På bare syv måneder er der registreret lige så mange piratrelaterede hændelser ud for Somalia som i hele 2024 og 2025 tilsammen. Og ja, danske skibe sejler stadig i området.
Man kunne ellers godt tro, at somaliske pirater var noget, vi efterlod sammen med resten af 00’erne. Men aktiviteten ud for Somalias kyst er igen på vej op.
I løbet af de første syv måneder af 2026 er der registreret 13 piratrelaterede hændelser i området. Det er lige så mange som i hele 2024 og 2025 tilsammen.
Det skriver DR.
Tallene stammer fra International Maritime Bureau (IMB), og selv om vi stadig er meget langt fra årene 2009-2011, hvor der var flere hundrede pirathændelser, er udviklingen værd at holde øje med.
Ikke mindst fordi danske skibe sejler i området.
Hos Danske Rederier understreger viceadministrerende direktør Jacob K. Clasen, at stigningen derfor skal tages alvorligt.
Problemet er altså ikke, at pirateriet igen er på niveau med de værste år. Problemet er, at kurven pludselig peger den forkerte vej.
Verden kigger et andet sted hen
En del af forklaringen kan ifølge Danske Rederier findes i alt det andet, der foregår i regionen.
Situationen omkring Hormuzstrædet lægger beslag på opmærksomhed og ressourcer hos flådestyrkerne, mens houthierne samtidig er aktive på den anden side af kysten.
Og når dem, der normalt holder øje med piraterne, har fået flere problemer på skrivebordet, kan der opstå mere albuerum.
Piraterne har med andre ord muligvis opdaget, at læreren er optaget i den anden ende af skolegården.
Men det handler ikke kun om geopolitik.
Jacob K. Clasen peger også på leveforholdene i Somalia. Den økonomiske udvikling er ifølge ham ikke tilstrækkelig til, at pirateri er blevet en uattraktiv måde at tjene penge på.
Det er måske den mindst Hollywood-agtige del af historien, men også en af de vigtigste: Pirateri opstår ikke ud af ingenting.
Læs også:
Kan vi mærke det på pengepungen?
Foreløbig: nej.
Ifølge Danske Rederier er omkostningerne ved pirateri og den ekstra sikkerhed ikke på et niveau, der kan mærkes i forbrugerpriserne.
Så du behøver ikke begynde at hamstre sneakers, elektronik eller andre ting, der har tilbragt en del af deres liv i en container.
Danske skibe har samtidig i høj grad allerede implementeret de sikkerhedsforanstaltninger, der skal beskytte mod angreb. Det kan blandt andet være pigtråd på skibene og i flere tilfælde bevæbnede vagter.
Netop brugen af bevæbnede vagter var sammen med den internationalt koordinerede indsats mod pirater en væsentlig del af forklaringen på, at de mange angreb tidligere blev presset kraftigt ned.
Men selv om regningen næppe ender hos os ved kassen, er konsekvenserne potentielt langt mere alvorlige for de mennesker, der arbejder på skibene.
Worst case er ikke en forsinket container eller en dyrere pakke.
Det er søfolk, der bliver kidnappet.
Piraterne har fået længere arme
Det er heller ikke kun antallet af hændelser, der giver anledning til bekymring.
EU’s flådemission Operation Atalanta vurderer, at flere aktive piratgrupper opererer i området, og at grupperne i stigende grad viser evne til at gennemføre koordinerede operationer.
Metoden kan være både enkel og effektiv.
Piraterne kan først kapre et mindre fartøj, eksempelvis en fiskerbåd. Den bliver derefter brugt som en slags flydende base, der kan sejle langt ud fra Somalias kyst.
Herfra kan piraterne gå efter større skibe.
Det betyder, at et handelsskib ikke nødvendigvis behøver befinde sig tæt på kysten for at være inden for piraternes rækkevidde. En kapret fiskerbåd kan ganske enkelt give dem længere arme på havet.
Og dét er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor udviklingen bliver taget alvorligt.
For 13 hændelser er stadig meget langt fra de flere hundrede, man så under pirateriets værste år.
Men når de første syv måneder af 2026 allerede matcher hele 2024 og 2025 tilsammen, er tendensen svær at ignorere.
Piraterne er ikke tilbage på deres gamle niveau.
Men de har tydeligvis heller ikke tænkt sig at blive i historiebøgerne.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: