Verden
Trump vil skære i Kina-told for at lukke TikTok-aftale
USA vil have en amerikansk køber, ellers risikerer appen at blive banned.
Der var engang, hvor Trump ville bandlyse TikTok hurtigere end man kan sige “influencer med ringlight”.
Men tiderne skifter.
Især når man selv har fået over 15 millioner følgere og “billions of views” på netop den platform, man tidligere kaldte en trussel mod nationens sikkerhed.
Nu er tonen en anden. Og ifølge Trump selv, kunne en lille toldrabat til Kina måske være smøremidlet, der får TikTok-handlen til at glide ned som en viral smoothie.
En rabat i tolden
TikTok ejes af kinesiske ByteDance, og hvis du har fulgt bare lidt med, ved du, at USA vil have en amerikansk køber, ellers risikerer appen at blive banned.
Fristen hedder 5. april, men Trump lader forstå, at han godt kunne finde på at forlænge den deadline, hvis der er udsigt til en god deal.
Og i dét regnestykke, kan en reduktion i tolden på kinesiske varer være det afgørende plus i margen.
“Måske giver jeg dem en lille reduktion i tolden eller noget, for at få det gennemført.” siger han.
Twisted diplomati
Selvfølgelig er Kina ikke helt vild med den amerikanske svingdørsstrategi. Deres udenrigsministerium har allerede meldt klart ud.
De er trætte af told, og TikTok-sagen er heller ikke lige deres kop grøn te.
Men TikTok er populær også i USA. 170 millioner amerikanere bruger appen og Trump selv er gået fra “delete the app” til “like og subscribe”. Om Trumps tilbud frister kineserne det vil tiden vise.