Forskere har regnet på menneskehedens slutdato – og resultatet overrasker

En kontroversiel matematisk model peger på, hvor længe menneskeheden kan fortsætte. Men ikke alle er overbeviste om, at vores fremtid kan reduceres til et regnestykke.

Der findes to typer mennesker.

Dem, der aldrig tænker på dommedag.

Og dem, der lige har klikket på den her artikel.

For mens Dommedagsuret netop er blevet flyttet til rekordtætte 89 sekunder før midnat, diskuterer forskere endnu et spørgsmål: Kan man faktisk beregne, hvornår menneskeheden forsvinder?

Ifølge Unilad er det præcis idéen bag det såkaldte Doomsday Argument.

Teorien tager udgangspunkt i, at omkring 117 milliarder mennesker har levet gennem historien. Herfra antager modellen, at de mennesker, der lever i dag, blot repræsenterer et tilfældigt punkt i den samlede menneskelige tidslinje.

Hvis de 117 milliarder svarer til fem procent af alle mennesker, der nogensinde vil eksistere, giver det et samlet regnestykke på omkring 2,34 billioner mennesker.

Når matematikere omsætter det til fremtidige generationer, lander de på et opsigtsvækkende resultat.

Menneskeheden skulle i så fald fortsætte i cirka 17.100 år endnu.

Det lyder næsten som en luksusproblematik i en tid, hvor mange bekymrer sig mere om inflation, klimaforandringer og kunstig intelligens end om år 19.126.

Men teorien har sine kritikere.

For hvad sker der, hvis mennesker etablerer sig på andre planeter? Hvad hvis medicinske gennembrud forlænger livet markant? Eller hvis teknologi ændrer befolkningsudviklingen på måder, vi endnu ikke kan forestille os?

Netop derfor mener mange forskere, at regnestykket fortæller mere om sandsynligheder end om faktiske datoer.

Og som om det ikke var kompliceret nok, peger et andet studie på et langt mere dystert scenarie.

Forskere fra University of Milan har undersøgt konsekvenserne af alvorlige miljøkriser. Under et konservativt værst tænkeligt scenarie, hvor Jordens bæreevne falder til omkring to milliarder mennesker, kan verdens befolkning blive halveret omkring 2064.

Forskerne skrev:

“The most provocative part of our paper explores hypothetical future scenarios.”

De forklarer, at modellen undersøger, hvad der kan ske, hvis store miljøkriser pludselig reducerer Jordens evne til at understøtte menneskeliv.

I deres mest pessimistiske scenarie kan befolkningsudviklingen vende markant hurtigere, end mange forventer.

Det er svært at finde to prognoser, der ligger længere fra hinanden.

På den ene side står Doomsday Argument, der peger på yderligere 17.100 år for menneskeheden. På den anden side står et studie, der vurderer, at verdens befolkning potentielt kan være halveret allerede omkring 2064.

Måske er det derfor, dommedag fortsat fascinerer os. Ikke fordi nogen nødvendigvis har svaret, men fordi vi stadig leder efter det.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.