes ikke med at gennemføre.
Hun vandt.
For én ting er, at en eliteatlet vælger at presse sin egen krop til det yderste.
Noget andet er, når andre deltagere bagefter skal bruge samme bane og udstyr.
Der er konkurrenceinstinkt.
Og så er der det her.
“Go hard or go home”
Efter løbet lagde Wietrzyk et billede på Instagram fra, hvad der lignede en hospitalsseng.
“Go hard or go home,” skrev hun blandt andet og tilføjede:
“A win is a win.”
Opslaget blev senere slettet.
Man må give hende én ting: Hun committed til konceptet.
Men episoden blev hurtigt større end spørgsmålet om én atlet og hendes mave.
Hyrox har efterfølgende oplyst, at de berørte områder blev lukket af og desinficeret. Forurenet udstyr blev fjernet, og dele af gulvtæppet i arenaen blev udskiftet, inden konkurrencerne fortsatte dagen efter.
Det er muligvis første gang, udtrykket “hun efterlod alt på banen” skal forstås helt bogstaveligt.
Hyrox: Vi begik en fejl
Hyrox har efterfølgende erkendt, at Wietrzyk burde være blevet stoppet.
Medstifter Moritz Fürste undskyldte efter episoden og slog fast, at organisationen begik en fejl ved ikke at reagere med det samme.
Ifølge Hyrox fandtes der allerede procedurer for både biologisk forurening og medicinske situationer. Problemet var, at reglerne ikke var klare nok i forhold til, hvordan de skulle bruges i en konkurrencesituation som denne.
Det er de nu.
Hyrox har ændret reglerne og procedurerne, så løbsledelsen kan tage en atlet ud af konkurrencen, hvis eksempelvis blod, opkast, urin eller afføring udgør en sundheds- eller forureningsrisiko for atleten selv eller andre deltagere.
Bliver man taget ud på den baggrund, registreres resultatet som DNF:
Did Not Finish.
En regel, man indtil for nylig måske ikke havde forestillet sig behøvede at blive skrevet helt så tydeligt ned.
Og så kom internettet selvfølgelig
Historien gik hurtigt viralt, og Wietrzyk blev udsat for massiv kritik på sociale medier.
Noget af den udviklede sig ifølge Hyrox til deciderede trusler om vold.
Her har organisationen også trukket en meget klar streg i sandet: Personer, der sender trusler eller groft misbrug mod Wietrzyk, risikerer at blive permanent udelukket fra fremtidige Hyrox-events.
Og det er faktisk en vigtig nuance i hele historien.
For man kan godt mene, at en atlet burde være blevet stoppet uden samtidig at mene, at hun fortjener at blive jagtet rundt på internettet bagefter.
Hyrox’ egen konklusion er da også ret klar:
Det var arrangørernes ansvar at gribe ind.
Det gjorde de ikke.
Hvornår blev det sejt aldrig at stoppe?
Selve historien er selvfølgelig så absurd, at internettet nærmest skriver jokesene selv.
Men den rammer også noget meget genkendeligt i vores fascination af mennesker, der bare bliver ved.
Vi elsker fortællingen om at presse igennem.
Løbe den sidste kilometer.
Tage den sidste arbejdsopgave.
Besvare mailen klokken 22.47.
Stå op 04.30, tage et isbad, drikke noget grønt pulver og nå en halv arbejdsdag, inden resten af verden har fundet kaffemaskinen.
Det hedder disciplin.
Mental styrke.
Dedikation.
“No excuses.”
Indtil kroppen meget konkret meddeler, at nu gider den faktisk ikke mere.
Og måske er det dét, der gør historien om Joanna Wietrzyk så fascinerende.
Hun gjorde præcis det, vi normalt hylder eliteatleter for:
Hun nægtede at give op.
Hun fortsatte.
Hun vandt.
Og alligevel endte konklusionen med at være, at nogen burde have stoppet hende.
For “go hard or go home” fungerer fremragende på en T-shirt.
Men nogle gange er den mest fornuftige beslutning faktisk bare:
Go home. Tag et bad. Vi prøver igen i morgen.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: