Verden

USA’s militær styrer laservåben med Xbox-controllere

Gamingteknologi har taget springet fra stuen til slagmarken.

Wicki Oppendieck
Af Wicki Oppendieck 27. september 2026

Hvis du troede, at din Xbox-controller primært var skabt til FIFA, Halo og den slags aftener, hvor “jeg tager lige ét spil” pludselig bliver til klokken halv to om natten, så har det amerikanske militær en lille opdatering til dig.

Gamingteknologi er nemlig rykket et temmelig stort skridt videre.

Det amerikanske militær bruger Xbox-lignende controllere til at betjene højteknologiske laservåben. Og nej, det er ikke manuskriptet til den næste Call of Duty.

Ifølge Unilad bliver amerikanske laservåben brugt i Hormuzstrædet mod blandt andet droner og indkommende krydsermissiler – og en af fordelene ved teknologien er, at den potentielt kan bekæmpe den slags mål langt billigere end traditionelle missiler.

Og mens selve ordet “laservåben” allerede lyder tilpas science fiction-agtigt, bliver historien ikke mindre opsigtsvækkende af, at betjeningen kan foregå med noget, der minder mistænkeligt meget om det, mange har liggende hjemme foran fjernsynet.

Hvorfor opfinde controlleren igen?

Forklaringen er faktisk overraskende logisk.

Jared Keller, militærteknologisk journalist og manden bag nyhedsbrevet Laser Wars, har tidligere forklaret, at Xbox-lignende controllere allerede bruges til en række nyere amerikanske militærsystemer.

Nogle gange er der tale om almindeligt tilgængelige gaming-controllere. Andre gange er det mere robuste, militariserede versioner bygget efter samme princip.

Pointen er den samme: Spilindustrien har allerede brugt årtier på at udvikle en måde at styre komplekse bevægelser hurtigt og intuitivt.

Så hvorfor opfinde det hele igen?

Det svarer lidt til at udvikle en helt ny kaffemaskine, fordi man nægter at anerkende, at nogen allerede har opfundet knappen med teksten “espresso”.

For soldater, der er vokset op med Xbox, PlayStation og computerspil, har controlleren endnu en fordel: Layoutet føles allerede bekendt. Det kan gøre det hurtigere at lære at betjene et nyt system.

USA’s Secretary of War, Pete Hegseth, fik selv lov til at prøve kræfter med teknologien under en demonstration på White Sands Missile Range i New Mexico i juni. Her betjente han AeroVironments LOCUST-lasersystem og skød en drone ned efter en kort introduktion til systemet.

Fra Halo til virkeligheden

Laservåbnene fungerer selvfølgelig ikke helt som dem, vi kender fra computerspil.

Systemerne bruger elektrisk energi til at skabe en koncentreret lysstråle, der holdes på et mål længe nok til at beskadige eller ødelægge det.

Det er altså mindre “pew pew” og mere ekstremt koncentreret fysik.

Keller beskriver den nødvendige tid på målet som “dwell time”. I stedet for et projektil, der rammer på én gang, skal laserstrålen typisk fastholdes på det samme punkt i flere sekunder.

Og det er netop her, teknologien adskiller sig fra vores forestilling om en klassisk science fiction-laser: Man trykker ikke bare på en knap, hvorefter en grøn stråle øjeblikkeligt får alt til at eksplodere.

Beklager, Hollywood.

USA bruger millioner på militære lasere

Interessen for teknologien handler blandt andet om økonomi.

Traditionelle missiler kan være ekstremt dyre, og det bliver hurtigt en dårlig forretning at bruge kostbare missiler på relativt billige droner.

Laservåben kræver store investeringer i selve systemerne og betydelige mængder energi, men når de først er på plads, kan prisen for den enkelte bekæmpelse potentielt være langt lavere.

Den amerikanske hær investerer samtidig massivt i at gøre teknologien klar til praktisk militær brug. Keller har fremhævet en kontrakt i størrelsesordenen en halv milliard dollar på krigsklare lasersystemer som et tegn på, at teknologien er på vej ud af laboratorierne og ind i den virkelige verden.

Og så er der HELIOS

Den amerikanske flåde arbejder samtidig med HELIOS – High Energy Laser with Integrated Optical-dazzler and Surveillance – et skibsmonteret lasersystem udviklet af Lockheed Martin.

Systemet befinder sig i 60-kilowatt-klassen og er udviklet til blandt andet at kunne håndtere luftbårne trusler og påvirke optiske sensorer.

Det er med andre ord ikke en laserpistol, som en soldat går rundt med i rygsækken.

Vi er mere ovre i “stort krigsskib med gigantisk strømforsyning”-afdelingen.

Laservåbnene har samtidig begrænsninger. Vejr og atmosfæriske forhold kan påvirke laserstrålen, systemet kræver fri sigtelinje til målet, og større sværme af droner kan være vanskelige at håndtere, fordi laseren skal bruge tid på hvert enkelt mål.

Så nej, missilerne bliver ikke sendt på pension i morgen.

Gaming har officielt fået en ret vild opgradering

Det mest fascinerende ved historien er næsten ikke engang laseren.

Det er controlleren.

For i årtier har forældre fortalt deres børn, at de skulle lægge spillekonsollen fra sig og lave noget fornuftigt.

Nu står det amerikanske militær i praksis med en teknologi, hvor mange af de samme principper bruges til at betjene nogle af verdens mest avancerede våbensystemer.

Kellers pointe er ganske enkel: Spilindustrien har allerede fundet ud af, hvordan en god controller skal fungere. Der er ikke nødvendigvis nogen grund til, at militæret opfinder sin egen måde at placere to joysticks og en bunke knapper på.

Han har endda trukket parallellen til Halo: Har du prøvet at affyre en Spartan Laser i spillet, vil selve logikken bag betjeningen måske føles overraskende bekendt.

Vi siger ikke, at dine 2.000 timer foran Xboxen nu officielt kan skrives på CV’et.

Men vi siger heller ikke, at de ikke kan.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.