Titanic-passagerens lommeur sættes til salg: Det tikker mod 50.000 pund

Over 110 år senere kan det gå under hammeren for op mod 50.000 pund.

Et ur med tragisk baghistorie

Det var det 27-årige danske håb, Hans Christensen Givard, der havde uret på sig, da Titanic ramte et isbjerg og tog mere end 1.500 passagerer med sig i dybet. Han rejste mod USA sammen med to venner, og ingen af dem nåede frem. Hans lig blev fundet og begravet i Halifax, Canada – men hans ejendele, blandt andet en sølvkompas, en sparebog, og altså det famøse lommeur, blev sendt hjem til hans familie i Danmark.

Uret i sig selv er et lille stykke design- og kulturhistorie: Et dameur, forgyldt og med tydelige tegn på saltvandsskader – som en slags maritim memento mori.

Fra kistebund til katalog

Det er efterkommere af Hans Givard, der nu har besluttet at sætte uret til salg hos Henry Aldridge and Son i Wiltshire, Storbritannien. Ifølge auktionarius Andrew Aldridge har uret været dokumenteret i den officielle liste over Givards efterladte effekter og var en central del af Titanic-udstillingen i Tivoli i København i 2012.

Og ja, det er præcis så dramatisk som det lyder: Urets mekanisme står stille på det tidspunkt, hvor det kolde hav vandt over verdens mest berømte passagerskib.

Dansk historie på verdensplan

Historien om Hans Givard har faktisk inspireret mere end bare museumsmontrer. Kurator Jesper Hjermind og hans niece, journalist og USA-bosatte Mette Hjermind McCall, skrev bogen Titanic – De Danske Fortællinger, hvor Givards historie – og hans lommeur – får plads. Et kapitel i historien, hvor Danmark får en sjælden, men rørende rolle i verdens måske mest ikoniske katastrofe.

Et ur, der tikker videre

Uret skal sælges den 26. april, og hvis estimatet holder stik, kan det gå for op til 50.000 britiske pund. Men værdien er i virkeligheden langt større end det. Det er ikke bare et ur – det er en tidskapsel, en fortælling, et minde om et menneske og et øjeblik, hvor verden ændrede kurs.

Det er måske kun et lille stykke metal med tandhjul og glas. Men nogle gange er det netop de små ting, der siger mest om de største tragedier.